Klokken 11 i går styrtede et fly fra TransAsia Airlines til jorden få minutter efter take off. Det skete midt i Taivans hovedstad Taipei. Der var 58 ombord – 32 er indtil videre meldt døde. 12 savnes.
Ekstra Bladet har talt med tidligere luftkaptajn Stefan G. Rasmussen. Han var selv pilot på et fly, der i 1991 måtte nødlande under dramatiske omstændigheder. Takket være hans koldblodighed og professionalisme overlevede alle 129 i flyet.
Piloten flyver hen over nogle højhuse og forsøger derefter at nødlande på en flod. Han kommer tæt henover en motorvej og snitter en taxa, hvor chaufføren mirakuløst overlever.
Men piloten krænger flyet alt for meget, vurderer Stefan G. Rasmussen.
“Der er en regel, man aldrig må forbryde sig imod: Det er førsteprioritet, at man bibeholder kontrollen over flyet”, siger Stefan G. Rasmussen til Ekstra Baldet.
Men ved at studere optagelserne er det hans vurdering, at piloten fuldstændig mister kontrollen med flyet.
Se styrtet her: