Lone Nørgaard giver Hil Cæsar 4 stjerner ud af 6
Forventningerne er store, når brødrene Joel & Ethan Coen laver en ny film. Med titler som Intolerable Cruelty (2003), No Country for Old Men (2007), Burn After Reading (2007) og True Grit (2010) har de slået deres navne godt og grundigt fast.
Sammen både skriver, producerer og instruerer de film, der ofte har form af en slags stileøvelser over gamle Hollywood-produktioner.
Hil Cæsar!
Nu er de så aktuelle med filmen ”Hil Cæsar!”. Tiden er begyndelsen af 50’erne, og lokaliteten Hollywood. Hovedpersonen Eddie Mannix (Josh Brolin) er ansat hos Capitol Pictures med den opgave at passe på studiets stjerner, så de ikke blamerer sig offentligt.
Glansbilledet af de store stjerner skulle nødigt gå hen og få pletter.
Når svømme-starletten Dee Anna Moran (Scarlett Johansson) bliver gravid uden at være gift, træder Mannix til og rager kontant kastanjerne ud af ilden.
Og når studiets største stjerne Baird Whitlock (George Clooney) under mystiske omstændigheder bliver bortført midt i optagelserne til storfilmen ” Hil Cæsar”, får problemknuseren Mannix redt trådene ud.
Sideløbende håndterer han elegant sladderpressen repræsenteret af tvillinge-journalisterne Thora og Thessaly Thacker (Tilda Swinton), diverse religiøse ledere, der skal godkende hans Jesus-fortælling i ”Hil Cæsar”, og primadonna-instruktører, som effektivt bliver jongleret på plads, når de nægter at arbejde med de anviste kontraktskuespillere.
I sine få og små pauser når Mannix også lige at gå til skrifte og have dårlig samvittighed over for sin familie, der bliver forsømt på grund af hans 24/7-job.
Lever filmen op til forventningerne?
Lever filmen op til de forventninger, som brødrene Coens foreløbige karriere nødvendigvis må skabe? Svaret er både ja og nej.
JA, fordi indfaldsvinklen ikke fejler noget: At demonstrere modsætningen mellem på den ene side de drømme og glamourøse dramaer, som Hollywood producerer i metermål i 50’erne, herunder stjernernes nærmest overjordiske status.
På den anden side de kontraktansatte skuespilleres faktisk levede liv: Drukorgier, homoseksualitet, udenomsægteskabelige affærer, halvpornografiske optagelser og kommunistisk engagement – ’skæverter’, som problemknusere à la Mannix altså er hyret til at holde under låg.
Også ja, fordi studieoptagelserne af dels en vandballet, dels en omgang sømandsstep, er så forrygende, at filmen alene af den grund er værd at se.
NEJ, fordi der i denne omgang går for meget stiløvelse i filmen, og mange af personerne er for karikerede.
Hvis instruktørerne dog bare indimellem havde skruet lidt ned for virkemidlerne i persontegning og sceneopbygning – næsten hver eneste scene går til tops på dramaskalaen – ville det have været velgørende for troværdigheden.
Underholdning på pænt højt niveau
”Hil Cæsar” er ikke desto mindre underholdning på pænt højt niveau og udstyret med en perlerække af dygtige skuespillere.
Knasten er ”bare”, at filmen forbliver i det kun underholdende med de alt for mange syrede og parodiske optrin. Den er ’udtømt’ med ét gennemsyn og tilskynder ikke til nogen som helst form for refleksion.
Måske fordi en moderne filmgænger er helt på det rene med, at filmstjerner er alt andet end de moralske fyrtårne, de måtte fremtræde som på film?
***
- Længde 105 minutter
- Medvirkende: Josh Brolin, George Clooney, Alden Ehrenreich, Ralph Fiennes, Scarlett Johansson, Tilda Swinton, Channing Tatum m.fl.
- Instruktion & manuskript Joel & Ethan Coen
- Premieredato Torsdag d. 18. februar 2016
- Censur 7 år
