|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Rusland har i dag ført krig mod Ukraine i præcis fire år.
Det er længere tid, end det tog Sovjetunionen at besejre Hitlers nazister.
Og Putins regime er ikke kommet tættere på at besejre det ukrainske folk.
Tilbage i 2014 angreb og besatte Rusland Krimhalvøen og dele af det østlige Ukraine. Men det var ikke nok for Kreml.
Inden for få dage var 27 procent af Ukraine erobret – og derefter kollapset.
Rusands fuldskala invasion af Ukraine begyndte den 24. februar 2022.
Inden for få dage havde Kremls hær bragt 27 procent af Ukraine under sin kontrol, og den stod ved portene til Kyiv og andre større byer.
Men Vladimir Putin undervurderede de ukrainske forsvarere.
I april 2022 fandt den første russiske tilbagetrækning fra nord sted. I september og november kollapsede Ruslands militær i Kharkiv og Kherson-regionerne. Ved krigens første årsdag havde Rusland mistet en tredjedel af sine erobringer.
Intet gennembrud siden da – trods brutale angreb
Siden da er Ruslands krig blevet mere og mere brutal, men russerne har ikke opnået nye gennembrud.
I 2023 mislykkedes Ukraines modoffensiv i syd.
Året efter angreb Rusland Kharkiv-regionen igen fra nord.
Sidste år øgede Putins hær endnu engang presset i Donbas, og erobrede byerne Avdiivka og Pokrovsk til en høj pris. De rykkede derpå længere vestpå.
Men samlet set er der efter fire år en fastlåst situation mellem russiske angribere og ukrainske forsvarere.
325.000 døde russiske soldater – Kreml vil ødelægge Ukraine
Ifølge tænketanken CSIS har Putins krig indtil videre dræbt 325.000 soldater i de russiske invasionsstyrker. (BILD)
På ukrainsk side er 140.000 soldater angiveligt faldet.
Derudover er næsten 15.000 ukrainske civile blevet dræbt. Og: millioner er flygtet til Vesteuropa.
Trumps tomme pral
Den amerikanske præsident Donald Trump sagde ved sin indsættelse for over et år siden, at han kunne stoppe krigen i en håndevending. Men det var tomt pral.
Trump ville ikke se i øjnene, at Putin groft sagt var ligeglad med den amerikanske præsidents fredsforhandlinger. Sådan var det for år tilbage, og sådan er det fortsat.
I dag på årsdagen siger Putin, at målene med ‘specialoperationen’ ikke er nået, og at specialoperationen fortsætter indtil det er tilfældet.
Russerne er rystede
Putin startede krigen med det mål at underlægge Donbas og de tilstødende regioner under Rusland.
Det krav har han ikke opgivet. Men han er under alvorligt pres og har stadig større problemer med at nå sine militære og politiske mål.
Russerne er rystede over, at deres lands militærmagt er så vakkelvorn.
Økonomien vakler under Putin
Samtidig er den russiske økonomi i alvorlig krise. Vestens sanktioner betyder, at Rusland har svært ved at sælge sin olie. Olien er en hovedindtægtskilde.
Russernes leveomkostningerne er steget mærkbart under krigen. Den russiske økonomi vakler.
Ændrede vilkår på slagmarken presser ligeledes russerne.
Adgangen til det vigtige efterretningssystem, Starlink, er blevet begrænset. Det har været medvirkende til, at ukrainerne har været i stand til at erobre et mindre landområde tilbage.
De vedholdende og dygtigt kæmpende ukrainere har har overrumplet alt og alle ved at udvikle en uhyre effektiv droneteknologi.
Hjælpen fra EU
Samtidig har EU skruet op for den økonomiske hjælp til ukrainerne. Europæerne er i dag groft sagt i stand til at erstatte den hjælp, som Ukraine ikke længere får fra USA.
EU har skruet op for hjælpen og er i dag i stand til groft sagt at erstatte den hjælp, som Ukraine ikke længere får fra USA. Aktuelt er der ganske vist vanskeligheder med østeuropæiske lande, der forsøger at presse flere penge ud af EU-systemet. Lige nu spænder Ungarn og Slovakiet ben for en enorm hjælpepakke på 90 milliarder Euro. Men det problem vil sandsynligvis kunne løses med flere penge til disse lande.
De europæiske lande er i stigende grad blevet bevidste om, at Rusland ikke kun går efter Ukraine. Putin drømmer om et Storrusland.
Det betyder, at de baltiske lande og Finland er truede.
Men Rusland får kamp til stregen.
Nøgtern finsk leder kommer med overrumplende melding: Ukraine kan vinde krigen!
Ukraines befolkning udviser en utrolig vedholdenhed.
Den finske præsident Alexander Stub har været en toneangivende kraft i modstanden mod Putins Rusland. Han har omfattende erfaring med Rusland og dyb indsigt i, hvordan det russiske system fungerer. Stubb, der er en nøgtern mand, kommer nu med den opsigtsvækkende kommentar, at Ukraine kan vinde krigen!
Den finske præsident er blandt de få europæiske ledere, som har en nær relation til både USA’s præsident, Donald Trump, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
I et interview med Politiken peger Stubb på, at Rusland har tabt på alle Vladimir Putins strategiske målsætninger fra for fire år siden. For det første er der ingen tegn på, at Ukraine bliver russisk. For det andet har invasionen stik mod Moskvas hensigt resulteret i en udvidelse af Nato med Sverige og Finland. For det tredje er Europas forsvarsudgifter kun skudt i vejret siden 2022.
“»Så strategisk har det været en kolossal fejltagelse for Vladimir Putin, hvilket hverken han eller russerne af gode grunde vil indrømme. Derudover har russernes krigsførelse været en militær fejltagelse, særligt i de seneste måneder«, siger Stubb til Politiken.
