Nu får danskerne mange milliarder kroner tilbage fra SKAT

Tirsdag får skatteyderne godt 17 milliarder kroner tilbage i skat.

 

5.063 kroner. Sådan lyder den gennemsnitlige overskydende skat for de danskere, der tirsdag får penge tilbage for skatteåret 2016. Et beløb, der i alt summer sig sammen til 17,1 milliarder kroner. Det skriver tv2 10.4.

 

– Selv om det er dejligt at få penge tilbage, så er det jo udtryk for, at man har betalt for meget i skat i løbet af året. Derfor er det vigtigt, at man sikrer sig, at ens forskudsopgørelse stemmer, forklarer Jørgen Wissing Jensen, der er kontorchef i Skat til TV2.

 

Borgerne i Rudersdal er dem, der har fået det største beløb tilbage i gennemsnit. Dem, der har fået penge tilbage, har i gennemsnit fået 8.740 kroner.

 

Bornholmerne er dem, der har fået mindst tilbage. De har i gennemsnit fået 4.067 kroner tilbage.

 

Der er også et godt råd til den, der får penge tilbage. Hos det privatøkonomiske rådgivningsselskab Uvildige har man især ét råd:

 

– Det snusfornuftige råd er at se, om man har nogle renteudgifter, man kan reducere ved at betale noget gæld af, siger Brian Stjernholm, de er privatøkonomisk rådgiver hos Uvildige til TV2.

 

http://nyheder.tv2.dk/penge/2017-04-10-nu-faar-danskerne-penge-tilbage-i-skat-det-faar-vi-i-gennemsnit

Del på Facebook