|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
I mange år troede Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse og Dansk Islamisk Begravelsesfond at de ville få lov at købe et stykke jord ved Trekroner til gravplads.
Kirsten Damgaard , kulturpsykolog
Kommunen ønsker nu at bygge boliger til handicappede og andre boliger på grunden.
Der er etableret 15-20 muslimske afdelinger på kirkelige og kommunale kirkegårde, og i Brøndby findes der en 50.000 kvadratmeter stor decideret muslimsk gravplads indviet i 2006.
Muhammad Nauman, der er bedemand og ejer af Islamisk Begravelsesservice anser at pladsen efterhånden bliver trang. Han vurderer, at de eksisterende afdelinger bliver fyldt op inden for 10-20 år.
“Efterspørgslen på gravpladser skyldes især, at flere og flere muslimske familier foretrækker at begrave deres kære i Danmark i stedet for at sende dem til familiens hjemland, men også, at de yngre generationer begynder at flytte ud af storbyen og slår sig ned i mindre byer, hvor der ikke er muslimske gravpladser,” siger Muhammad Nauman ( Kristeligt Dagblad 20.01.25).
I dansk sammenhæng er der forældelsesfrist på gravpladser – også de kirkelige- og de er ikke ukrænkelige. Helt anderledes stillede det sig med muslimske gravpladser “I den islamiske verden er gravpladser principielt urørlige, og derfor foretrækker de fleste muslmer der er bosat i Danmark, at blive begravet i hjemlandet “, skriver Dr. phil. i arabisk historie Jørgen Bæk Simonsen i bogen ” Politikens Islam leksikon (1994).
Hjemlandene har som bekendt ofte masser af ubrugelig jord, hvilket ikke gælder Danmark. At se vores land plastret til med evigtstående muslimske grave er ukonstruktivt. Det gælder om at bruge arealerne fornuftigt. Jeg har derfor tidligere talt for kremering, hvor smukke urner kunne indmures fx ved omkransning af kulturinstitutioner som biblioteker og museer. Skovbegravelse, hvor kun mindet om personens indsats står tilbage, er et andet godt alternativ.