På 40 år er Malmø blevet totalt forandret. Dengang en velfungerende arbejderby. I dag en af landets fattigste kommuner. Skyhøj arbejdsløshed. Stor indvandring. Voksende kløfter. Social uro. Byen er en trykkoger, som kan eksplodere hvornår det skal være, siger en professor. På mange måder er Malmøs krise hele Sveriges krise – bare værre.
De barske ord kommer ikke fra en indvandringskritisk sverigesdemokrat. De kommer fra en af de politisk korrektes højborg, avisen Sydsvenska.
Avisen har skrevet en lang oplysende artikel som beskriver det dybe sociale og økonomiske hul, Malmø er styrtet ned i.
Når en avis som Sydsvenskan skriver på den måde, viser det, hvor slemt det står til i Sverige.
Avisen har tidligere i det store og hele som alle andre politisk korrekte afvist, at masseindvandring fra ikke-vestlige muslimske lande var et problem. Dem, der mente det, var nærmest fremmedfjendske, bagstræberiske racister.
Men nu er problemerne kommet tæt på. Og de politisk korrekte er selv blevet bange.
En stolt arbejderby
Dengang lå der et stort skibsværft i Malmø. 7000 arbejdere kom hver morgen cyklende i blåt arbejdstøj med madkassen. De var stolte af deres værft og alle de spurgte efter et job blev ansat på stedet.
Det fortæller Bill Stolpe, der var en af dem, til sydsvenska.
Men i dag er det anderledes. Værftet er væk, og det strømmer ind i byen med asylansøgere og migranter, som for størstedelens vedkommende lever af offentlig forsørgelse.
38 procent af byens 323.000 indbyggere er første eller andengenerations indvandrere ifølge byens egne opgørelser. Herunder også danskere og østeuropæere. (Wikipedia)
På offentlig forsørgelse
Det er kun få af de mange indvandrere fra ikke-vestlige muslimske lande som Irak og Somalia, som er i arbejde. De bliver ofte forsørget af det offentlige.
Det er medvirkende til, at beskæftigelsesgraden er styrtdykket til 65. I landet som helhed er den 78.
Ikke alene skal de forsøges af skatteyderne, de bidrager stort set ikke selv til væksten.
Skatteevnen er faldet fra 117 i 1970’erne til 85.
En stadig mindre gruppe i arbejde skal forsørge en voksende gruppe.
Malmø er i dag lige så fattig som de fattigste landkommuner. Væk er den stolte velstillede arbejderby.
Hver 10. indbygger modtager socialhjælp. Og flere kommer hele tiden til. Det koster skatteyderne en milliard kroner om året. Det gør byen dybt forgældet og betyder besparelser på andre områder. Det skriver Sydsvenska.
Velfærdsstatens stolthed: Folkeskolen – er ved at bryde sammen. Skoleeleverne i Malmø klarer sig i gennemsnit langt dårligere end eleverne i ladet som helhed. Men svenske skoleelevers faglige kunnen er set under ét styrtdykket i de store internationale Pisa-undersøgelser.
Det bliver værre
Hele denne situation bliver kun værre og værre – og det går hurtigt.
Det står særlig slemt til i Malmø, men byen kan ses som et billede på udviklingen i hele Sverige.
Migranter strømmer til Sverige og mange af dem slår sig ned i Malmø. En del af dem får familien hertil.
Myndighederne regner med at befolkningen vil vokse med 6000 om året. Det er mange, især når det er mennesker, der hovedsageligt ikke arbejder, men skal forsøges af skatteyderne, som bliver stadig fattigere.
Blandt dem, der gik på sprogskole for 10 år siden, er det kun en tredjedel, der i dag har arbejde. 66 procent har altså efter 10 år i Sverige ikke et arbejde.
Og det bliver ikke nemmere med dem, der kommer nu. Mange af dem har ingen uddannelse eller de er sågar analfabeter.
”Det er ikke rigtigt, at mange er godt uddannede, sådan som politikerne håber. Mange har meget langt vej til et job”. Det siger sprogskolens leder til Sydsvenska.
