Sverige har som bekendt tilladt en langt større ikke-vestlig indvandring end stort set noget andet europæisk land.
I dag har formentlig mere end 20 procent af befolkningen i Sverige rødder i den tredje verden. Det sætter sig sine spor overalt, også i uddannelsesvæsenet.
Det er de svenske myndigheder ikke meget for at indrømme, men lidt pibler der dog ud.
Karakterforskellene vokser
Således øges forskellene i karakterer markant.
Det er et klart tegn i retning af, at elever med baggrund i den tredje verden vokser og samtidig klarer sig dårligt i snit.
OECD: Indvandrere klarer sig langt ringere end svenske elever
Dette bekræftes da også af OECD, der står for PISA-undersøgelserne. For 2015 slår OECD således fast, at indvandrere i Sverige klarer sig langt ringere end svenske elever og også dårligere end gennemsnittet for indvandrerelever i OECD-landene. (samtiden.nu)
60 procent af eleverne med indvandrerbaggrund er lavtpræsterende mod 20 procent af øvrige elever (hvor der i forvejen gemme sig mange ikke-svenske elever imellem). I Sverige klarer indvandrere sig dårligst af alle OECD-lande.
En indrømmelse fra myndighederne
For to år siden indrømmede Anna Ekström, direktør for det svenske Skolverket, at indvandring kunne forklare nogle af de ringe svenske resultater. Hun skyndte sig dog at tilføje, at det kun var en lille del af forklaringen.
Problemet består i, at de svenske myndigheder nærmest systematisk ikke offentliggør de enkelte gruppers resultater i skolen.
Det ligger helt på linje med, at det officielle Sverige nægter at lave en opgørelse over kriminaliteten blandt ikke-vestlige grupper. Det er ikke sket siden 2005.
Tilbage til skolen, hvor det som nævnt pibler ud, men hvor præcise svar ikke kan skaffes. Den bedste måde at vurdere, hvor galt det står til i det svenske skolevæsen, er derfor at se på de danske tal, hvor der offentliggøres langt flere.
Tal fra Danmark
Det er manifest, at den ikke-vestlige befolkningsgruppe samlet set klarer sig meget ringe i skolen i Danmark.
Det fremgår også af OECD’s nye undersøgelse. Den viser, at der også er meget store forskelle mellem elever med indvandrerbaggrund og danske elever. Se oversigt her
I juni 2017 kom det frem, at dette også gælder tredje generation. Børn, der er født af forældre, hvoraf mindst den ene i forvejen er født og opvokset i Danmark, klarer sig præcis lige så ringe som anden generation.
Eftersom anden generation ligger langt efter danskerne, giver det sig selv, at en stigende indvandrerbefolkning vil føre til mindre grad af uddannelse.
Det er vigtigt at pointere, at dette gælder for begge køn. Det har været påstået til hudløshed, at ikke-vestlige efterkommerpiger klarer sig glimrende.
Det er helt enkelt ikke rigtigt. Pigerne klarer sig en hel del dårligere end danske drenge og meget dårligere end danske piger.
Det eneste, fortalerne for indvandring kan hænge deres hat på, er andelen af efterkommerpiger, der er i gang med en kompetencegivende uddannelse. Det er ikke det samme som, hvor mange der fuldfører en sådan. Og det gør efterkommerpigerne/kvinderne i ringere grad end danske mænd og i langt ringere grad end danske kvinder.
Følgelig er deres arbejdsmarkedsdeltagelse også markant lavere. Alt dette står at læse i Danmarks Statistiks årlige publikation, senest Indvandrere i Danmark 2017.
Forskellige grupper
Tilbage til Sverige: Der er ingen grund til at tro andet, end at elever med indvandrerbaggrund skulle klare sig markant bedre end i Danmark. Det er et faktum, at forskelige etniske grupper klarer sig vidt forskelligt.
I USA har det igennem mere end fem årtier vist sig umuligt at udviske de meget store forskelle mellem de fire hovedgrupper, hvide, sorte, latinoer og asiater. Asiater klarer sig bedst af alle og sætter derfor også en tyk streg under, at dette intet at gøre med en eller anden mystisk for ”strukturel racisme”, hvor hvide sætter sig selv først.
Hvide klarer sig næstbedst som gruppe, og langt efter kommer så latinoer og til sidst sorte. Sådan har det som sagt været i årtier, og absolut intet tyder på, at det vil ændre sig.
Bundlinjen bliver derfor, at Sverige med sin meget store og hurtigt voksende indvandrerbefolkning på lange stræk vil overgå til at være et land i den tredje verden, nemlig den fattige del af verden, hvor så mange af Sveriges indvandrere kommer fra.
Det er en dyb tragedie for svenskerne. Må vi lære af de bitre erfaringer, som vort naboland må gøre sig i disse år.