Det går ad pommern til med integrationen af indvandrernes børn i Aarhus. Det viser helt nye tal fra den såkaldte sprogscreening.
Og udviklingen går den forkerte vej!
Stort set ingen af børnene kan tale dansk som børn normalt kan når de begynder i børnehave. Og det er ikke meget bedre, når de begynder i skolen. Det vil sige, de er sat bagud på stort set alle måder, når de begynder i skolen.
98 ud af 100 børn af udlændinge taler ikke et alderssvarende dansk når de begynder i børnehave som 3-årig. Det skriver Aarhus Stiftstidende.
Tre år efter når børnene skal i skole, taler 71 ud af 100 ikke et aldersvarende dansk. Det betyder, at de ikke kan starte i en normalklasse. (Aarhus Stiftstidende)
I 2015 var det 67 procent, i 2014 var det 63 procent. I årene forinden var det endnu færre. Da det var værst var det under hver femte.
Så slemt står det altså til ifølge den nyeste sprogscreening af 515 børn med anden etnisk baggrund i Aarhus kommune.
Det har ellers ikke skortet på støtte til børnene. Den største gruppe børn med støttebehov bor i Aarhus Vest, dvs. boligområderne Gellerup, Toveshøj og Bispehaven.
I Børnehaver i Gellerup har man flere pædagoger, dvs. en lavere børnenormering pr ansat end i byens øvrige dagtilbud, og personalet har oftest lang erfaring i, at arbejde med sprogstøttende aktiviteter.
Daginstitutionernes indsats hjælper noget, men når forældrene ikke samarbejder kan pædagogerne ikke løfte opgaven tilfredsstillende.
Indvandrere og efterkommere holder ofte børnene hjemme, indtil de skal i børnehave, og da der ikke bliver talt dansk i hjemmet, stifter børnene først bekendtskab med dansk når de kommer i børnehave, sammen med alle de andre børn som heller ikke taler dansk endnu.
”Der er flere årsager til, at vi har en stigende udfordring med dem, der starter i skole. En af årsagerne er, at flere starter senere i dagtilbud, fordi de går hjemme til tre års-alderen. En anden grund kan være, at der kommer børn til Aarhus gennem familiesammenføringer,” siger Ole Kiil Jacobsen, chef for Pædagogisk Afdeling i Aarhus kommune. (Aarhus Stiftstidende)
Ifølge kommunen har man endnu til gode, at se hvilken effekt det stigende antal flygtninge i Danmark vil have.
Der er brug for mentalitetssændring
Familiesammenførte børn under skolealderen er en meget lille del, af den samlede gruppe. Problemets kerne handler om, at forældrene skal ændre mentalitet.
Når så mange børn har utilstrækkelige kompetencer på dansk, så er det både fordi forældrene ikke prioriterer dansk, og fordi det har været og er et multikulturelt samfundsideal.
Forældrene gider ikke beskæftige sig med dansk, selvom de måske godt ved, at børnene kunne være meget bedre. Dansk bliver nedprioriteret, det er ikke en dansk weekendskole børnene sendes til på fridage, det er derimod en koranskole i en kulturforening hvor der samtidigt er tilbud om at lære arabisk og/eller modersmål.
Indvandrere, efterkommere, flygtninge og familiesammenførte ægtefæller skal beslutte sig for, at dansk kommer frem for forældrenes modersmål, og arabisk udenadslære af koranen.
Det betyder ikke at modersmålet er forbudt, men forældrene har pligt til at prioritere dansk højest, såfremt de planlægger, at familiens fremtid skal være i Danmark.
Kommunen kan roligt bøje nakken
I Aarhus kommune har det i årtier været idealet, at sige til forældrene, at de bare skulle snakke løs på modersmålet i hjemmet, så skulle daginstitutionen nok tage sig af det danske. Sproglig mangfoldighed er en gave, og hvem vil benægte, at det ikke er bedre at tale to sprog end et?
En daginstitution i Aarhus Vest skriver fx på deres hjemmeside:
”En stor del af vores børn er tosprogede, og derfor bliver sprogarbejde også en helt central del af vores arbejde. Vi anser det som en ressource, fremfor begrænsning, at være tosproget og opfordrer vores familier til, at tale deres modersmål i hjemmet, da et barn som har et nuanceret sprog på modersmålet, senere vil finde de samme nuancer i det danske sprog.”
I et inspirationsmateriale til pædagoger og forældre opfordrer man forældrene til at tale det sprog med barnet som falder først for. Man må formode, at det er forældrenes modersmål.
”Tal det sprog derhjemme, som er mest naturligt for jer.”
Inspirationsmaterialet er fra 2013 og blev udgivet af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. Link til at downloade materiale her.
Resultatet af den fejlslagne metode har været kendt i årevis, år efter år har sprogscreeninger vist samme ringe resultat. Fiaskoen er ofte forklaret med, at der er tale om lavindkomstfamilier med mange børn og at forældrene kan være ramt af mange forskellige lidelser og sygdomme.
Kommunens ansvarlige rådmand i Bünyamin Simsek er enig i, at der er brug for en ny strategi, desværre er det mindst 10 år for sent.
”Løsningen ligger i, at mor og far er mere bevidste om og opmærksomme på, at deres børn skal lære dansk meget tidligt. Uanset, hvor dygtige medarbejderne bliver, når vi ikke i mål uden forældrenes hjælp. Jeg mener, det er i barnets tarv, at det lærer dansk fra det er helt lille, fordi det giver barnet bedre muligheder i livet og er med til at bryde parallelsamfundet,” siger han. (Aarhus Stiftstidende)
Muslimske fundamentalister har haft frit lejde til at trække indvandrere og efterkommere i en meget uheldig retning. Det er lykkes dem, at grundlægge store parallelsamfund, hvor man råder til, at muslimer undsiger det danske samfunds love og værdier. Muslimerne skal ikke blande danske myndigheder ind i deres problemer og muslimer skal ikke blande sig med de vantro danskere, udover hvad der er nødvendigt og hensigtsmæssigt i forhold til opretholdelse af det muslimske parallelsamfund.
Den ansvarlige Rådmand skal have held og lykke med sin mission, og han burde overveje, at få lavet en pjece, som pædagogerne kan give forældre, for de tør næppe sige til forældre, at dansk kommer først.