Ghettoer og parallelsamfund
Indvandrerne samler sig i ghettoer. Dem bliver der flere og flere af i Malmø:
Rosengård. Kryddgården. Örtagården. Törnrosen. Almgården. Herrgården.
I Herrgården har 95 procent udenlandsk baggrund.
”Det er opstået skyggesamfund hvor næsten ingen arbejder og kriminaliteten er høj, siger en ansat på Arbejdsformidlingen.
Uligheden vokser
Sverige har tradition for at være et samfund hvor man strøber efter social og økonomisk udjævning. Et samfund med et stærkt folkeligt fællesskab – ’folkehjemmet’.
Men nu vokser uligheden dramatisk.
I dag er det kun et par procent, som bor i områder, der kan kaldes velbjergede.
I den anden ende af befolkningen er 30 procent af børnene fattige. Det siger professor Tapio Salonen.
De forlader skolen uden de mest elementære skolekundskaber. Fremtiden er præget af arbejdsløshed og kriminalitet.
De skaber grobund for enorme kløfter og gør det svært at fastholde forestillingen om at vi lever i samme samfund.
”Tilstrømningen får problemerne til at vokse. Det er som en trykkoger. Før eller senere eksploderer den”, siger Tapio Salonen.
Han mener, det er nødvendigt med milliard store investeringer i boliger, arbejdspladser og sociale forbedringer.
Glemmer fortsat kulturforskellene
Salonen taler ud fra den forudsætning, at indvandrerne som helhed gerne vil integrere sig, arbejde og blive svenske.
Men det vil mange af dem ikke.
De komme fra ikke-vestlige muslimske lande. Kulturen fra Irak, Somalia, Tyrkiet har de med sig og videreføre i parallelsamfund i Sverige.
I bedste fald er mange ligeglade med Sverige og svenskerne. I værste fald hader de dem og deres vestlige kultur.
Natten til mandag blev Malmøs store kirke ødelagt. En mand i arabisk klædedrag gik amok og smadrede inventar og kirkevinduer, mens han råbte Allahu Akbar.
Det mærkes til hverdag i voksende parallelsamfund og krminalitet, som ofte er forankret i bander og klaner.
Bare i løbet af de seneste 1½ døgn har der været to voldsomme skyderier i byen.
Natten til tirsdag blev der skudt to helt forskellige steder i byen. Samtidig blev der skudt i Stockholm, hvor en somalier døde og en anden blev såres. Og flere biler blev brændt af i Göteborg. En næsten helt almindelig mandag aften i Malmø og i Sverige.
Et sådant had til kristne, ikke-muslimer er svært at ændre. Der er kun et at gøre, hvis kan skal gøre sig håb om at forhindre trygkogeren i at eksplodere: Stop for indvandring fra ikke-vestlige muslimske lande.
Multikulturelle byer
Steen Raaschou, som har boet i Sverige og fulgt udviklingen tæt, skriver på snaphanen.dk om artiklen i Sydsvenska:
Det værste er, at denne artikel kunne være skrevet i år 2000, hvis svensk presse ellers havde tilladt nogen dissens, og mindst halvdelen af problemerne beskrevet i den kunne være undgået. Sydsvenskan får jo statstilskud for at være optimister, men jeg ser ikke hvad i hele verden, der kan hive Malmø op af det hul, den er sendt ned i af venstreorienterede ideologer.
Det er befolkningen, der er problemet, ikke manglen på penge. Hvis multikultur var en god idé, ville Malmø og Södertälje være Sveriges rigeste byer. De er de fattigste og mest kaotiske. De fattigste byer i Sverige er nu de mest multikulturelle, og det værste er, at de er skabeloner for hele landet: “På många sätt är Malmös kris hela Sveriges – fast värre.”
Svenske politikere holdt fast i en dødssejler årtier efter at de skulle have bremset sig selv, eller et fungerende demokrati ville have bremset dem. Nu er det tilfældet og Allah, som råder over Sveriges skæbne, for bild dig ikke ind, den nuværende Riksdag har magt over noget som helst.
http://www.sydsvenskan.se/2016-06-26/sa-blev-malmo-fattigast-i-sverige
