Fyns Politi må jævnligt rykke ud til Vollsmose. Antallet af disse udrykninger er steget mærkbart i de seneste fire år.
I 2012 blev der registreret 1.023 udrykninger. I 2016 var dette steget til 1.163.
Tallene fremgår af et svar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup (DF).
I 2016 har der været 41 tilfælde, hvor det har været nødvendigt at sende op til flere patruljevogne for at klare situationen derude.
Asmaa Abdol-Hamid
Stigningen i antallet af udrykninger til Vollsmose er kommet i den periode, hvor Asmaa Abdol-Hamid har været ansat ved Fyns Politi.
Meningen med hendes ansættelse skulle ellers være, at hun med sit kendskab til miljøet kunne bidrage til at forebygge og dæmpe konflikter.
I stedet er det altså gået den gale vej.
Man kan naturligvis ikke bare hævde, at det er Asmaa Abdol-Hamids skyld. Der er flere grunde til, at det er gået så galt i Vollsmose.
Men man kan i hvert fald konstatere, at ansættelsen af en person med meget stærke islamiske holdninger ikke har ført til færre konflikter i bydelen, tværtimod.
Hun får oven i købet en månedsløn, der ligger 10.000 kr. højere, end hvad menige politifolk hos Fyns Politi får (se link).
Beholder stilling, selv om hun nægter at give hånd
Spørgsmålet rejser sig, om ansættelsen af Asmaa Abdol-Hamid mest af alt har været politisk korrekt signalpolitik fra politiledelsens side. Man ville vise, hvor velmenende man var over for dybt islamiske kræfter.
Den vurdering bestyrkes af, at Abdol-Hamid har beholdt sin stilling, selv om hun nægter at give hånd til mænd.
Noget effektivt middel til at få styr på bydelens problemer synes dette såkaldte dialogprojekt i hvert fald ikke at have været.
Internt opgør
Den opfattelse finder man tilsyneladende også hos en række menige politifolk. Det fremgår af en evalueringsrapport, som Den Korte Avis har fået i forbindelse med en aktindsigt. Her hedder det blandt andet:
”Internt i politiet har der været personale, der har omtalt projektet negativt og som værende spild af ressourcer.”
Men disse kritiske politifolk får i rapporten læst og påskrevet af en mand, der er Asmaa Abdol-Hamid meget venligt stemt. Han hedder Elvir Abaz og er politiassistent på Vollsmose nærstation.
Elvir Abaz deler sine kolleger op:
Der er de ”fornuftige folk”, som er på samme hold som ham og Asmaa Abdol-Hamid.
Og så er der de kritiske politifolk, der ifølge ham bare er ”alfahanner”. Han rakker dem i rapporten ned som personer på en måde, der vist er ret usædvanlig inden for danske politi:
”Så har du faktisk to til tre hardlinere – alfahanner – der fuldstændig kan sætte dagsordenen på et sådant vagthold, og så har de ofte netværk på andre vagthold. Det er det, vi har oplevet. De spreder rygter.”
De kolde kendsgerninger
Når en politimand bruger sådanne personlige giftigheder mod kolleger, afspejler det en svag ledelse hos Fyns Politi.
Som borgere kan vi ikke bruge den slags intern bagtalelse til noget.
For os andre er det afgørende, at konflikter og kriminalitet rent faktisk bringes ned. Ikke mindst i et så belastet område som Vollsmose.
Det er ikke sket.
Asmaa Abdol-Hamid skulle forestille at skabe dialog i bydelen. Elvir Abaz skulle forestille at holde ro og orden fra sin lokale politistation.
De kolde kendsgerninger er, at indvandrerbanden Black Army har sat sig på centrale dele af Vollsmose, og at Fyns Politi må rykke mere ud end før.
Evalueringsrapporten:
