Efter at venstreregeringen med integrationsminister Inger Støjberg i spidsen har bebudet en række stramninger på flygtningeområdet, har der fra forskellig side lydt protester efter devisen: vi skal tage mange flere flygtninge.
“Men hvad med at komme ud og opleve virkeligheden?” lyder det fra Morten Dahlin (V), byrådsmedlem i Greve Kommune og formand for kommunens vækst- og beskæftigelsesudvalg. Greve Kommune skal i år modtage et rekordsstort antal flygtninge.
En af dem, som ifølge Morten Dahlin helt sikkert kunne trænge til en virkelighedsoplevelse, er en Michala Bendixen. Hun er formand og talsmand for et foretagende, der kalder sig “Refuges Welcome” og har i et debatindlæg i den britiske avis The Guardian budt flygtninge velkommen til Danmark
Og nu har facebookinitiativet, “Velkommen til flygtninge – Nej til Støjbergs skræmmekampagne” i mandags den 10. august fulgt op på debatindlægget med en annonce i The Guardian som et modsvar til regeringens planlagte annoncekampagne, der i libanesiske aviser skal informere flygtninge om den danske lovgivning på området.
“Vi byder jer varmt velkommen til Danmark”
I facebookinitiativets annonce nedgøres den danske regerings forsøg på at orientere flygtningene sagligt om lovgivningen i Danmark med ordene:
“Den danske regering har annonceret en kontroversiel kampagne for at afskrække flygtninge. Men vi er ikke alle som Inger Støjberg og den danske regering,” hedder det blandt andet i annoncen, hvor flygtninge tværtimod bydes varmt velkommen til Danmark:
“Så kære medmenneske, der er en anden stemme i Danmark – en stemme, som repræsenterer fred, solidaritet og medmenneskelig anstændighed. Det er derfor, vi byder jer varmt velkommen til Danmark og fordømmer den danske regerings skræmmekampagne.”
Gør regning uden vært
Af en eller anden grund er både læserbrev og annonce indrykket i en engelsk avis, men skulle flygtninge i Libanon, Syrien eller Eritrea, som læserbrevskribent og annoncører åbenbart mener er daglige læsere af The Guardian, følge opfordring om at strømme til Danmark, vil de hurtigt finde ud af, at der er tale om uansvarlige typer, der har gjort regning uden vært.
Rundt omkring i landets kommuner kæmper byrådspolitikerne en næsten desperat kamp for at finde plads til alle de flygtninge, der er resultatet af den tidligere regerings politik samtidig med, at pengehjælpen fra staten overstiger de kommunale udgifter til opgaven
Således også i Greve Kommune, som sidste år modtog 46 flygtninge. I løbet af årets fem første måneder var det antal allererede overskredet og var oppe på 48, men det rækker slet ikke.
“Vi planlægger i øjeblikket at skulle modtage 102 flygtninge i år. Det er, hvad vi har fået oplyst fra Udlændingestyrelsen, og vi kæmper nu med at finde beboelse til de mange flygtninge, hvis antal vi må kalkulere med vil stige som følge af de familiesammenføringer, der er resultatet af en opholdstilladelse,” siger Morten Dahlin til Den Korte Avis og forklarer:
“Vi har ikke mange ledige lejligheder, og har derfor indstillet salget af to nedlagte børnehaver og er ved at ombygge dem til beboelse for flygtninge. Desuden er vi også nødt til at opføre pavilioner for at klare presset, og indtil børnehaverne står ombygget og pavillionerne er opført, er vi nødt til at indkvartere de mange flygtninge på hoteller.”
Bliver dyrt for kommunen
Greve Kommune vil få tildelt omkring fem millioner kroner for at tage imod de mange flygtninge, men det beløb rækker slet ikke, understreger Morten Dahlin.
“Salget af de to børnehaver var budgetteret til omkring to millioner kroner. Dem går vi glip af samtidig med, at vi nu også har store udgifter på at ombygge dem til beboelse. For slet ikke at tale om udgifter til pavillioner. Oven i kommer så de store personaleomkostninger til at håndtere de mange flygtninge i integrationsprocessen og en langt række andre opgaver og regner man hele paletten sammen, så bliver det en rigtig dyr opgave,” siger Morten Dahlin og tilføjer:
“Det koster, og vi skal finde pengene andre steder på kommunens budgetter.”
En tredjedel er stadig på passiv forsørgelse
Greve har på mange måder været en foregangskommune med hensyn til at få flygtninge i arbejde, men efter et års forløb er alligevel omkring en tredjedel af de flygtninge, kommunen har modtaget, stadig på passiv forsørgelse.
Som Morten Dahlin udtrykker det: “Vi er en af de kommuner, der er bedst til at integrere flygtninge. Eller sagt på en anden måde, så mener jeg selvfølgelig en af de mindst ringe.”
Morten Dahlin oplyser, at man i Greve Kommuner varierer danskundervisningen med timer på skolebænken og timer i virksomhedspraktik. En indlæringsmetode, der har vist sig at være effektiv.
Ikke blot dum, men også ond
Og medens folk, der med Morten Dahlins ord trænger til at komme ud og opleve virkeligheden, hamrer løs på regeringen og især integrationsminister Inger Støjberg og kalder forsøgene på en realistisk og ansvarlig flygtningepolitik for umenneskelige og direkte konventionsstridige, havde kirke- og kulturminister Bertel Haarder (V) i går denne kommentar på sin Facebook:
“Som integrationsminister er man ikke blot dum som de andre, men også ond. Jeg ved det, for jeg var den første af slagsen.”
Bertel Haarder var integrationsminister fra 1. januar 2003 til 2. august 2004 i regeringen Anders Fogh Rasmussen
