Indlæg fra læserne 15. oktober: Demokrati eller flertalsvælde? # CPR  indbruddet

Getting your Trinity Audio player ready...

Demokrati eller flertalsvælde?

Af Svend E. Just

 

Man hører tit og ofte lovprisning af vort demokrati i DK. Altså selve systemet, men ikke de praktiske resultater i kampen om de knappe  goder.  Se bare TV2 og DR om endeløse mangler. 

 

Her er lidt om demokratifænomenet. Vi har ikke korruption, siger man. Har vi ikke det? Hvad er så køb af stemmer ved at dele ud af hinandens penge til offentlige stillinger, tilskud, gratisydelser  og alskens gøremål under betegnelsen velfærd omkring valg til Borgen og kommunerne. Hvad er det, når  folk flokkes (sesamord er  normeringer og forebyggende arbejde)  for at finde pladser  i det offentlige, hvor de kan tjene på frembringelse af alskens ydelser mod selv at få en god løn og uden pres fra konkurrence. Her kan producenter og aftagere af offentlige ydelser slå deres ønsker sammen om flere  velfærdgøremål, som familierne ellers selv skulle klare, hvis de kunne være i fred for modposteringen  til velfærd: Skatter og regler  alle vegne.  I demokratiet er det en  plage, at man kan bruge andres penge via simple flertal og  som nævnt med jammer via fx TV2 og DR understøttet af eksperter inficeret af pseudo- og politisk tynget  forskning. Er der områder, der mangler arbejde, får man lavet en undersøgelse, der viser, at der skal bevilges flere midler til dit og dat. Udvalgte eksperter trækkes af stalden for at mene det rigtige: Flere udgifter. 

 

Prøv at gennemgå, hvor en families indkomst kommer fra herunder ydelser og gøremål, der udspringer af alle de bogstavkombinationer, som folk i dag fejler. Der er penge i sygelighed og forskning om alskens behov for offentlige ydelser.  Ordet pligt er afskaffet. Det koster det offentlige for lidt, hvis folk henfalder til selv at klare dagen og vejen. 

 

Tilbage til familien: Moderen er ansat ved det offentlige i en forebyggende styringsgruppe. Faderen er håndværker og underleverandør til kommunen. De mindste børn udløser børnetilskud samt en reduceret betaling for børnehaveplads (adfærdsproblemer). En lidt ældre søn får SU – endnu. Bedste får folkepension efter at have modtaget førtidspension gennem mange år. Sammen med sin handicappede mand modtager hun hjemmehjælp fra kommunen.  Et barn mistrives i skolen, men der er hjælp lige om hjørnet og nødtelefon med døgnvagt. Gå selv videre med onkler, tanter, fætre og nevøer etc.  Man overraskes af, hvor mange sugerør, vi har i hinandens lommer. Det er dansen omkring velfærdskalven i fuldt flor. Næsten alle betaler til alle.  Det er slagsmål om de knappe goder og mere flertalsvælde end demokrati. 

 

Og så er det slet ikke nævnt, at alverdens befolkning via konventioner har omfattende og dyre  rettigheder i DK. En tilstand, som ikke har folkets flertal bag sig. Det samme gælder uden tvivl en ikke gennemtænkt beskyttelse af fænomenet religion (særlig form for magtudøvelse). Ytringsfriheden har det heller ikke for godt. Ellers noget af det aller vigtigste i et demokrati.  På udlændingeområdet tales hele tiden om stramninger, men det er snak. Reelle forandringer kræver nemlig tilpasning af konventioner til   nutidens virkelighed.  Og det sørger fænomenet NGO i bred forstand (herunder aktivistiske domstole) samt begrebet eksport  for ikke sker. 

 

************

 

CPR  indbruddet

Af Morten Dreyer

 

CPR indbruddet med de 8 til 11 millioner forurettede danskere sætter spotlys på Danmarks idiotiske outsourcing af kritiske infraturer.

 

Gennem årene har regeringer outsourcet en lang række virksomheder, hvor Danmark har tabt indflydelsen på driften. For bare at nævne
postvæsenet, Kbh lufthavn, Statens Serums institut, Statens Krudtværk, som hver derefter er blevet åreladet af værdier til udlandet. Dertil
er der interne omlægninger af Socialstyrelsen, Energinet og Skat med milliardtab.

Sidste er nu pt CPR.

 

Det virker som om Folketinget taber interesse efter alle disse så snart selskabet er solgt. Ude af øje – ude af sind. Murphys love er
betegnelsen for en række populære talemåder. Murphys første lov lyder: Hvis noget kan gå galt, vil det gå galt. Og det gør det så.

 

Og når man har sat udenlandske virksomheder til reelt selv at vurdere omkostninger og profit contra sikkerhed, så vil sikkerheden tabe. Så er
livsnødvendig dansk infrastruktur ændret til en malkemaskine for ejerne.

 

Jeg finder, at Danmark bør rejse sager mod de ansvarlige politikere om groft misbrug af deres stillinger.

Del på Facebook