|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
I Boligministeriets 2026 rapport “Afrapportering fra arbejdsgruppen om levevilkår for personer, der sælger sex” anslås det, at mere end halvdelen af alle, der sælger sex i europæiske lande, er migranter, og i de nordiske lande estimeres andelen at være endnu højere.
Den seneste optælling er foretaget i forbindelse med førnævnte undersøgelse, estimerede at ca. 4.500 personer i Danmark på mindst ét tidspunkt i løbet af 2020 havde solgt seksuelle ydelser.
Det vurderedes at størstedelen af aktive personer, der sælger sex i Danmark, er kvinder med udenlandsk baggrund.
Kvinderne kommer især fra Østeuropa, Thailand og Nigeria.
Og the Red Van – støtter dem i deres erhvervelse af indkomst med en varebil til at have sex i. Ligesom foreningen AmiAmi faciliterer udenlandske sexarbejdere.
Danskerne står i kø i diverse foreninger, for at gøre godt for udenlandske sex-arbejdere.
Mænd og LGBT+
I ministeriets kortlægning er der imidlertid ikke angivet estimater på fordelingen på tværs af køn og etnicitet, og heller ikke alder, hvilket forekommer mig ganske forsømmeligt!
Det ville også være relevant med et spot på unge mænds prostitution (indenlandske som udenlandske) hvor LGBTQ+ personer er overrepræsenteret jfr. projektet “Sugardating blandt marginaliserede unge”.
Forskning peger på, at sexsalg i Europa for mange migranter udgør et økonomisk alternativ til arbejdsløshed og fattigdom, snarere end et egentligt valg. Et valg udfra nød altså, og formentlig fordi mange af sex-sælgerne er illegale, og kulturligvis ikke kan modtage kontanthjælp.
Mor hjem – niecen ud
Forsker Sine Plambech har påvist hvorledes sexarbejde kan være en vej ind til lovligt ophold i Danmark, fx via ægteskab med en dansk mand. Mange får så efterfølgende deres børn familiesammenført.
Nogle handlede kvinder, der er hjulpet til hjemlandet – eller udvist – prøver lykken i endnu et EU-land som illegal sex-arbejder. Vi ved også, at nogle så at sige fortsætter karrieren i hjemlandet, hvor de bliver ruffersker for andre kvinder, fx niecen eller naboens datter.
Lex.dk oplyser at 1. januar 2025 der legalt boede 978.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Segmentet er således oppe på 16,3 % af befolkningen.
Der er ikke nye tal på irregulære indvandrere i Danmark, siden Rockwoolfonden i 2013-2015 estimerede, at der kunne være 11.000 – 33.000 personer. Sandsynligvis er de blevet flere – fx deres børn. Hvad mon de lever af ? Og hvordan finder man dem til remigration?
Kirsten Damgaard er kulturpsykolog & sexolog