Højreorienterede vender Trump ryggen: Ledende politiker var stor fan af Trump – nu kalder han Trump ‘vanvittig’, siger medie

Slovakiets ministerpræsident Robert Fico mødes med Trump i januar, bagefter var han kritisk (skærmprint YouTube)
Getting your Trinity Audio player ready...

Trump har været en slags politisk helteskikkelse for store dele af den yderste politiske højrefløj.

 

Men nu er holdningen ved at skifte blandt flere ledende højrefløjspolitikere i Europa.

 

Nogle af Trumps hidtil varmeste støtter i international politik begynder at lufte deres betænkeligheder ved præsidenten politik og hans adfærd i det hele taget.

 

Europæisk højrefløj lægger i stigende grad luft til Trump

Ifølge det politiske magasin Politico ytrer flere højreorienterede politiske ledere i EU, der har været varme Trump-støtter nu åbenlyst deres tvivl om Trumps åndelige skarphed.

 

Blandt disse er tunge folk på højrefløjen som for eksempel Frankrigs Jordan Bardella, der er medlem af det franske Rassemblement National, som er en del af Patriots for Europe.

 

Nicola Procaccini, der er Giorgia Melonis højre hånd, kommer nu også med skærpet kritik.

 

Briten Nigel Farage  er også en vigtig part i denne kritik.

 

Ligeledes kommer der skærpet kritik i forhold til Trump fra det tyske Alternative für Deutschland (AfD). Her er man blandt andet utilfreds med, at Trump “har overtrådt et grundlæggende løfte fra valgkampen”, nemlig ikke at blande sig i andre lande, som det lyder fra AfD’s Alice Weidel.

 

Der er således tale om en betydelig utilfredshed i højrefløjspartierne med Trumps linje og stil. (Læs mere på TV2 og DR)

 

Lise Toft Hessellund, der er Europa-korrespondent for TV 2 med base i Bruxelles, ser udtalelserne fra personer som Jordan Bardella og Nigel Farage som et markant skifte i retorikken omkring den amerikanske præsident.

 

Nu melder Robert Fico sig i koret af højrefløjs-kritikere

Nu melder  en af Trumps varmeste støtter sig i koret af højrefløjskritikere. Det er Robert Fico, Sloveniens ministerpræsident.

 

Efter et møde  med Trump i dennes residens i Mar-a-Lago den 17. januar var Robert Fico chokeret over Trumps åndelige tilstand – det er Ficos egen fremstilling ifølge flere europæiske diplomater.

 

Det opsigtsvækkende skifte i Ficos vurdering af Trump er for nylig blevet omtalt af det velanskrevne magasin Politico.

 

Det er gengivet i den tyske avis BILD under overskriften: “Eksplosiv Politico-rapport:  EU-premierminister beskriver Trump som ‘vanvittig’.

 

Ficos vurdering kom frem under et politisk EU-topmøde den 22. januar, der handlede om Grønland.  På dette EU-topmøde talte Fico angiveligt med flere andre EU-ledere om sit møde med Trump. Overfor dem gav han tilsyneladende udtryk for, at han var “chokeret” over præsidentens åndelige tilstand.

 

Det fortæller flere europæiske diplomater, der er blevet orienteret om samtalen, til Politicos reportere Nicholas Vinocur og Zoya Sheftalovich.

 

EU-diplomater sagde, at Fico havde beskrevet, at Trump havde virket “ude af sig selv” – eller som det hed: “traumatiseret”.

 

Robert Fico selv afviser dog i kraftige vendinger denne udlægning af samtalerne. Han siger, at han på topmødet ikke engang uformelt havde talt med nogen ministerpræsident eller præsident om sit besøg.

 

Tilbage står, at den slovakiske ministerpræsident efter mødet i Mar-a-Lago  – ifølge fem europæiske diplomater, der var orienteret om samtalerne –  erklærede sig chokeret over Trump.  (stadig ifølge magasinet Politico).

 

Robert Fico har været en af de forholdsvis få europæiske regeringschefer, der har delt Trumps ganske aggressive vurdering af Europa. Så meget desto mere opsigtsvækkende er det, at Fico nu lægger klar afstand til Trump.

 

Kommentarerne fra Fico og andre europæiske partiledere synes at understrege, at Donald Trump og hans politiske støtter i Europa har vanskeligheder med at findes deres ben. Tidligere hard core Trump-tilhængere i specielt Østeuropa oplever voksende problemer på grund af  Trumps mangel på en stabil kurs og hans kaotiske og diktatoriske stil. De længes efter ro og orden.

 

Men foreløbig må de konstatere, at Trump ikke giver dem, hvad de længes efter. Mange i befolkningen synes, at der er for meget kaospilot over Trump og for få stabile, konservative værdier.

 

Derfor lægger nogle af disse fremtrædende konservative europæiske kræfter i stigende grad luft til Trump. I nogle tilfælde lyder dommen ligefrem: Manden er ‘vanvittig’ .

Del på Facebook
[wpdevart_facebook_comment curent_url="https://denkorteavis.dk/2026/eu-leder-var-stor-fan-af-trump-nu-siger-han-manden-er-ikke-ved-sine-fulde-fem/" order_type="social" title_text="" title_text_color="#000000" title_text_font_size="22" title_text_font_famely="monospace" title_text_position="left" width="100%" bg_color="#d4d4d4" animation_effect="random" count_of_comments="3" ]