”Donald Trump er en hadefuld, verdensfjern, sexistisk islamofob og jødehader”. – Sådan karakteriserer en kendt dansk folketingspolitiker den frie vestlige verdens nye leder, den nyvalgte præsident i USA, republikaneren Donald John Trump. Karakteristikken er leveret af Xenia Stampe (R) – det er hende, der ikke vil rejse sig for Dronning Margrethe ved Folketingets åbning (!).
Hvor hadefuld og verdensfjern Xenia Stampes hellige forargelse end forekommer, så tegner den nok et meget dækkende billede af det, der bliver sagt ved de københavnske caféborde i disse dage, ligesom mange europæere og dele af den amerikanske befolkning næsten er i en choktilstand efter resultatet af det amerikanske præsidentvalg.
Det utænkelige skete. Den bizare kandidat uden politisk erfaring, forretningsmanden og reality-stjernen med de store armbevægelser og de ind imellem særdeles klamme og stødende udtalelser om dette og hint, blev valgt til fordel for den politisk erfarne etablerede politiker, der var hans modkandidat.
Danske journalister og politikere uden pli og rettidig omhu
Ikke mindst journaliststanden i Europa i almindelighed og her i Danmark i særdeleshed, var i en choktilstand, som de deres professionalisme til trods havde umådeligt svært ved at skjule efter i valgkampen at have leveret reportager, der fremstillede Donald Trump som en spøjs person, man ikke kunne tage alvorligt.
Journalister og kødranden af danske politikere stod i kø for at tage afstand fra Donald Trump – selv ministre gav utvetydigt udtryk for deres foragt for den kandidat, der trods alt kunne gå hen og blive amerikansk præsident. Det var ikke ligefrem udtryk for politisk pli og rettidig omhu. Nu må de så æde ordene i sig igen og forsøge at få det bedste ud af situationen.
Farligt og uansvarligt at tale det folkelige politiske oprør ned
Det kan måske undre, at overraskelsen og chokeffekten er så voldsom. Valget til EU-Parlamentet gav ellers et meget tydeligt signal om, at stærke folkelige kræfter vendte sig mod den politiske elite, der som bekendt har globalisering og multikulturalisme på dagsordenen. Det politiske establishment vendte det døve øre til og nøjedes med at rynke på næsen af hoben. Det blev der sat en tyk streg under med valget af Claude Juncker fra Luxembourg som topfigur.
Så kom Brexit – en ny advarsel til den politiske elite om, at den har kappet forbindelsen til almindelige borgere, der betaler høje skatter af deres arbejdsindkomster – hvis de da har et arbejde. Rundt omkring i Europa er stærke folkelige bevægelser vokset frem. I stedet for at ankomme til virkeligheden, tager den politiske elite fortsat ikke nævneværdig notits af alle advarselslamperne. Man forsøger at tale det folkelige oprør ned ved at karakterisere det som populistisk, nationalistisk, fremmedfjendsk, racistisk og snæversynet. Det er uansvarligt og kan bane vejen for kræfter, ingen af os kan lide.
Elitens malplacerede arrogance
Nu kom turen så til USA. Valget af Donald Trump er et tydeligt signal om, at store dele af den jævne amerikanske befolkning føler sig glemt, overhørt og overset. Hvad blev der f.eks. af alle de industriarbejdspladser, der før gav dem brød på bordet? Har den jævne amerikaner høstet nogle af fordelene ved grøn omstilling og globalisering? Skal de blot passivt se på, at der også i USA er en voldsom illegal indvandring kombineret med en udhuling af centrale amerikanske kerneværdier?
Mange af dem, der har stemt Donald Trump ind i Det Hvide Hus, tager utvivlsomt også afstand fra de mest primitive og stødende af hans udtalelser, men de følte, at her var der endelig en kandidat, der tog dem og deres og bekymringer alvorligt. Den anden kandidat gjorde som sine europæiske kolleger: Rynkede på næsen af hoben og bød sig til med mere af alt det, mange er skeptiske overfor og gerne vil gøre op med.
Skinhellig og selvgod forargelse
Er jeg Trump-tilhænger? På ingen måde. Han er heller ikke min type. Og valget af Donald Trump kan bestemt skabe problemer på flere fronter for Europa og for verden. Det nytter bare ikke noget at koge over af chok og forargelse eller at stritte lidt ekstra med lillefingeren, når man indtager sin café-latte sekunderet af en lige så skinhellig og selvgod forarget kreds af såkaldt progressive og humanistiske kunstnere, skuespillere og andre fra det kulturparnas, der altid står parat med bedrevidende hån og fordømmelse.
Valget af Donald Trump endnu en reminder
Valget af Donald Trump er den seneste af en række remindere om, at der er noget alvorligt galt i de vestlige demokratier. Afstanden mellem vælgere og den politiske klasse er simpelt hen blevet for stor. Der er opstået en tillidskløft. Den kan der ikke bygges bro over, før det politiske establishment begynder at lytte i stedet for at fordømme.
Lad os se os selv dybt i øjnene, inden vi som Xenia Stampe og andre fordømmer den kommende amerikanske præsident. Og lad os respektere den amerikanske befolknings ret til at bestemme i eget hus og indgå i et åbent og tillidsfuldt samarbejde. Vi har brug for hinanden. Valget af Donald Trump er ikke nødvendigvis noget negativt – det kan forhåbentlig gå hen og blive begyndelsen til, at også de mere etablerede politikere begynder at lytte til dem, der har de sko på, som skal få en hverdag til at hænge meningsfuldt sammen. Glem som en start Trumps udtalelser i valgkampen og lyt til det, han sagde i sin sejrstale…..
