SIDSTE NYT: Den formodede gerningsmand til terrorangreb på seks franske soldater er blevet skudt i sin mørke BMW og anholdt

Skræmprint

Kl. 15.14

 

Fransk politi mener nu, at man har fået fat på manden, der onsdag morgen pløjede seks soldater ned i en mørk BMW – i noget, der stærkt ligner et terrorangreb.

 

Manden kørte på motorvej A16 mod den nordfranske by Calais i den bil, som blev brugt til angrebet på soldaterne. Måske forsøgte han at komme til Storbritannien.

 

Tidligt på eftermiddagen spottede politiet ham og søgte at få ham til at stoppe. Men han tog flugten og kørte undervejs ind i flere biler.

 

Da politiet nåede frem til bilen, gjorde bilisten en bevægelse, der fik dem til at frygte, at han greb efter et våben. Derefter affyrede politifolkene  fem skud i flere omgange, der sårede manden alvorligt.

 

Der skal være tale om en mand, der er født i 1980. Han omtales som Hamou B., hvilket kunne tyde på en arabisk baggrund.

 

Kombinationen af, at bilen var ‘gerningsvåbnet’, og at manden flygtede, har overbevist myndighederne om, at  man har fået fat i den skyldige.

 

Den franske premierminister Édouard Philippe omtaler ham som “gerningsmanden”. Så der er næppe megen tvivl tilbage.

 

Philippe er kommet med en kommentar, der klart tyder på, at man betragter angrebet som en terrorhandling. I kommentaren hedder det blandt andet: “Truslen er på et højt niveau, og den forsvinder ikke.”

 

Sådan foregik angrebet på soldaterne

Onsdag morgen klokken 8.15 kom en gruppe på 10 soldater gående ud fra deres kaserne i Levallois-Perret, en forstad til Paris.

Læs også
Radikale muslimer lever blandt os – men de hader vores værdier og kalder os ‘hvide svin’

 

Soldaterne tilhører den såkaldte opération Sentinelle, der er en anti-terror styrke, som blev oprettet i 2015.

 

Netop som de var kommet ud, kørte en mørk BMW hen mod dem og accelererede kraftigt. Den pløjede seks af soldaterne ned.

 

Soldaterne, der netop skulle til at drage ud på deres forskellige arbejdsopgaver, blev fuldstændig overrumplede og havde ingen mulighed for at værge for sig.

 

Seks af dem blev kvæstede, to alvorligt – de er dog uden for livsfare. Disse to er indlagt på et militærhospital.

 

Bilisten slap væk, hvilket er lidt overraskende i betragtning af den tætte morgentrafik.

 

Men noget tyder på, at han havde forberedt sig nøje på angrebet og sikkert også på flugtruten.

Læs også
Asger Aamund fylder 80 år: Islam er i krig med os – det er på tide at se virkeligheden i øjnene

 

Han holdt i en lille gade og ventede på soldaterne. Så angreb han i samme øjeblik, de kom ud.

 

Ligner i den grad terror

Borgmesteren i Levallois-Perret, Patrick Balkany, siger: ”Det er utvivlsomt en bevidst handling”. Han kalder det en ”hadefuld aggression”. Og han omtaler uden omsvøb gerningsmanden som ”terrorist”.

 

Man må give ham ret i, at hele forløbet peger i den retning. Mistanken om en terrorhandling melder sig i høj grad.

 

Politiet vil dog foreløbig ikke sige noget definitivt om gerningsmandens motiv. Man holder principielt alle muligheder åbne på nuværende tidspunkt.

 

Men selvfølgelig er de franske myndigheder særdeles opmærksomme på muligheden for terror. Ikke mindst fordi angrebet var rettet mod en anti-terror styrke.

 

Læs også
Medier: Imam forbindes med terror på Sri Lanka – “Allah skabte dette land til muslimer”

Kendsgerningen er da også, at anti-terror korpset fra Paris efterforsker sagen.

 

Gerningsmanden jagtes nu over hele Frankrig. En større styrke er sat ind.

 

Arbejder på højtryk

Landet er hårdt plaget af terror. Forleden kunne Den Korte Avis berette om en mand med vestafrikanske rødder, der lørdag trak en kniv og råbte ”Allahu Akbar!” ved Eiffeltårnet.

 

Angriberen i den mørke BMW i Levallois-Perret virker helt anderledes velovervejet. Foreløbig foreligger der ingen oplysninger om ham.

 

Men netop den store mulighed for, at der er tale om terror, gør, at politi og sikkerhedstjeneste arbejder på højtryk for at finde hans identitet og opholdssted.

 

http://www.bfmtv.com/police-justice/en-direct-un-vehicule-a-percute-six-militaires-de-l-operation-sentinelle-a-levallois-perret/

Læs også
Indvandringskritisk parti stormer frem i Holland efter det islamiske terrorangreb

 

http://www.lefigaro.fr/actualite-france/2017/08/09/01016-20170809ARTFIG00056-six-militaires-renverses-a-levallois-perret-le-vehicule-en-fuite-est-recherche.php

 

http://www.bfmtv.com/police-justice/levallois-perret-un-homme-fonce-avec-son-vehicule-sur-des-militaires-de-l-operation-sentinelle-1232875.html

 

https://denkorteavis.dk/2017/en-mand-trak-en-kniv-blandt-turisterne-ved-eiffeltarnet-og-rabte-allahu-akbar-soldater-reagerede-prompte/

 

http://www.lefigaro.fr/actualite-france/2017/08/09/01016-20170809ARTFIG00056-six-militaires-renverses-a-levallois-perret-le-vehicule-en-fuite-est-recherche.php

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…