Mange drab på kvinder bliver begået af ikkevestlige indvandrere – vold som kulturbestemt konfliktløsning

Genrefoto: rights.no
Getting your Trinity Audio player ready...

Der har været ekstraordinært mange drab på kvinder.

 

Allerede i første halvår 2025 er 16 kvinder blevet dræbt. Det svarer til hvad der almindeligvis forekommer på ét år. I min barndom var der 9-11 drab (mænd, kvinder, børn) i alt om året i Danmark.

 

Nu viser nye tal over de seneste 10 års kvindedrab, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere er overrepræsenteret blandt gerningsmændene.


Konkret er der tale om 106 kvindedrab i løbet af de seneste ti år. Kun i 66 af tilfældene var gerningsmanden af etnisk dansk oprindelse

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er »desværre ikke overrasket« over tallene:  »(…)  derfor er det jo altså også dybt foruroligende, at knap en tredjedel af alle, der siden 2015 er dømt for manddrab på kvinder, er ikkevestlige indvandrere eller efterkommere. Og det gør mig helt ubeskriveligt vred, at mennesker, eller børn af mennesker, som er kommet ind i vores land, har fået mulighed for at bosætte sig i det, der bør være et af verdens mest trygge samfund, at de begår drab på kvinder.« ( Berlingske 08.09.25)

 

Kollektivt hæders-relateret ræsonnement

Dr. jur Ann-Christine Hjelm  konkluderede om etno-crime i Sverige “Det finns en överrepræsentation av personer med utländsk härkomst bland landest grove brottslinger “.

 

Nemlig 39 personer ud af 103 gerningsmænd. Der var 91 sager med et fysisk tilredt kriminaloffer og heraf kunne de 15 entydigt afgøres at være etnokulturelt bestemte.

 

Det vi sige, at de ikke skyldtes druk, misbrugsproblemer, psykisk sygdom eller andet, men kunne henføres under et kollektivt æresrelater ræsonement. Om motivet i disse sager siger Hjelm ” är attityderna, värderingerna och agerendet i olika grad relaterade till ett kollektivt hedersrelaterat resonemang”. ( www.respublica.dk)

 

Man kan altså kort sige at udlændinge begår kriminalitet af  de samme grunde som svenskere, dog i meget højere grad, og dertil kommer en ikke lille portion sager (ca. 1/6) , som er motiveret i medbragt kultur i form af æresideologi og kvindesyn.

 

Koreografi for stening

Der er imamer i Danmark, der af teologiske grunde ikke vil tage afstand fra stening.

 

Dødsstraf er altså acceptabel for en del muslimer, når krænkelsen er voldsom nok fx for en familie.

 

Ghazala Khan blev  æresdræbt (skudt) af sin bror i Slagelse, og jeg så ingen af hendes landsmænd pakistanere ved mindehøjtideligheden for hende på Nørrebro.

 

Alle der havde deltaget i planlægningen og udførelsen af drabet blev dømt.

 

Ved stening i Mellemøsten går alle som regel fri – de renser jo deres ære.

 

Ved stening af kvinder for (mistanke om) utroskab findes der en koreografi:

 

Først stenes hun af faderen – hun er rundet af hans klan og af ham.

 

Så stenes hun af ægtemanden – hun har besudlet hans ære og hans hus.

 

Så stenes hun af sønnerne – for at tage afstand fra det urene blod, der løber i dem.

 

Så stenes hun af resten af (lands)byen.

 

Skal Danmark være et multikulturelt samfund ?

 

Altså  operere med flere straffe systemer, tillade diverse religiøse universiteter,  anvende kulturelle arverettigheder,  acceptere opdragelse til medborger baseret på importeret mellemøstlig kultur osv.

 

Jeg finder det er rigeligt med multietniske  sammenstød med dansk  frisind, vor tillidskultur og øvrige kerneværdier.

 

Læs også  min artikel  Æresdrab eller bare et jalousimord?  på www.respublica.dk

 

Del på Facebook