DEN STORE KLIMAAFTALE
Klimaaftalen for energi og industri af 22 juni 2020 blev vedtaget af et flertal af partier. Dens første afsnit var: ”Etablering af verdens første energiøer”. Den første ø skulle ligge i Nordsøen 100 km vest for Thyborøn med en kapacitet på 3 GW (GigaWatt) i 2030 Den anden på Bornholm med kapacitet på 2 GW.
Fornuftigvis fastslås: ”Det er en betingelse for projekterne, at de er rentable”, dernæst at de skal sikre, at flere dele af samfundet elektrificeres og bidrage til at det danske strømforbrug er dækket af grøn strøm. Strømmen kan også eksporteres til nabolandene og på sigt skal tilkobles teknologier, der kan lagre eller omdanne den grønne strøm til fx grønne brændstoffer (gennem såkaldt ”Power to X”).
Gennem nogle måneder analyserede vi derefter klimaaftalens afsnit om især vindmøller, Nordsøens energiø og fremtidens grønne teknologier. Vor konklusion var, at det var meget overfladisk beskrevne projekter uden tilstrækkelig professionel kvalitet.
TO ARTIKLER I DEN KORTE AVIS
Den første artikel herom udkom i denne avis 21 januar 2021: ”Nødvendig viden før klimaaftalen omsættes til klimaplaner og -handlinger- 8 spørgsmål som Folketinget må kende svarene på” og derefter sammesteds 5 august 2021: ”To eksperter går til kamp mod den planlagte energiø- energiøen kan koste dig dyrt, uden at du aner det”.
Begge artikler blev indsendt til Klima-,Energi- og Forsyningsministeriet (KEF), hvor de blev anerkendt som modtagne, derefter ingen yderligere reaktioner.
Klimaministeren har siden rejst jorden rundt og holdt foredrag om energiøernes lyksaligheder og har herved opbygget stor international prestige.
HVORDAN ER DET SÅ GÅET I PRAKSIS?
Klima-,Energi- og Forsyningsministeriet har stadig ikke tilgængelige dokumenter, der oplyser, hvilke opgaver Nordsøens energiø skal bruges til. Ikke desto mindre er projekteringen af den for længst sat i gang. Der er ansat ingeniører til opgaven i et stort ingeniørfirma og der foretages omfattende havbundsundersøgelser.
Danmark har mange vindmøller i Nordsøen og der er planer om langt flere. Som ved andre vindmølleparker er det indlysende, at der skal bygges et samlingspunkt for de mange el-kabler fra vindmøllerne. Her samles de til et eller flere store kabler, der kan bringe vind-el til videre forarbejdning og brug på Jyllands vestkyst eller til et andet land.
Denne opgave klares billigst andetsteds med en enkel konstruktion a la olieplatform. Så hvad skal en dyr ø med havn bruges til langt ude i Nordsøen? Hvilke andre opgaver løses bedre og billigere på en ø langt ude på havet end inde på land? Disse emner har aldrig været belyst!
VI SKAL VENTE ENDNU ET ÅR
I fagbladet Energy-supply kunne man så d 4/8-2022 læse: ” Teknisk rådgiver fundet. De skal føre Energistyrelsen (ES) gennem de sidste faser med energiøen i Nordsøen”. Et navngivent firma skal de næste 9 år forsyne ES med teknisk rådgivning om energiøen- en aftale til 400 millioner kr med et loft på 900 mio.
Firmaet skal formulere konceptet (samling af ideer om et projekt) for energiøen, forberede udbud, granske tekniske løsninger, evaluere og føre tilsyn mv. Resultatet forventes klart september 2023.
Det betyder, at Energistyrelsen ikke selv har kunnet udvikle ideer om, hvad energiøen skal bruges til. Det køber viden herom, men får den først om eet år. Projekteringen kører alligevel videre. Formålsbestemt projektering kan derfor tidligst begynde om mere end eet år! Det er en sikker vej til store underskud i projektbudgettet!
DÅRLIG LEDELSE AF DEN GRØNNE OMSTILLING TIL VIND-EL
Det er urovækkende, at et stort ministerium som Klima-,Energi- og Forsyningsministeriet, der leder den danske grønne omstilling, ikke selv evner at beskrive formålene med et så stort og dyrt projekt (det hidtil største danske projekt), som de har undfanget, skaffet bevilling til og igangsat. Det er uhørt dårlig projektledelse, at ansatte ingeniører endnu et år skal projektere i blinde.
Det er skandaløst, at befolkningen og politikerne ikke orienteres om den hidtil uhørte flerårige projektering i blinde. Ligeledes at danske skatteydere og pensionskasser, der skal bidrage med financiering skal udsættes for et så dårligt ledet politisk prestigeprojekt, der er forudsat at skulle være rentabelt. Det er Kejserens Nye klæder endnu engang!
SIDSTE NYT:
Efter at ovenstående indlæg var færdigskrevet, blev der 1. september 2022 i fagbladet Ingeniøren anført, at Klima-,Energi- og Forsyningsministeriet nu oplyser, at økonomien for energiø Bornholm sandsynligvis ikke holder. Man vil nu acceptere et potentielt projektunderskud på 10 milliarder kr.!
Hvor stort bliver så underskuddet på det langt større og langt mere komplicerede Nordsø-energiø projekt?
Ib Andersen, klimahygiejniker Søren Kjærsgård, civilingeniør
København og Virum 1/9-2022
