|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Det nærmer sig det kvalmende at skulle lægge øre til den énsidige fremstilling af Israel som værende eneste leverandør af ulyksaligheder i Gazakrigen. FN, EU, Verdenspressen og hjælpeorganisationer er enige om, at de er enevidende om, hvad sandhed, ret og retfærd er. Kun Israel ved, hvor skoen trykker, og at de alene om at kæmpe en frihedskamp på hele den vestlige verdens vegne.
Islams verdensmission
Kun de, der kender koranen, ved, at der i Islam ingen nåde findes over for alle, der ikke underkaster sig den frihedsundertrykkende religiøse og politiske kultur, der i vor tid forsøges udbredt over hele verden.
Men da jøder, iflg. Koranens guddommelige bogstaver, til evig tid er et helligt mål for udryddelse, må Israel forsvare sig. Hvilket udlægges, som om Israel er aggressorer mod ‘de uskyldige palæstinensere’.
Hamas lyver
Hamasstrategien med at beholde gidsler i fangenskab, er fast politik. Man foregiver at ville våbenhvile, men det er ren, hellig løgn (Taqquya), som koranen tillader brugt over for islams fjender. Intet normalt menneske bør derfor forhandle med muslimer. Ikke førend alle gidsler er løsladt. Enkelte røster i Gaza beder Hamas udlevere dem. Men det refereres ikke i pressen. Israel skal udryddes fra jordens flade.
Lars Løkke og Co
Dansk Politik og presse har lige siden PLO’s dage været stigende bonkammerater med Islam. Anført af Mogens Lykketoft, og Lars Løkkes Koranlov. Men ulyksalighederne begyndte længe før krigen i 1967. Og baggrunden kan kun vi ældre huske. Israels kamp er en nødvendighed på hele den vestlige verdens vegne. Selvom Løkke tvetunget udtaler: ”Vi kan godt både kritisere Israel og have sympati for dem”.
Journalisters uvidenhed
Steffen Kretz indtager førstepladsen mht. fordømmelsen af Israel. Senest ved et alenlangt opkog af den massakre, Israel fejlagtigt begik overfor Røde Kors-biler, og som man senere har vedgået. Også selvom det handlede om Røde Halvmånefolk, der udtalte islams trosbekendelse, iført FN-beklædning.
Kendsgerninger 1948 – 2007
Siden genoprettelsen af staten Israel har omkringboende muslimske lande i 1948, 1956, 1967 og 1973 bekriget landet. Men jøders sammenhold, viljestyrke og de mange døde under opdyrkelsen af den lille strimmel land i ørken- og sumpområder, oversteg Allahs had. Men så beordredes islams børn at skulle forlade Israel, da de mente, at jøder ville behandle muslimer, som muslimer ville behandlede jøder.
Flygtningelejre
Siden 1952 oprettedes de internationale organisationer så de såkaldte flygtningelejre, som siden har fået lov at bestå. De blev gæstet af utallige delegationer fra Røde Kors, Folkekirkens nødhjælp og Pressen, som kun berettede om umenneskelige forhold i lejrene. Ikke et ord om selvforsørgelse og bespisning.
Ikke et ord om de terroristarnesteder, ’flygtningelejrene’ omdannedes til. Kun fordømmelse af jødisk politi, der besøgte stederne og arresterer unge, da der ikke var flere oprindelige flygtninge fra 1952.
Nødhjælp
Røde Kors vil ikke arbejde sammen med den nye Nødhjælpsorganisation, Israel har etableret. Men som sædvanlig spiller de hellige og siger, at det ikke er til det, folk støtter med penge. Så igen tales udenom, hvor vanskeligt det er for Israel, at være alene om at skulle bevise, at Hamas rager til sig af nødhjælpen.
Flere børn
Muslimer formerer sig hurtigt. I Gaza er befolkningstallet vokset fra vistnok 400.000 til flere millioner. Så Lise Nørgaard havde ret, da hun i forbindelse med mange migranter udtalte, at vi burde have tænkt os om, og i tide sendt hele vogntog med præservativer sydpå. Men pressen fortsætter med kun at vise billeder af hætteklædte mødre, senest af en børnelæge i Gaza, som havde mistet 9 ud af sine 11 børn.
Kontrolleret fødevarehjælp
Belært af erfaringen, har Israel oprettet sin egen nødhjælpsorganisation, hvis lastbiler leverer fødevarer ind i Gaza til særligt kontrollerede centre, hvorfra hjælpen uddeles. Og vanen tro, har organisationerne, NGO’er m.fl. i samklang med FN, EU, Røde Kryds, Røde Halvmåne og Læger uden grænser m.fl., kritiseret Israel for denne kontrollerede hjælp, som man kalder forsøg på brug af mad som våben.
