Familien fik besøg af ubudne gæster – det ny center med plads til 700 udviste kriminelle har intet politi, så nu overvejer naboerne deres helt egen strategi

Privat

I februar åbnede et nyt ”udrejsecenter” i den nedlagte Sjælsmark Kaserne i Hørsholm.

 

Centret ligger blot 1,5 km fra Asylcenter Sandholm, og det er planen at udrejsecentret skal huse op til 700 afviste asylansøgere, kriminelle udlændinge som er udvist af Danmark og udlændinge som opholder sig i Danmark på ´tålt ophold´.

 

Åbningen af det nye udrejsecenter har afstedkommet massiv kritik, fordi lokalområdet i forvejen er belastet af aktiviteterne omkring Asylcenter Sandholm.

 

Hverken borgere eller politikere mener, at lokalområdet kan bære endnu et asylcenter som ved fuld belægning vil mere end fordoble antallet af asylansøgere i området.

 

Andre kommuner har budt ind på opgaven, ikke mindst fordi et stort asylcenter bringer mange arbejdspladser med sig, og det er der mange kommuner som kigger langt efter.

 

Men regeringen har holdt fast i beslutningen, og nu er de første udlændinge i udrejseposition altså flyttet ind.

 

Fire uger efter centrets åbning inviterede Udlændingestyrelsen, Kriminalforsorgen og Nordsjællands Politi så til borgermøde.

 

Nordsjællands Politi kan ikke garantere for, at naboerne undgår ubudne gæster fra centeret

Ifølge Politidirektør Finn Borch Andersen har man stor forståelse for at borgerne føler sig udtrygge, men man vil på den anden side heller ikke ”skubbe noget ind under gulvtæppet”. (Sjællandske nyheder)

 

Når Politidirektøren siger, at han ikke vil skubbe noget ind under gulvtæppet, betyder det reelt, at borgerne i første omgang kan være nød til at håndtere ubudne gæster selv. Politiet kan ikke trylle og der kan være andre opgaver som kommer først.

 

Flere naboer har oplevet at stå alene med ”ubudne gæster” fordi Politiet ikke dukkede op. Men Politidirektøren afviser at det skulle være et generelt problem.

Læs også
Højesteret ophæver opholdspligten og slipper kriminelle på tålt ophold løs på den sagesløse befolkning – politikerne svigter

 

Politidirektøren oplyser, at politiets patruljevogne kører omkring centret tre gange i døgnet og at politiet har kontakt til borgerne i lokalområdet.

 

Naboernes har god grund til at være bekymrede

Udrejsecenter Sjælsmark skal blandt andet huse kriminelle udlændinge som er udvist af Danmark.

 

Meget lidt taler for at disse mennesker ikke skulle begå ny kriminalitet mens de venter på at blive sendt ud af Danmark.

 

Dertil kommer, at 50% af alle udlændinge på tålt ophold dømmes for ny kriminalitet efter deres udvisningsdom. Det er planen at disse mennesker skal bo i det

nye udrejsecenter.

 

Med så mange potentielt kriminelle personer i lokalområdet kan man godt forstå at naboerne er bekymrede, det er ikke uden grund.

Læs også
Tålt ophold giver afviste asylansøgere og udenlandske forbrydere mulighed for at bevæge sit frit i det danske samfund

 

Der har allerede været grimme oplevelser

På borgermødet i sidste uge var der flere deltagere som allerede havde ubehagelige erfaringer med beboerne på den ny center.

 

En familiefar kunne fortæller, at han og hans familie allerede ved centrets åbning i begyndelsen af februar fik uventet besøg af to afrikanske mænd, der ikke kendte forskel på dit og mit.

 

En anden fortalte tilsvarende, hvordan han i pyjamas og bare tæer med sine hunde havde jaget ubudne mænd væk fra sit hus.

 

Han fortalte, at han efterfølgende havde kontaktet politiet for at sikre, at naboerne ikke skulle blive de næste ofrer.

 

Og han beskrev, hvordan følelsen af afmagt og utryghed havde bredt sig i ham, da politiet havde nægtet at rykke ud – og kun modvilligt havde optaget rapport.

 

Læs også
Betjent blev stukket i nakken med en kniv, da asylansøgere demonstrerede – nu har han fået nok

Beboerne i området er utrygge. Så utrygge, at et af aftenens spørgsmål, som både blev stillet og besvaret i fulde alvor, var, hvor langt man må gå for at beskytte sig selv; hvornår selvtægt bliver ulovlig. Det skrev Pernille Vermund i Den Korte Avis i en artikel om problemerne i området.

 

Der burde være fast Politi på et udrejsecenter

Det siger sig selv at en fast politienhed på Sjælsmark ikke kan forhindre udlændinge i udrejsepostion i at begå ny kriminalitet. Disse mennesker er nemlig ikke frihedsberøvet, men kan bevæge sig frit rundt i samfundet efter forgodtbefindende.

 

Men man må formode, at en fast politienhed på centret vil være med til at øge borgernes tryghed betydeligt.

 

Politiet vil dels kunne rykke hurtigt ud, når de ubudne gæster rykker ind og man kan vel også forvente at Politiets tilstedeværelse vil have en forebyggende effekt på folk der har svært ved at kende forskel på dit og mit.

 

Med forventet 1.300 asylansøgere, hvoraf en stor del er sigtet og/eller dømt for kriminalitet må man sige, at fast politi må være det mindste man kan gøre for de berørte naboer.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…