Det harmer mig, når en hæderlig person skal slæbes gennem sølet af personer, der har travlt med at klatre op på den høje hest og derfra bebrejder Flemming Thue Jensen, at han først nu fremkommer med sine oplysninger, selvom han gentagne gange har fortalt presse og TV om sine grunde hertil.
Jeg har kendt Flemming Thue Jensen gennem mange år, fagligt og personligt, og kan forsikre om, at han er en bundhæderlig og samvittighedsfuld hædersmand/embedsmand.
Når Flemming Thue Jensen forklarer grunden til sin tavshed med, at den var beordret af hans foresatte, samt at han ikke blev afhørt af efterforskerne (det norske politi), så er der ingen grund til at betvivle dette.
Det er lidt billigt af andre at sige at han burde være trådt offentligt frem med sin viden, også selvom han derved satte sit levebrød/sin stilling på spil. Hvis man har familie, hustru og børn, skylder man dem et hensyn.
For øvrigt har han ikke haft den viden, som han har i dag; som han forklarer, er det først for nyligt, at brikkerne er faldet på plads for ham i hans søgen efter sandheden.
Prøv at se, hvordan det er gået andre whistleblowers som for eksempel Edward Snowden og manden fra vor egen efterretningstjeneste, der blev idømt fængselsstraf for at afsløre den daværende regerings letfærdige omgang med sandheden vedrørende vor deltagelse i Irak-krigen.
Ja, det er let at sidde på den høje hest og stille moralske krav til andre, når det ikke er ens egen stilling der er på spil. Krav om moralsk mod er noget, man stiller til sig selv, ikke til andre.
Sagen er derudover ikke opklaret med det, Flemming Tue Jensen nu siger, sådan som nogle fejlagtigt tror. Hvem siger, at det norske politi er enige med Flemming Tue Jensen i hans antagelser?
Sagen er langt fra færdig
Flemming Thue Jensen var ikke Ansvarlig Undersøger for at undersøge branden på Scandinavian Star, som nogle aviser fejlagtigt skriver. Det var det norske politi og de norske søfartsmyndigheder.
Flemming Thue Jensen var ansvarlig for at undersøge de danske søfartsmyndigheders ansvar i sagen. Et ansvar og en opgave, der var ham pålagt af de danske søfartsmyndigheder.
Han var altså ikke ansvarlig for at undersøge, hvem der havde påsat brandene. Han var derimod ansvarlig for at afdække, om de danske søfartsmyndigheder burde have nægtet Scandinavian Star sejltilladelse. Bland ikke de to ting sammen.
Der har netop i Kristeligt Dagblad været ført en diskussion mellem kompetente personer om, hvorvidt de danske myndigheder burde have nægtet Scandinavian Star sejltilladelse, hvilket i praksis vil sige tilbageholdelse af fartøjet.
Konklusionen var, at da fartøjet havde de nødvendige papirer (klassecertifikater, nationalitetsbevis med videre), kunne de danske søfartsmyndigheder ikke tilbageholde fartøjet efter de internationale regler på området.
Reglen er indført, for at korrupte embedsmænd i andre lande ikke kan foretage en tilbageholdelse for at presse bestikkelse af kaptajnen.
Hvis nogen har fejlet, er det altså klassemyndighederne, som har udstedt gyldige certifikater, og flagnationen Bahamas, der har udstedt Nationalitetsbevis. Det kan måske være svært at forstå, men sådan forholder det sig altså.
Politiet – det norske vel at mærke, da de stod for efterforskningen – burde have fulgt pengene til dem, der i sidste ende fik udbetalt forsikringssummen.
Det er en god, gammel og hæderkronet arbejdsregel for kriminalefterforskere. De virkelige ejere var efter de fleste tilgængelige oplysninger personer bosat i Florida.
Nu valgte det norske politi at pege på en dansk lastbilchauffør, der var passager på færgen, og som havde en gammel dom for brandstiftelse og meget bekvemt var død. Så undgår man, at han og hans advokat tager til genmæle.
Hvorfor valgte det norske politi ikke at afhøre et så vigtigt vidne som Flemming Thue Jensen?
Jeg tror, det skyldes inkompetence og bekvemmelighedshensyn. Det norske politis spidskompetence er som bekendt at kontrollere, om danske turister medbringer “kjøttpølser”, og om de har pigdæk på bilen i vinterhalvåret.
Carl Pedersen, Skibsingeniør
