Emmanuel Macron har fået aktiekurserne til at stige – men når det gælder det største problem for Frankrig og Europa, er han en katastrofe

Video / VG

Emmanuel Macrons sejr i første runde af det franske præsidentvalg sendte aktiekurserne op i Europa. Også euroens kurs steg.

 

Disse kursstigninger er forståelige.

 

Macron agter at gennemføre reformer i den franske økonomi, som i dag er i en elendig forfatning. Franske reformer er nødvendige, og de kan blive et positivt bidrag til økonomien i EU.

 

Men når det gælder det største problem, som Frankrig og Europa står over for, vil Macron være en katastrofe.

 

Det drejer sig om folkevandringen fra ikke-vestlige, specielt muslimske lande.

 

Macron vil ikke gøre noget forsøg på at bremse denne folkevandring. Tværtimod synes hans holdning at ligne den, Angela Merkel indtog, da hun i 2015 åbnede Tysklands og Europas døre for en massiv strøm af migranter.

 

Folkevandringens konsekvenser

En sådan tilstrømning vil betyde meget vidtgående ændringer i det samfundsmæssige og kulturelle grundlag for Frankrig og Europa.

 

Befolkningens sammensætning vil ændre sig markant. Frankrig og Europa vil blive stadig mere muslimsk.

 

Denne ændring i befolkningen vil føre til et mere og mere opsplittet samfund, hvor stærke parallelsamfund lever deres eget liv.

 

Den vil føre til, at den folkelige oplevelse af samhørighed og fællesskab undergraves.

 

Den vil skabe vidtgående ændringer i befolkningens kultur- og værdigrundlag. Islamiske normer, der støder sammen med europæisk opfattelse af demokrati, frihed og kvinders ligestilling, vil vinde frem.

 

Den vil føre mod et mere konfliktfyldt og voldspræget samfund.

 

Danske politikere jubler

Enten kan Macron ikke se, at hans holdning til folkevandringen vil føre i den retning. Eller også er han ligeglad. Begge dele varsler særdeles ilde for hans eventuelle rolle som præsident.

 

Men den slags taler man slet ikke om i de politiske og økonomiske kredse, der nu hylder Macron.

 

Størsteparten af erhvervslivet kan ikke eller vil ikke fatte folkevandringens konsekvenser. De holder sig til de samme få politisk korrekte floskler.

 

Selv danske politikere, der siger, at de står for en stram udlændingepolitik, jubler over Macron uden så meget som at nævne hans katastrofale udlændingepolitik.

 

Fravalg

Mange vil helst være fri for at diskutere disse emner, fordi de er konfliktfyldte. Og netop nu ser de en mulighed for at tale udenom, fordi der mange steder i Europa er en pause i den voldsomme tilstrømning.

 

Denne pause har også gjort det lettere for en del franske vælgere at stemme på Macron. Man har i øjeblikket lidt større mulighed for at fortrænge problemets omfang.

 

Dertil kommer, at en del af stemmerne på Macron mere har været et fravalg end et tilvalg.

 

Mange vælgere har ikke længere villet støtte de traditionelle bærende partier i Frankrig, de konservative og socialisterne. Macron forstod dette opbrud og så muligheden for at markere sig som et alternativ til begge lejre.

 

Franskmændene og den muslimske indvandring

Men man skal ikke tage fejl.

 

De franske vælgere har en særdeles kritisk holdning til masseindvandringen fra især muslimske lande.

 

Det fremgår af den store europæiske meningsmåling, som tidligere i år blev offentliggjort af det britiske Royal Institute of International Affairs.

 

Her sagde hele 61 procent af franskmændene, at de ligefrem ønsker et stop for muslimsk indvandring.

 

Det kan gå meget galt

Snart vil hverdagen melde sig for Macron, hvis han som ventet vinder anden runde af præsidentvalget.

 

Han skal finde ud af at samarbejde med et parlament, som han ikke kontrollerer.

 

Han skal have accept af økonomiske reformer hos en befolkning, der har en tradition for at bekæmpe reformer.

 

Og han skal finde ud af, hvad han stiller op med sin udlændingepolitik, der er håbløst ude af trit med både virkeligheden og befolkningens ønsker.

 

Enten ændrer Emmanuel Macon grundlæggende kurs i udlændingepolitikken. Eller også kan det gå meget galt i Frankrig.

 

https://denkorteavis.dk/2017/glem-bare-alt-om-trump-anerkendt-taenketank-afslorer-hvad-europaeerne-mener-om-indvandring-fra-de-muslimske-lande/

a

Del på Facebook