Angela Merkels parti, CDU, holder kongres tirsdag-onsdag.
Partiet har i år lidt en række forsmædelige nederlag ved delstatsvalg. Samtidig er det indvandringskritiske AfD gået markant frem.
I CDU’s egne rækker har der været voksende kritik af Merkel. Især har man krævet en strammere udlændingepolitik. Fra søsterpartiet CSU i Bayern har kritikken været endnu kraftigere.
Merkel havde derfor en bunden opgave, da hun tirsdag stod på kongressens talerstol. Hun skulle overbevise partifællerne om, at hun har lyttet til kritikken af sin udlændingepolitik og er parat til en strammere kurs.
Det gjorde hun så i en tale, der varede en time og 17 minutter.
Kursskifte
Talen rummede selvkritik, blandt andet i form af denne sætning: ”En situation som den i sommeren 2015 kan, må og skal ikke gentage sig.”
Merkel havde selv et meget stort ansvar for denne situation ved at slå ud med armene og invitere især syriske asylansøgere til bare at komme til Tyskland. Hun krævede en ”velkommen-kultur” af tyskerne. Som bekendt løb situation helt ud af kontrol.
Merkels tale bebudede en ny og strammere kurs. Som omtalt andetsteds i avisen lovede hun at indføre et delvist burkaforbud. Samtidig erklærede hun:
”Vores retssystem har forrang for æresbegreber, stammeregler og sharia.”
I forhold til næste års valg kom hun med en meget direkte appel, ja nærmest en bøn, hvor hun hævede stemmen: ”I må hjælpe mig!”
Tilfredshed blandet med skepsis
De delegerede var tydeligvis tilfredse med signalet om en strammere udlændingepolitik. Det var formentlig hovedårsagen til, at de gav forbundskansleren et 11 minutter langt bifald efter talen. Løftet om et burkaforbud gav da også det største bifald undervejs.
Alligevel hang der er en skepsis over for Merkels kursskifte i luften. Den gav sig udslag i stemmetallet, da hun blev genvalgt som partiformand:
89,5 procent af de delegeredes stemmer ser ud af meget. Men det er faktisk det næstlaveste, Merkel har opnået ud af de ni gange, hvor hun er blevet valgt til partiformand.
Sidste gang, for to år siden, fik hun hele 96,7 procent. Så det er en klar tilbagegang.
Stolen for døren
Partifællernes skepsis er såre forståelig. Når man tænker på den politik, Merkel faktisk har ført under asylkrisen, og de politisk korrekte budskaber, som hun har slået andre i hovedet med, er det svært at tro på hendes ’omvendelse’.
Hun virker som en politiker, der efter en række nederlag føler sig tvunget til at lægge en strammere kurs i udlændingepolitikken.
Hun gør det næppe af overbevisning. Så hvis man ønsker en stram udlændingepolitik, er det ikke så meget Merkel selv, man skal knytte sine forhåbninger til.
Det er derimod de mange partimedlemmer og vælgere, der fik nok af massetilstrømningen sidste år og nu har sat hende stolen for døren.
Tiden må vise, om de mange utilfredse borgere kan holde hende fast på den nye, strammere kurs.
