“Det dufter lysegrønt af græs” – Jeg håber, at både Putin og Trump læser denne klumme

Af Flemming Jansen

Jeg var for et stykke tid siden til en begravelse i Ingstrup Kirke i Nordjylland, hvor vi bl.a. sang den smukke salme ”Det dufter lysegrønt af græs”. – I en situation, hvor der skal siges et jordisk farvel til et menneske, som har betydet meget for alle de tilstedeværende i kirken – især naturligvis de nærmeste pårørende – er det livsbekræftende midt i sorgen og savnet både at høre præstens kloge og meningsfulde ord om liv og død, ligesom salmesangen er med til at gøre en trist og vemodig stund også til en stund, der sår et frø af glæde og taknemmelighed over den Guds gave, livet er.

Efter den smukke begravelse, hvor sorg og en dyb taknemmelighed gik op i en højere enhed, som er svær at beskrive, banker hverdagens problemer og konflikter straks på igen. Nyhederne i bilradioen på vej hjem fra begravelsen fortæller om, hvordan verdenssituationen ser mere og mere usikker ud. Magtfulde statsledere stikker hovederne sammen og holder i massevis af menneskeskæbner i deres hænder. Missilerne og dronerne skaber død, elendighed og ødelæggelser både menneskeligt og materielt – og for at forsvare os imod alt dette opruster vi og producerer endnu flere våben og endnu mere dødbringende ammunition (!). – Hvem har mon nogensinde troet på, at mennesket var et fornuftsvæsen?

Diplomatiets sprog er til enhver tid bedre end våbnenes

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der er rigtigt og forkert, eller hvad der er op og ned, når det gælder international storpolitik. Jeg er imidlertid ikke så naiv, at jeg ikke er klar over, at det handler om rå magt og ikke om retfærdighed og medmenneskelighed. – Alligevel vil jeg gerne på almindelige hverdagsmenneskers vegne slå et slag for, at vi skal minde diverse magthavere om, at diplomatiets sprog til enhver tid er bedre end våbnenes lidelsesfulde og dødbringende sprog. Den opfattelse tror jeg, at de hårdt prøvede ukrainere og russere kan enes om. Jeg taler ikke om de statsledere, der støber de kugler, der dræber i millionvis af unge mænd, kvinder og børn. Jeg taler om de liv, der brutalt bliver taget fra mennesker, der ellers havde et liv foran sig. Jeg taler om de mange efterladte, som har fået ar på sjælen, som de aldrig kommer over. Min drøm er – og den forbliver til stadighed desværre en drøm og bliver ikke til virkelighed – at de mange tvangsindkaldte soldater på begge sider vender våbnene mod de magtfulde regenter, der har sendt dem til fronten, selv om de hellere ville have været hjemme hos deres familier og leve et almindeligt liv. Et liv uden den luksus, som magthaverne omgiver sig med, men et liv fuld af mening og fuld af kærlighed og nærvær med dem, man holder af.

Lad os glæde os over foråret og den sommer, der er på vej

Jeg håber, at både Putin og Trump læser denne klumme, men det ved jeg naturligvis, at de ikke gør. I stedet vil jeg citere at par strofer fra den tidligere nævnte salme ”Det dufter lysegrønt af græs”. Den indeholder et budskab, som vi ikke kan undvære. ”Der dufter lysegrønt af græs/i grøft og mark og enge./Og vinden kysser klit og næs/og reder urtesenge./Guds sol går ind/i krop og sind,/forkynder, at nu kommer/en varm og lys skærsommer.”// ”Se blomsterflorets farvepragt/gør alle ord forlegne./Kong Salomon i kroningsdragt/misundelig må blegne!/Alt smukt, vi ved,/al kærlighed/den mindste fugl og lilje/er, Gud din skabervilje.”

Ja, hvor er det sandt, at gik alle konger og magthavere frem på rad i deres magt og vælde, de mægted ej det mindste blad at sætte på en nælde, som det siges i en anden salme, nemlig Brorsons ”Op al den ting, som Gud har gjort”! – Den visdom burde enhver oligark skrive sig  bag øret og måske dermed få en mere ydmyg tilgang til verden ..(!). – Og nu glæder jeg mig bare til det forår og den sommer, vi går ind i. For nok lugter verden desværre fælt af udgydt blod, men den dufter også af lysegrønt græs, og håbet er som bekendt lysegrønt!