|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Truslen fra Putin vokser. Det kan ikke udelukkes, at Rusland vil angribe et vestligt land, og det kunne blive Danmark.
Forsvarets Efterretningstjeneste kommer med ny, opsigtsvækkende trusselsvurdering. Truslen er hævet på en række parametre.
“Situationen er meget alvorlig, og det kan gå helt galt”, siger forsvarsminister Jeppe Bruus.
FE´s trusselsvurdering
FE skriver i sin trusselsvurdering:
“Den sikkerhedspolitiske situation er yderligere forværret. Rusland har intensiveret sin anvendelse af sabotage, destruktive cyberangreb og
angriber mål i Europa med droner. Hybridkrigen eskalerer.
Det gælder f.eks. det afværgede droneangreb mod Leipzig/Halle-lufthavnen, som ifølge tyske myndigheder var blevet planlagt i Rusland
gennem flere måneder.
Rusland er blevet mere risikovillig. Russiske droner og i enkelte tilfælde endda missiler er slået ned i NATO-lande, der grænser op til Ukraine.
I Danmark har PET offentligt advaret om, at Rusland planlægger og forbereder sabotage på dansk jord mod forsvarsindustrivirksomheder.
Russiske styrker optræder i stigende grad aggressivt over for NATOlandes militære enheder i Østersøregionen.
Hændelsen den 14. september 2026, hvor en russisk fregat ud for Gedser affyrede lyssignaler mod en dansk militærhelikopter, er det seneste eksempel og det mest alvorlige, danske enheder er blevet udsat for.”
FE fortsætter sin analyse med en analyse, der peger på at truslen udspringer af, at Rusland er presset. FE skriver:
Rusland er presset
“Rusland er mere presset end på noget tidspunkt under krigen mod Ukraine. Ukraines langtrækkende angreb skaber stadig større ødelæggelser langt inde i Rusland. Rusland lider store tab for at opnå meget beskedne erobringer af territorium i Ukraine. Ruslands økonomi befinder sig samtidig på randen af en omfattende krise. Det skyldes bl.a. de meget høje militærudgifter, de internationale sanktioner og Ukraines angreb på Ruslands energiinfrastruktur.
Vestens økonomiske og militære støtte til Ukraine er afgørende for Ukraines evne til at holde de russiske styrker tilbage og for at øge Ruslands omkostninger ved at fortsætte krigen.
Der er ikke udsigt til, at Rusland i det kommende halve år opnår større gennembrud i krigen mod Ukraine. Samtidig er det usandsynligt, at
præsident Putin er villig til at gå på kompromis med sine grundlæggende mål for krigen. Rusland er samtidig af den opfattelse, at Europa
gradvist vil udvikle en autonom militær kapacitet, der frem mod 2030 vil udgøre en stigende trussel mod Rusland. Rusland ser således i de
kommende år en form for mulighedsvindue, hvor Putin kan nå den konklusion, at det er værd at forsøge drastisk at ændre den sikkerhedspolitiske orden i Europa.
Det er derfor sandsynligt, at Putin nu vil forsøge at vende udviklingen.
Rusland vil eskalere sin hybridkrig yderligere
Hidtil har Rusland primært udført hybridangreb mod mål i Vesten for at skabe frygt og mindske den folkelige opbakning til Ukrainestøtten.
Rusland er begyndt i højere grad at gå direkte efter at forhindre støtten i at nå frem, eksempelvis ved at sabotere virksomheder inden for forsvarsindustrien eller jernbaner, hvorpå der fragtes militært materiel til Ukraine.
FE vurderer, at Rusland i de kommende måneder vil intensivere sin hybridkrig yderligere ved at udføre hyppigere angreb mod Vesten og
NATO med større konsekvenser for de berørte lande end tidligere.
Det kan eksempelvis omfatte destruktive cyberangreb med alvorlige konsekvenser for samfundsvigtige funktioner og sabotageangreb med høj risiko for tilskadekomne.
Risiko for at Rusland vil iværksætte begrænset militært angreb mod et eller flere NATO-lande
Der er samtidig en lav, men stigende risiko for, at Rusland vil iværksætte et begrænset militært angreb mod et eller flere NATO-lande, der
grænser op til Rusland. Dette kan ske, selv hvis Rusland fortsætter krigen mod Ukraine og ikke har opbygget de nødvendige kapaciteter til at
udkæmpe en regional krig.
Et begrænset militært angreb vil være en desperat handling fra russisk side og kan, ligesom de eskalerende hybridangreb, potentielt finde sted i løbet af de kommende måneder. Formålet vil være at flytte europæiske ressourcer væk fra støtten til Ukraine og splitte NATO, såfremt alliancen ikke kan enes om et samlet modsvar.
Et begrænset militært angreb vil eksempelvis kunne ske ved, at Rusland udfører enkeltstående angreb med langtrækkende våben mod infrastruktur, der spiller en rolle for støtten til Ukraine. Rusland kan efterfølgende påstå, at våbnene udelukkende ramte NATO-territorium,
fordi de blev jammet af Ukraine. Der kan også være tale om en såkaldt falsk flag-operation, hvor Rusland f.eks. bruger ukrainskproducerede
droner til at angribe et NATO-land.
Rusland vil også kunne indsætte begrænsede militære styrker, evt. uden nationalitetsmærker, i NATO-lande, der grænser op til Rusland.
Det er dog sandsynligt, at Rusland op til en sådan indsættelse vil gennemføre en opbygning af regulære styrker nær grænsen til NATO-lande
for at kunne håndtere et evt. modsvar fra NATO. En sådan opbygning vil kræve nogle måneders forberedelse og vil være svær at skjule.
Usandsynligt at Rusland vil iværksætte invasion
FE ser fortsat ingen tegn på, at Rusland vil iværksætte en egentlig militær invasion med regulære styrker af et eller flere NATO-lande. Selv hvis Rusland beslutter det, er det sandsynligt, at det vil tage mindst seks måneder for Rusland at klargøre og opbygge styrker til det. Det er usandsynligt, at Rusland vil gøre det, men det kan ikke udelukkes.
Det er sandsynligt, at Rusland kun vil udføre militære angreb, hvis Rusland vurderer, at det ikke fører til krig mod et samlet NATO. Rusland er dog sandsynligvis usikker på, hvad der vil kunne udløse en krig mod et samlet NATO. Derfor er der en risiko for, at Rusland vurderer, at NATO-landene ikke vil reagere samlet. Det gælder især, hvis Rusland vurderer, at USA ikke kan eller vil støtte de europæiske NATO-lande i
en krig med Rusland.
Hvornår kan der komme krig
Den 9. februar 2025 udgav FE en vurdering af truslen fra Rusland mod Rigsfællesskabet, hvor en række af FE’s vurderinger af truslen fra Rusland fra UDSYN 2024 blev uddybet.
I trusselsvurderingen fra februar 2025 vurderede FE, hvornår Rusland kan være klar til forskellige typer af krige. Tidshorisonterne afhang af,
at krigen i Ukraine stopper eller fryser fast, at tempoet i Ruslands oprustning fortsætter med at være højere end NATO’s, og at Rusland vurderer, at USA ikke kan eller vil støtte de europæiske NATO-lande i en krig mod Rusland:
• I løbet af ca. seks måneder vil Rusland være i stand til at udkæmpe en lokal krig i et land, der grænser op til Rusland.
• I løbet af ca. to år vil Rusland udgøre en troværdig trussel mod enkelte eller flere NATO-lande og dermed være klar til en regional krig
mod flere lande i Østersøregionen.
• I løbet af ca. fem år vil Rusland være klar til en storskalakrig på det europæiske kontinent.
De anførte tidshorisonter er fortsat gældende for de tre nævnte typer krig. Denne nye vurdering handler om Ruslands vilje og evne til at
eskalere over for Vesten i løbet af de kommende måneder enten ved at udføre flere og alvorligere hybridangreb eller ved at udføre begrænsede militære angreb mod et eller flere NATO-lande, der grænser op til Rusland. Dette kan Rusland gøre, selv hvis krigen i Ukraine fortsætter, og Rusland ikke er klar til en regional krig eller storskalakrig mod NATO.
