Censorer advarer mod forringet faglighed på de højere læreanstalter – den helt nødvendige advarsel mødes med larmende tavshed og sort snak

Colourbox

Fagligheden på de videregående uddannelser har været faldende de seneste år. Det mener Censorformandskabet for de 400 censorer på uddannelserne i erhvervskommunikation- og sprog, som netop har sendt en knibemelding til videnskabsminister Esben Lunde Larsen (V).

 

Censorerne melder om flere og flere grove sproglige fejl og mangler, som de ikke tidligere har set på universitetsniveau. Censorformanden udtaler derfor til Berlingske, at ”der skal til at ske noget”.

 

Som svar på censorernes bekymringer oplyser ministeren beredvilligt til Ritzau, at ”der er forskellige skruer, der skal justeres på i forhold til kvaliteten i uddannelsessystemet.”

 

Desværre forsømmer Esben Lunde Larsen at berige Ritzau eller Berlingskes læsere med information om, hvilke skruer det drejer sig om, eller hvordan de skal justeres. Han henviser blot til en planlagt taxameterreform, som måske kommer engang i fremtiden, hvis politikerne ellers kan blive enige.

 

Universitetsledelserne siger ingenting

Universitetsledelserne har heller ikke haft travlt med at forholde sig meningsfuldt til censorernes seneste kritik, men har forholdt sig tavse. Fagligheden er ellers ledelsernes ansvar, men de satser tilsyneladende på, at medierne snart finder noget andet at skrive om.

 

På Københavns Universitet har ledelsen netop udnævnt det forgangne år til at være et ”annus horribilis”. Den nedslående betegnelse i et indlæg i Universitetsavisen hænger dog ikke sammen med bekymringer over det faglige niveau.

 

Ledelsen er såmænd bare muggen over, at regeringen har skåret i forskningsbevillingen (fra 1,09 til 1,01 procent af BNP), og at universiteterne ikke må eje deres bygninger selv. Det faglige niveau bliver slet ikke nævnt.

 

Studenterne vil bare have flere penge

Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Yasmin Davali, erklærer sig i Politiken enig med censorerne i, at de studerendes pensum er blevet mindre de seneste år, samt at ”universiteterne sænker kravene til, hvor meget de studerende kan lære”.

 

Hun mener, at problemet snildt kan løses, såfremt skatteyderne bare poster endnu flere penge i de rekorddyre uddannelser. Desværre hænger pris og kvalitet tydeligvis ikke sammen så simpelt.

 

Andre væver udenom

De bekymrede censorer er efterfølgende blevet undsagt af nogle af deres kolleger. Sidstnævnte hævder i Politiken, at ”de studerende i dag har nogle helt andre kompetencer end studerende havde for 30 år siden”.

 

Som sædvanlig er der intet konkret om de nye kompetencer, som sikkert også er vanskelige at anvende i den virkelige verden, hvis de studerende i øvrigt ikke kan regne eller skrive. Den slags hænger man sig nemlig stadig i mange steder uden for universiteterne.

 

”Jeg har netop dumpet cirka halvdelen af et stort hold”

I stedet for at snakke sort eller gå i flyverskjul burde politikere og ledelser tage initiativ til at få undersøgt, hvorledes det egentlig står til med det faglige niveau på de videregående uddannelser.

 

Jeg har netop dumpet cirka halvdelen af et stort hold førsteårsstuderende i et grundkursus, hvor blot hver tiende dumpede for 10 år siden.

 

Den væsentligste årsag til den forøgede dumpeprocent er ganske enkelt, at mange studerende ikke længere kender de elementære regneregler. Sådan ser virkeligheden ud, og den vil ikke blive bedre, før politikere og ledelser får hænderne op af lommen.

Del på Facebook