|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Af Flemming Jansen, fhv. borgmester og lektor. Freelance journalist og debattør. Østerled 5, Pandrup. Mail: [email protected]
Et gammelt ord siger, at hastværk er lastværk. Visdommen i de ord anfægter imidlertid ikke statsministeren, når det gælder hendes gebærden i forhold til den geopolitiske situation og krigen i Ukraine.
Lad os se lidt nærmere på ”Panik-Mette”. – ”Køb, køb, køb!” – Det var da i hvert fald en klar udmelding fra landets statsminister, når det gælder køb af isenkram til landets oprustning. Om det er for dyrt eller ikke af den højeste kvalitet, betyder ikke noget. Det skal bare være her og nu. Og ifølge statsministerens krigsretorik kan det kun gå for langsomt. Seneste udmelding er, at Europa har to måneder – ellers er det for sent! Jeg ved ikke, om Mette Frederiksen sidder inde med en viden, som de øvrige statsledere i Europa ikke har, men man har ikke hørt andre udtale sig så bastant. I øvrigt er hendes udmelding guf for det Rusland, som vi jo alle frygter skal komme på et eller andet tidspunkt. Det skal Europa gøre alt for at forhindre, men det kræver ikke overilet handling, men derimod omtanke og dybere indsigt. – Nu var statsministeren ikke til stede til højtideligheden i Holmens kirke 24. februar på 3 års dagen for russernes invasion af Ukraine, men optaget af at være tilstede i Ukraines hovedstad. – Man kunne ønske, at hun havde hørt biskop over Helsingør Stifts prædiken, hvor han bl.a. citerede fra Johannesevangeliet: ”Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst”.
Hysterisk krigsretorik
I stedet tonser statsministeren frem med en krigsretorik, som grænser til det hysteriske. Målet er givetvis at bruge frygtindgydelse som middel til at styre befolkningen og som middel til at fremstille sig selv som den store statsleder, der samler og beskytter befolkningen i en svær krisetid. Det gælder her og nu med truslen fra Rusland – som vel at mærke ikke endnu står ved vores grænse (!). Og det samme mønster oplevede man i forbindelse med corona og mink, hvor hun handlede konsekvent, men desværre også overilet uden efterfølgende at blive stillet til ansvar. Hun bruger konsekvent frygten som det stærkeste argument. Kan man gøre befolkningen bange, så er intet mere nemlig til debat eller diskussion. Frygt og panik får såvel politikere som befolkningen til at handle hurtigt, men også ukritisk. Målet er at skræmme danskerne til orden. Hvis vi ikke handler nu, går det galt! Hvis vi ikke hæver skatten, går det galt etc.
Statsministerens selviscenesættelse virker usmagelig
Hvad sker der, når Danmarks statsminister toner frem på skærmen og fortæller, at det er bydende nødvendigt at bruge milliarder til nye initiativer? Ofte uden en reel debat, men med én klar besked: Hvis vi ikke gør det, går det galt! – Politik er kommet til at handle om skræmmekampagner, hvor det i stedet bør handle om løsninger bygget på en seriøs og gennemtænkt strategi. Vi må imidlertid konstatere, at ”Panik-Mette” har gjort det igen og igen. Hun har brugt dette at skabe frygt hos store og små til at cementere sin egen position som landets leder. Der virker mildt sagt usmageligt.
Musen til elefanten: ”Ih, hvor vi gungrer”!
Lad det være sagt, så ingen misforstår mit budskab: Jeg er helt på det rene med situationens alvor, jeg er varm tilhænger af at støtte Ukraine i landets kamp for at forblive en fri og selvstændig stat, og jeg deler de flestes bekymring over, hvordan en amerikansk præsident med psykopatiske træk har rodet op i hele den frie verden. Danmarks statsminister ville imidlertid gavne vores lands sikkerhed og tryghed mere ved en mere ydmyg og diplomatisk tilgang til problemerne, end det vi oplever. Men ydmyghed og diplomati er mildt sagt ikke hendes spidskompetence (!). Det leder tankerne hen på historien om musen, der siger til elefanten, da de går over en bro: ”Ih, hvor vi gungrer” (!). Og Mette Frederiksen gungrer, så det kan høres i hele verden. Måske til hendes egen fordel på kort sigt – om det så også gavner danskernes sikkerhed er en anden sag…..
