Gymnasiets elever har ondt i moralen. De snyder i timerne, de snyder med hjemmeopgaverne, de snyder ved den skriftlige eksamen, og de snyder ved den mundtlige eksamen. Ikke alle elever, naturligvis, men et bekymrende antal.
Eleverne ved det, lærerne ved det, rektorerne ved det, ministeriets embedsmænd ved det og ministeren ved det, men det bliver snyderiet ikke mindre af, for ingen gør noget effektivt ved det.
Snyd har ingen konsekvenser
Tværtimod er risikoen for at blive opdaget såre beskeden med de sikkerhedsmekanismer, der er etableret – eller ikke etableret.
Det er som om, Undervisningsministeriet, der har ansvaret for eksaminerne, slet ikke har opdaget, at vi ikke lever på Frode Fredegods tid. Hvor det kan snydes, bliver der snydt – ligesom med skatterne.
Forældrene ser stiltiende til
Heller ikke snydernes forældre gør noget, selv om man ellers kunne have håbet, at de ville sørge for, at deres børn fik lært forskellen på rigtigt og forkert.
Det er ikke befordrende for de unges opfattelse af moral og mangel på moral, at deres forældre aktivt deltager i snyderiet.
”Forældreopgaven” kalder man den såkaldte Studieretningsopgave, og der er ikke så få eksempler på forældre, der tager fri fra arbejde for at (hjælpe med at) skrive opgaven.
Forældrene griber tilsyneladende heller ikke ind, når deres børn skriver opgaverne af fra internettet eller køber sig til en besvarelse hos et bureau eller via Den blå Avis.
Det er den afgørende pointe ved eksaminer og prøver, at eleverne skal stå lige, men snyderne og deres forældre har åbenbart ingen problemer med, at de skaffer sig uberettigede fordele på bekostning af deres kammerater, der ikke snyder.
Lærer dokumenterer omfattende snyd
En lærer ved Herlev Gymnasium har i de seneste uger indsamlet en stribe eksempler på elever rundt om i landet, der snyder med de skriftlige eksamensopgaver, med årsprøverne og med de daglige afleveringer, som de får andre til at skrive.
Han tager dagligt sine elever i at snyde med skriftlige opgaver.
Læreren siger til Politiken (8/6-2015), at det er alt for let for eleverne at snyde, fordi det er blevet tilladt – i større eller mindre grad, afhængigt af faget – at bruge internettet.
Det har de måttet i de sidste fem år, og der er blevet flere og flere eksempler på snyd ved hjælp af internettet.
Det ligger oven i de nye snydemuligheder, som eleverne fik allerede i 2005 med Gymnasiereformens eksamensformer. ”Nogen, der kan hjælpe? skal snart afleveres”, skriver en elev i en facebookgruppe for at få hjælp til en matematikopgave. Det er bare ét eksempel fra den hektiske facebookaktivitet i og uden for eksamenslokalet.
Der blev ikke taget højde for misbrug
Undervisningsministeriet har et stærkt ønske om at være med på noderne, og derfor tillod man brug af internettet ved eksamen fra 2010 men uden at tage tilstrækkeligt hensyn til konsekvenserne, til de muligheder det gav ikke bare for brug af internettet, men også for misbrug af nettet.
Det var nogenlunde lige så naivt, som da man indførte taxameterfinansieringen i gymnasierne, og ikke forestillede sig, at skolerne ville få ondt i moralen, når det koster kassen at fastholde det faglige niveau.
Ministeriet vasker hænder
I dag, fem år efter, vasker Ministeriet bare hænderne, når lærere påpeger problemet: Det er skolens ansvar at sikre, at eleverne ikke snyder, hedder det fra ministeriets verdensfjerne generalister, for ministeriet har skilt sig af med stort set alle ansatte med indsigt i, hvordan skolen og dens elever fungerer i virkeligheden.
Det er det, man andre steder ville kalde ansvarsforflygtigelse, for det er ministeriets ansvar at give skolerne de nødvendige redskaber til at løse denne opgave og at sørge for opgaveformer, der er tilpasset den ny situation, som ministeriet har skabt for prøver og eksaminer, og det har de ikke.
Prøveformerne skal ændres
Svaret er ikke at afskaffe brug af internettet i skolerne, men prøveformerne skal ændres.
Det afgørende ved en studentereksamen er, at en elev får lejlighed til at vise, hvad han/hun selv har lært i de tre gymnasieår, ikke hvad andre har lært.
Derfor skal der heller ikke være forberedelsestid til alle eksaminer, eksaminer med hjemmeforberedelse skal afskaffes, gruppeeksamen skal afskaffes undtagen i fag som Drama, og der skal være mundtlig eksamen i Studieretningsopgaven.
Helt afgørende er også, at der er dele af eksamen, hvor eleverne ikke har hjælpemidler.
Ministeren har intet gjort i 4 år
Undervisningsminister Christine Antorini kalder snyd ”uacceptabelt” og siger: ”Det her kommer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til at se på. Jeg er enig i behovet for nye prøveformer, så man kan bruge nettet til at løse mere selvstændige opgaver uden bare at kopiere. Det bliver der arbejdet på”.
Man må undre sig over, at et snydeproblem, som har været kendt i fem år, ikke er blevet løst i ministerens nu firårige embedsperiode. Det tyder ikke på, at ministeren helt har forstået, hvad sagen drejer sig om, eller hvor alvorlig den er.
Snyd kan betale sig
Spørgsmålet er også, om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er det rette sted at parkere sagen. Styrelsen havde ikke ære af sidste års store snydesag fra Sønderjylland, der endte uden konsekvenser for de involverede elever.
Styrelsen vurderede tværtimod, at ”der er tale om en ekstraordinær situation, hvor en større gruppe elever er blevet stillet i en vanskelig situation”.
Med andre ord: Regulært snyd på andre elevers bekostning blev af Undervisningsministeriets Styrelse for Undervisning og Kvalitet beskrevet som, at de var blevet stillet i en vanskelig situation!
Det kan naturligvis uden for ministeriet kun opfattes, som at snyd betaler sig. Det er svært at forestille sig, at det vil motivere eleverne til at blive ansvarlige borgere med en høj moralsk standard.
