Den mest opsigtsvækkende nyhed i Lars Løkkes åbningstale til Folketinget i går stod slet ikke i manuskriptet.
Løkke talte om folkeafstemningen 3. december om det danske retsforbehold i EU. Han sagde så uden for manuskript:
”For at mane enhver tvivl i jorden vil jeg i dag understrege: Hvis et flertal i Folketinget på noget tidspunkt måtte ønske, at Danmark skal deltage i den fælles europæiske asylpolitik, så er min holdning helt klar: Vi hæver ikke vores veto uden at spørge danskerne ved en ny folkeafstemning. Det vil jeg garantere her i dag.”
Løkke satte ekstra trumf på, da han bagefter blev spurgt, hvor længe en sådan garanti skulle vare. ”Til solen brænder ud,” lød svaret.
Efterfølgende har både Socialdemokraterne og De Konservative givet samme garanti.
Hårdt udfald fra Thulesen
Men hverken Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl eller Liberal Alliances Anders Samuelsen, der begge opfordrer til et nej ved folkeafstemningen, giver meget for Løkkes garanti.
De henviser til, at der ikke er noget juridisk bindende i garantien. En kommende statsminister har mulighed for at løbe fra den.
Kristian Thulesen Dahl antyder endda, at Løkke kunne finde på at springe fra sit løfte igen: ”Det her kommer fra en mand, der den ene dag sagde, at vi ikke skulle tage del i kvotefordeling af flygtninge, og som dagen efter sagde, at vi skulle tage 1.000.”
Her får man virkelig en fornemmelse af, hvor hårdt opgøret mellem de to store borgerlige partier kan blive op til folkeafstemningen.
Tonen bliver yderligere skærpet af, at der er stor usikkerhed om, hvor man vil have vælgerne, når det kommer til stykket. Faktisk kan opgøret om forbeholdet blive afgjort af en faktor, der indtil videre er meget uberegnelig.
Det drejer sagen sig om
Vælgerne skal tage stilling til, om Danmark skal opgive sit særlige EU-forbehold på retsområdet. Ja-partierne vil erstatte dette forbehold med en såkaldt tilvalgs-ordning. Det betyder, at Danmark kun deltager i de dele af EU-samarbejdet på retsområdet, som vi selv vælger.
På forhånd siger ja-partierne, at det ikke kommer på tale at deltage i EU’s fælles udlændingepolitik. Men når forbeholdet er opgivet, kan Danmark principielt også deltage her.
Spørgsmålet er så, om ja-siden i vælgernes øjne giver tilstrækkelige garantier og argumenter for, at det ikke sker.
Garantierne
I debatten er der umiddelbart to spørgsmål, som trænger sig på.
Det ene er: Hvor stærke er selve garantierne?
Først fik alle ja-partierne en vetoret mod, at Danmark tilslutter sig EU’s fælles udlændingepolitik. Og nu gives der altså garanti for, at en beslutning om at tilslutte sig kun kan træffes efter en folkeafstemning.
Det er ganske stærke garantier. Der skal ret meget til, før samtlige ja-partier afstår fra deres veto, hvorefter de løber fra løftet om folkeafstemning.
Men det er ikke absolutte garantier. Og jo længere man ser ud i fremtiden, jo større bliver usikkerheden omkring dem.
Knap havde Løkke udstedt sin garanti om en folkeafstemning, før Venstres egen EU-ordfører Morten Løkkegaard såede tvivl om den: Han mente, at garantien vel kun kunne gælde den tid, hvor Løkke selv er formand. (Politiken)
Den slags kommentarer er vand på Thulesen Dahls mølle.
Argumenterne
Det andet spørgsmål, som bliver centralt for vælgerne, er selvfølgelig: Hvor stærke og troværdige er argumenterne for et ja og et nej?
Ja-siden har hamret løs på, at Danmark ryger ud af det europæiske politisamarbejde Europol, hvis vi stemmer nej. Det sker vel vidende, at et stort flertal ønsker at forblive i politisamarbejde.
Nej-siden svarer igen med følgende budskaber:
Danmark godt kan få en aftale om at blive i Europol, selv om vi stemmer nej – de andre lande er interesserede i, at vi er med.
Og hvis deltagelsen i Europol er så altafgørende, hvorfor har ja-siden så ikke slet og ret lavet en folkeafstemning om tilslutning til Europol? Hvorfor laver man en tilvalgsordning, som gør det muligt for et flertal i Folketinget at bringe Danmark med i den fælles udlændingepolitik?
Ja-sidens argument er, at vi også har en interesse i at gå med i andet end politisamarbejdet. Man opererer med 22 punkter i alt. Men det åbner altså for usikkerhed om udlændingepolitikken.
Den kaotiske asylsituation
Der står debatten i øjeblikket. Men det kan meget vel ende med, at det ikke er disse to spørgsmål om garantierne og de forskellige modeller, der bliver afgørende ved folkeafstemningen.
Over det hele hænger en uberegnelig faktor, der kan gøre udslaget. Det er den kaotiske asylsituation i Europa.
I Tyskland, hvor situationen er kommet helt ud af kontrol, mister forbundskansler Angela Merkel mere og mere autoritet hos vælgerne (se andetsteds i avisen).
Danmark er foreløbig ikke nær så stærkt berørt af de voldsomme asylstrømme. Men problemerne kan nå at rykke tættere på os inden folkeafstemningen den 3. december. Det kan gøre vælgerne mere nervøse for, at Danmark kunne blive en del af EU’s fælles udlændingepolitik.
Der er et par måneder til folkeafstemningen. Der kan nå at ske meget i en så eksplosiv situation som den, Europa befinder sig i.
