Nyt belastende materiale om Syriens ny islamiske regering: Nuværende justitsministeren overværede, at to kvinder blev henrettet på åben gade

Getting your Trinity Audio player ready...

To kvinder bliver beskyldt for utroskab, korruption og prostitution. Derfor skal de henrettes på åben gade i 2015.

 

Den ene beder om at se sine børn en sidste gang. Men der er ingen nåde.

 

De må ned på knæ og bliver henrettet med et nakkeskud.

 

De to henrettelser finder sted i to forskellige byer. Men begge byer ligger i Idlib, der er en provins i Syrien. (Daily Mail)

 

Det var her i Idlib, at den islamistiske terrorgruppen Hayat Tahrir al-Sham (HTS) havde magten, da Assad var præsident i Syrien. Området blev styret med grusomhed og shariaregler.

 

En af de magtfulde mænd fra det islamiske styre i Idlib var Shadi Muhammad al-Waisi.

 

Shadi Muhammad al-Waisi optræder på videoen med de to henrettelser, som han førte tilsyn med for styret i Idlib.

 

Shadi Muhammad al-Waisi er i dag justitsminister i det ny styre i Syrien.

 

Det er det syriske bureau, Verify-Sy, der siger, at have identificeret en af mændene på videoen som som Shadi Muhammad al-Waisi.

 

Videooptagelsen fra henrettelserne er blevet faktatjekket ved hjælp af stemme- og ansigtsmatching. Det skriver DailyMail.

 

Et klip viser en mand, angiveligt al-Waisi, 40, stående over en knælende kvinde i Hafsarja, Idlib. Manden siger, at kvinden blev dømt til døden for ‘utroskab og prostitution’. (Daily Mail)

 

I et andet klip tigger en kvinde den mand, som Verify-sy identificerer som al-Waisi, om at tillade hende at ‘se mine børn’. Optagelserne blev angiveligt optaget i Ma’arit Misrin, også i Idlib, en uge før den anden video. (Daily Mail)

 

Begge kvinder så ud til at være blevet dræbt af skud i hovedet kort efter. Mænd, der stod rundt, råbte ‘Allahu Akbar’ og fejrede tilsyneladende deres død, skriver avisen.

 

En højtstående embedsmand i Syriens nye regering bekræftede over for Verify-Sy, at manden i videoen er al-Waisi, som angiveligt var dommer i 2015, da videoen angiveligt blev taget.

 

Kilden sagde, at videoen repræsenterede håndhævelsen af ​​loven “på et bestemt tidspunkt og sted”, og at “procedurerne blev udført i overensstemmelse med de love, der var gældende på det tidspunkt”.

 

Frygt og bekymring i Syrien

Der er udbredt glæde i Syrien over diktatoren Assads fald.

 

Men blandt kristne og andre religiøse grupper er der frygt for, at e vil blive undertrykt af det ny islamiske styre. Det har også skabt bekymring i Europa.

 

Syriens ny leder Ahmed al-Sharaa har sagt, at han vil behandle alle etniske og religiøse grupper godt.

 

Men den islamiske leder af HTS er fortsat på USA’s liste over efterspgte terrorister (Politiken, 7.1)

 

Og flere initiativer fra den ny regering har øget frygten for hvad der nu vil ske.

 

Al-Waisi har som ny justitsminister angiveligt annonceret, at alle kvindelige dommere bliver fjernet fra retsvæsenet. (Politiken)

 

Der er også ved at ske en række ændringer i skolernes undervisningsmateriale, der trækker i en fundamentalistisk islamisk retning. Det skriver flere medier.

 

Og i sidste uge fandt den såkaldte ‘håndtryksskandale’ sted.

 

Syriens ny leder skulle mødes med Frankrigs og Tysklands udenrigsministre. Han gav hånd til den franske udenrigsminister, der er en mand. Men han ville ikke give hånd til Tysklands kvindelige udenrigsminister Annalena Baerbock.

 

Og der er mere.

 

Det syriske styres nyhedskanal bragte billeder af besøget. Men Baerbocks krop var sløret, så man ikke kunne se hendes kvindelige former.

 

Nu har Baerbock meddelt, at Tyskland ikke vil yde økonomisk støtte til Syrien medmindre kvinders rettigheder er sikret.

 

Den hjerteskærende video af de to dødsdømte kvinder er 10 år gammel. Men man kan frygte, at det kvindesyn der ligger bag, ikke er forsvundet:

Del på Facebook