Kioskejeren ved Viby Torv i det sydlige Aarhus er ved at gå ud af sit gode skind.
Gennem det sidste halve år og især i de sidste par måneder har kiosken været hærget af grupper af unge mænd og store teenagedrenge af anden etnisk herkomst end dansk. Kioskejeren fortæller, at der er flest somaliere.
Kontrol ved døren
Den Korte Avis kom forbi for at høre nærmere om problemerne i området. Og problemerne er ikke til at overse.
Når man kommer, møder ens blik et skilt på døren, der fortæller, at døren kan være låst, selv om butikken er åben. Der står også, at man måske skal acceptere at blive lukket ind i grupper på 2-3 personer.
Et symbol på døren viser, at der er videoovervågning. Et andet symbol fortæller, at man ikke har adgang, hvis man har ansigtet tildækket. Et tredje at man har en særlig alarm til politiet osv. osv.
Kioskens ejer vil ikke have sit ansigt og navn i avisen. Men han vil gerne fortælle, hvorfor adgangen er kontrolleret på denne måde.
”Vi har talt op til 28-30, der kom ind ad gangen, men oftest kommer de i grupper på 5-8 stykker ad gangen. Det er virkelig slemt, og jeg er blevet nødt til at indrette butikken, så man ikke hurtigt kan smutte ind, gribe en håndfuld varer og smutte ud igen. Varerne er taget væk fra området omkring dørene, og nu står der en hylde derovre, mellem varerne og døren, det gør det mere besværligt.”
De unge stjæler, men ofte kommer de også bare ind og tager ophold, hvor de så begynder at genere personalet og de andre kunder i butikken, kalde dem uforskammede ord – med det resultat at de andre kunder går.
Kiosken har en tilstødende afdeling for enarmede tyveknægte, men de unge bruger aldrig penge på maskinerne.
Mine ansatte er stærkt utrygge
Kioskejeren fortæller, at han har taget så mange forholdsregler, som han kan gøre, men at det er umuligt at give de ansatte tryghed under sådanne forhold. Nu er de altid to på arbejde, men det er også en dyr løsning for en lille butik som min, siger han.
Den sidste foranstaltning har været at prøve at forhindre for mange kunder i kiosken på en gang.
Derfor hare han installeret et system, så personalet kan have døren låst.
Kunderne kommer først ind, når personalet trykker på knappen.
”Men det hjælper heller ikke, jeg kan ikke holde dem ude. De står bare og gemmer sig udenfor og så går de ind med de andre kunder. Desværre oplever jeg også, at de bliver frækkere og frækkere for hvert nyt tiltag jeg finder på,” siger han og tager en dyb indånding.
”De kommer udefra”
Kioskejeren kender kun de færreste af de unge, men han mener de kommer fra bydele som Gellerup og Rundhøj. Han har også givet mange optagelser fra butikkens videoovervågning til politiet.
”Bag ved kiosken er der et parkeringsanlæg. Det er også mit indtryk, at nogle unge sælger stoffer derfra, nu har jeg vagter på deromme, men det er desværre heller ikke nyt.”
Kioskejeren håber på bedre tider, men hans blik viser ikke spor af optimisme, og det kan man da godt forstå.
Kioskejeren er tydeligvis mærket af belastningerne, og han fortæller, det er svært at finde ro om natten, når butikken endelig er lukket og slukket.
Politiet gør et godt arbejde, men har travlt
Kioskejeren fortæller, at han for øjeblikket er nødt til at kontakte politiet 2-3 gange om dagen. Han siger, at det nok har været 100 gange de sidste måneder.
”Politiet gør helt sikkert et godt stykke arbejde, med det er min opfattelse, at de er magtesløse. De kan opløse grupperne, men så snart politiet er væk, kommer de igen. Og det hjælper selvfølgelig heller ikke, hvis politiet først kommer 45 minutter efter, at man har ringet til dem. Men jeg har også forståelse for, at de har meget at se til.”
Forældrenes ansvar
Kioskejeren i Viby er ikke bange for at sige rent ud, at det er utilpassede unge med anden etnisk baggrund, flest somaliere, der chikanerer hans butik. Det fremgår af overvågningsbillederne. Han mener desuden, at det er de samme grupper, der har huseret det sidste halve år.
Han så gerne, at politiet havde flere ressourcer til at gøre en indsats. Men man må jo også spørge sig selv, hvor forældrene til de unge mennesker er henne.
De burde vel anse det for flovt, at de ikke har opdraget deres børn bedre og lægge sig i selen for at få sat skik på dem.
Det kan måske være svært for dem at hjælpe med lektier og deslige, men alle kan fortælle børnene og de unge at de skal opføre sig ordentligt, uanset hvilken socialgruppe de tilhører.
De unges manglende respekt
Det er vel heller ikke for meget forlangt, at de unge selv tager et ansvar, integrerer sig og betaler noget af den støtte tilbage, som det danske samfund har givet dem.
Men det synes at være en meget fjern tanke. De har ingen respekt for det samfund, der har taget imod dem.
Og de har altså heller ikke respekt for ærlige og hårdtarbejdende medmennesker som manden, der ejer kiosken.
Derfor er han nødt til at indrette sin lille kiosk som et bedre fort.
