Putin har ladet Stalins gamle ordre træde i kraft: Nu bliver russiske soldater på flugt fra fjenden beskudt af egne styrker

I 1942 udstak Sovjetunionens daværende diktator, Joseph Stalin, den berygtede ordre nummer 227 under kampene mod den tyske invasion.

 

Den gik i al sin enkelthed ud på, at sikkerhedsstyrkerne skulle danne en såkaldt spærreafdeling, der skulle skyde alle sovjetiske soldater, der trak sig tilbage under kampene.

 

”I vores hær er det farlige at trække sig tilbage end at angribe,” skulle Stalin dengang have sagt i spøg.

 

Nu har Putin overtaget hans taktik, fremgår det af en række kilder og øjenvidneberetninger.

 

En spærreafdeling opstilles i den bageste bane

Russernes moral er ifølge den militære ukrainske efterretningstjeneste (GUR) nu så lav, at den russiske overkommando har givet ordre til opstilling af de såkaldte spærreafdelinger.

 

Ordren er enkel: Enhver soldat, der trækker sig ud af kampen eller flygter for fjenden skal skydes.

 

Således citerer et ukrainsk militært tidsskrift følgende fra det ukrainske forsvars efterretningstjeneste:

 

“Af besætternes (russernes, red.) aflyttede samtaler fremgår det, at der på bagsiden (af angrebet, red.) skal etableres af de såkaldte “spærreafdelinger”.

 

Især modtog kommandørerne for 4. separate motoriserede riffelbrigade i 2. hærkorps denne besked:

 

“En spærreafdeling udstilles i den bageste bane. Alle tilbagetrækningstropper vil blive ødelagt. Kommandørens ordre nr. 222. Bring til alle indlæg,” rapporterer efterretningstjenesten ifølge det militære tidsskrift.

 

Det britiske forsvarsministerium bekræfter

Det samme tidsskrift beskriver ligeledes, at soldater fra en russisk enhed, der trak sig tilbage, blev beskudt af egne tropper. I alt skulle 21 russiske soldater på den måde være efter sigende være blevet dræbt af deres egne.

 

Berlingske, der også bringer historien, citerer det britiske forsvarsministerium for tilsvarende efterretninger.

 

”På grund af lav moral og svigtende kampvilje er de russiske styrker tilsyneladende begyndt at anvende spærreenheder,” hedder det ifølge forsvarsministeriet.

 

Briterne oplyser ifølge Berlingske, at ”russiske generaler havde givet ordre til at affyre et advarselsskud mod ”deserterende styrker,” og hvis det ikke hjalp, skulle de ”skyde for at dræbe.” Ordren gjaldt ikke bare offensivt, men også defensivt. ”Defensive stillinger skal forsvares indtil døden,” hedder det.

 

Så nu er de russiske soldater under dobbeltild fra både ukrainerne og deres egne.

 

Video: Russiske soldater bliver beskudt af deres egne

En video, som det russiske uafhængige netmedie The Insider med redaktion i Litauen referer til, viser russiske soldater på flugt i båd over en flod.

 

Det er en af de flygtende soldater, der optager videoen, der viser hvordan de russiske soldater på flugten under jubel beskyder civile både.

 

Men pludselig bliver de beskudt fra den flodbred, hvor de russiske tropper befinder sig. En af soldaterne i båden bliver ramt.

 

”Fucking skudsår,” råber han ifølge den oversatte undertekst.

 

De øvrige soldater i båden begynder at vinke råbe så højt de kan:

 

”Vi er jeres egne. Fuck. Vi er jeres egne.”

 

Men det hjalp ikke. Russerne, deres egne, fortsatte med at beskyde dem, og de havnede igen på den flodbred, hvor de ukrainske soldater, de var flygtet fra, befandt sig.

 

Hvad der videre skete med dem, er uvist, men formentlig har de overgivet sig, hvorefter ukrainerne med oversatte undertekster har offentliggjort videoen på nettet.

 

Du kan se videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=cmolymnEEnI

 

Det er tjetjenske tropper, der driver de russiske soldater

Ifølge det svenske netmedie Militädebat, som Berlingske referer til, er det tjetjenske tropper, der går bag de russiske og driver dem frem i angreb og fungerer som spærreenheder, der dræber og henretter de russiske soldater, der trækker sig tilbage under kampene.

 

Netmediet har været i kontakt med en frivillig svensk instruktør, ”Carl”, som har bistået og trænet ukrainerne under de hårde kampe ved Bakhmuth.

 

”Lige bag frontlinjen står tjetjenske enheder, som skubber de andre soldater fremad – akkurat som NKVD gjorde under Anden Verdenskrig,” fortæller ”Carl” til Militärdebat.

 

NKVD var det frygtede sikkerhedspoliti i Stalin-tiden og en forløber for det ligeledes frygtede og berygtede KGB, hvor Putin har en fortid og en karriere som oberstløjtnant.

 

Gammel vin på nye flasker

Efter Sovjetunionens opløsning blev KGB opløst og erstattet af en ny efterretningstjeneste FSB.

 

Men i realiteten var der blot tale om gammelvin på nye flasker, og den første direktørstilling i FSB blev såmænd besat af Vladimir Putin, der beklædte stillingen i det første år efter oprettelsen.

 

Og drømmen om et Storrusland med lydstater efter bedste sovjetiske stil er tilsyneladende ikke opgivet.

 

Ukraine var prøvekluden, der skulle vise, hvor langt han kunne gå uden at Vesten blander sig.

 

Krim var første skridt, og det gik fint bortset fra nogle halvhjertede protester.

 

Det var samme taktik, Hitler i sin tid anvendte.

 

Først med besættelsen af Rhinlandet. Det gik godt. Dernæst med det tjekkiske Sudeterlandet. Det gik også godt, men derpå forregnede han sig med Polen med Anden Verdenskrig som resultat.

 

Det var formentlig det samme Putin prøvede ved at rykke ind i Ukraine. Var det gået godt, kunne andre af hans naboer have frygtet samme skæbne.

 

Derfor må Ukraine aldrig lykkes for Putin.

 

Kilder til denne artikel (kan oversættes via Google):

Командир роты сказал жене, что его везут на расстрел за дезертирство подчиненных. Позже Минобороны выдало ей труп с пробитым черепом (theins.ru)

 

«Дружній вогонь»: окупанти випадково уколошкали «козачий полк» – АрміяInform (armyinform.com.ua)

 

Svensk vid fronten: Avmagrade, fulla ryssar anfaller i Bakhmut – Militär Debatt (militardebatt.com)

 

»Vi er jeres egne. Fuck. Vi er jeres egne.« Stalins frygtede ordre er vendt tilbage, og russerne skyder hinanden (berlingske.dk)

Del på Facebook