Politiserende, afkristnede kirker – i Danmark og i USA

Getting your Trinity Audio player ready...

Overalt i verden ser vi kirken fravige sin egentlige, eneste opgave i verden: At forkynde evangeliet om Jesus Kristus som Vejen, Sandheden og Livet – og verdens største lys, intelligens og frelser.

 

Det har længe kunnet konstateres, at Den danske Folkekirke for længst har fraveget dette grundlag, og er blevet en humanitær kulturforening, som Den Korte Avis allerede flere gange har bragt artikler om.

 

Den politiserende danske folkekirkes biskopper har været toneangivende og i spidsen for forandringen, som altså nu også er nået til Guds eget land. Og årsagen er derovre valget af Trump som præsident.

 

Utilstedelighed

Den kvindelige biskop, der prædikede ved gudstjenesten på hans indsættelsesdag skulle skamme sig. Fra prædikestolen talte hun direkte til Donald Trump, med en kristendommen uvedkommende anklage.

 

Dette skete selvfølgelig til Trumps øjensynlige ubehag, men han styrede sig dog, holdt masken, og ville ikke bringe ufred ind i Guds Hus. Men efterfølgende har han – med rette – udbedt sig en undskyldning.

 

Allerede under præsidentvalgkampen har den kvindelige biskop ikke holdt sig tilbage med sin kritik af Trump. Men så meget mere, skylder hun at undskylde misbrugen af prædikestolen til politiske angreb.

 

Den danske journalist, der kommenterede episoden, var ganske enig med biskoppen, men uden indsigt i kristendom, hvis hovedord – efter hendes opfattelse – var barmhjertighed. Det gentog hun fire gange.

 

Men som mange andre kulturkristne i woke-generationen tog hun gruelig fejl. Kristen barmhjertighed skal f.eks. ikke dække ny-hedenske kønsreligiøse bevægelser, kriminelle og illegale indvandrere.

 

Mindretalsdiktatur

Nej, for en sådan konsekvensløs øllebrødsbrødsbarmhjertig indstilling er samfundsopløsende. Det ser vi i Danmark og i EU, hvor van der Leyen taler fromt om at fastholde ’vore europæiske værdier’.

 

Men hvori består disse? Ja, det er i hvert fald ikke kristen konsekventhed med at forsage Djævelen og al hans gerning og al hans væsen. Selve ordet kristendom eller kristen kultur må ikke benyttes i EU.

 

I stedet råder ubegrænset ’barmhjertighed’ i form af menneskerettigheder, der beskytter tyve og røvere, falske flygtninge, løgnere, muslimske familiesammenføringer og de kriminelles frie bevægelighed.

 

Og det er præcis dette, Donald Trump ville sætte en stopper for. Og det skal han ikke have utak for, selvom han herved lægger sig ud med alverdens nyreligiøse bevægelser af alskens slags.

Del på Facebook