I Islamisk Stat skal kvinder underkaste sig deres mænd – men nu har de fået ligestilling på et helt specielt område

Twitter

Fanatikerne i Islamisk Stat er kendte for deres ekstremt primitive og undertrykkende holdning til kvinder.

 

Derfor kommer det som en overraskelse, at organisationen nu har lagt en artikel ud på de sociale medier, der lægger op til en form for ligestilling:

 

Kvinder kan blive selvmordsbombere uden deres mands tilladelse!

 

På alle andre områder skal de stadig blindt adlyde deres mænd. Men her får de altså lidt af et gennembrud for kvinders rettigheder. De får nu fuld selvbestemmelse, når det gælder at sprænge sig selv og andre i luften.

 

Hvilket mageløst frisind. Man må vel forvente anerkendende kommentarer fra de politisk korrekte danske kvindeorganisationer.

 

Når Islamisk Stat nu giver kvinderne denne ret til at blive levende bomber, hænger det ifølge eksperter sammen med, at der er mangel på arbejdskraft i kampen mod de vantro fjender.

 

Organisationen har mistet mange mandlige krigere, og derfor åbner den for, at kvinderne kan deltage i selvmordsaktioner, uanset hvad deres mand siger.

 

Tilbage står et spørgsmål for os andre:

 

Mandlige selvmordsbombere får at vide, at de kommer i Paradis med underskønne jomfruer. Men hvad siger islamisterne egentlig til de kvinder, der spænder et bombebælte omkring livet?

 

(Kilde: Rudaw, der er et kurdisk medienetværk)

Del på Facebook