|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Samfundsomvæltninger
Af Visti Christensen
Selvom det aldrig tidligere har ligget til danskerne at gøre oprør mod statsmagten og lave revolution, skal man jo aldrig sige aldrig, som et af Dronning Margrethes livskloge ordsprog lød. Men nu, hvor vi er vidner til, at folk i selveste Frankrig finder, at grænser er nået og overskredet, er det måske en reel overvejelse værd, om det længere er en holdbar situation, og om man i dette lands rationelle, sekulære revolutionsfædreland har bolværker, der kan modstå globaliseringens hidtil ukendte udfordringer.
Beslutninger
En god bekendt sagde fornyelig, at man også i Danmark kunne savne Den oplyste Enevældes tid. Både set ud fra det manglende overblik over, hvad der tjener os og landet bedst, og ud fra den kendsgerning, at der mangler konsensus og enighed om, hvordan der skal handles her og nu.
Ingen kan være blind for, at der også i Danmark er optræk til handlinger, der ikke tidligere er set. Og årsagerne er mange. Undersøgelser viser, at den muslimske indvandring og dens indvirkning på både velfærd, sociale standarder, sammenhængskraft og retsvæsen, har en stor del af skylden. Men også de tidligere tiders frygtløse og tillidsbaserede sammenhold, samvær og medmenneskelighed er anfægtet, og synes fravalgt af større og større befolkningsgrupper.
Demonstrationer
Nye opfattelser af tid og tilstande har skabt utallige nye bevægelser, der polariserer og manifesterer sig i et øget antal voldelige demonstrationer, som Grundlovens tale om forsamlingsfrihed slet ikke forudså kunne blive aktuelle i Bøgens fædreland.
Hvem havde førhen fantasi til at forestille sig, at Pressen ville melde Politiet til Politiet, fordi et par fotografer fik ørene i maskinen, da de kom i klemme mellem en dansk flagdemonstration over for en palæstinensisk moddemonstration, der begge udlagdes som henholdsvis højre- og venstreorienterede politiske meningstilkendegivelser. Men man havde jo set “bevis” for, at en højreekstremistisk mand havde heilet på Hitlervis, og at der i den anden demonstrationsgruppe havde befundet sig indtil flere venstreorienterede folk fra Enhedslisten.
Dannebrog
Det seneste, man har fået oplyst er, at bevægelsen: ’Det danske folk’ nu vil danne et politisk parti, som efter lederudtalelser er på vej med et partiprogram. Samt at man allerede har søgt om godkendelse af partinavnet: ’Familien Danmark’.
Nu er det ikke partier, det skorter på i dansk Parlamentarisme. Her burde vi jo for længst have haft en spærregrænse på 5 % fremfor 2 %. Hvis ikke vi burde have overvejet, om vort Partidiktatur for længst skulle være blevet afskaffet, moderniseret eller modereret, så Grundlovens ord om, at MF’ere kun er bundet af egen samvittighed, og ikke af partidisciplin, kunne få en tiltrængt renæssance. Søren Gade in memoriam. Og så ville Venstre måske i tide have kunnet få en fornyelse under Kristian Jensen, og Lars Løkkes exit, partiets første splittelse, og Moderaternes rød-blå farve, være undgået.
Vor uvisse fremtid
Hvad dagene vil bringe, ved ingen. Hele den demokratiske verden står over for et ”Midtvejsvalg”. Men i modsætning til et forventeligt større kursskifte i USA, kan vi i Europa nok ikke forvente, at de helt store interne ændringer vil ske. Uagtet EU og NATO. Heller ikke selvom det også hos os kunne tyde på mærkbar forbedring. Også for vort folk.
