|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Fredag den 28. juni blev en skæbnedag for en 33-årig mand fra Korsør. Hans navn er Philip Westh oplyser retten.
Han også kendt som ”Korsørmanden”, og i dag blev han klokken 10 ved et nævningeting ved Retten i Næstved kendt skyldig i alle anklager.
Det drejer sig om bortførelse, voldtægt og drab på den 17-årige Emilie Meng.
Hun forsvandt sporløst fra Korsør Station den 10. juli Og blev den 24. december fundet nøgen og dræbt i sumpområde i Regnemarkens Bakker
Det drejer sig om kidnapning, bortførelse og seksuel mishandling samt voldtægt af en 13-årig pige og planer om at dræbe hende.
Medens den 13-årige på cykel passede sin avisrute, blev den hun den 15. april i år påkørt bagfra af den tiltalte og tvunget ind i hans bil og derefter kørt til han hjem og udsat for seksuel mishandling. Hun blev den 16. april befriet af politiet.
Det drejer sig om overfaldet på en 15-årig efterskoleelev fra Sorø, som tiltalte ifølge anklageskrift havde til hensigt at bortføre og voldtage.
Overfaldet på den 15-årige pige fandt sted ved en øde vej om aftenen den 8. november 2022. Hun blev truet med en kniv, blev slået og forsøgt slæbt ind i en bil, men råbte så højt op, at gerningsmanden slap hende og stak af.
Dertil kommer en række andre forhold som for eksempel besiddelse af børneporno, overtrædelse af knivloven med videre.
Hans fremtid afhænger af tre dommere og otte nævninge
Den tiltalte nægter sig skyldig i voldtægt og drab på Emilie Meng og nægter sig ligeledes skyldig i overfaldet på den 15-årige efterskoleelev.
I forholdet omkring den 13-årige pige erkender han det meste, men nægter sig skyldig i voldtægt og planer om drab.
Efter i alt 18 retsmøder med bevisførelse og afhøring af 36 vidner, er det i morgen op til de tre juridiske dommere og otte nævninge at afgøre den 33-årige mands fremtid.
Er han skyldig, eller er han ikke skyldig? Og hvor meget eller hvor lidt er han i så fald skyldig i?
Tager stilling fra anklagepunkt til anklagepunkt
Under selve retssagen har der ingen kontakt været mellem nævningene på den ene side og de juridiske dommere på den anden.
Heller ikke i pauserne, hvor retten har trukket sig tilbage.
Den første kontakt mellem de to parter finder således først sted, når skyldsspørgsmålene skal afgøres.
Her gennemgår de juridiske dommere og nævningene uformelt tiltalepunkterne et for et og tager stilling til skyldig eller ikke skyldig.
I den proces har de juridiske dommere og nævningene hver én stemme og afgør skyldsspørgsmålene ved almindelig flertalsafstemning.
Dog kræves der mindst fire nævninge og mindst to juridiske dommere for at kende en tiltalt skyldig.
Efter skyldsspørgsmålet kommer straffen
Når nævningetinget er nået frem til en afgørelse om skyldsspørgsmålene, starter processen forfra med stillingtagen til straffens omfang.
Her mødes de juridiske dommere og de otte nævninge mødes igen for at diskutere denne ikke uvæsentlige del af sagen.
Det foregår ligeledes på den måde, at man uformelt diskuterer omfanget af den straf, som hver især blandt de juridiske dommere og nævninge mener, den skyldige skal ikendes.
Som ved skyldsspørgsmålet afgøres også omfanget af en eventuel straf ved almindelig afstemning, hvis der er uenighed.
Mentalerklæring kan få betydning
Med hensyn til straffens eventuelle omfang, vil den mentalerklæring, som specialanklager Susanne Bluhm læste op under retsmødet den 14. juni, uden tvivl få stor betydning, hvis han kendes skyldig.
Her hedder det blandt andet, at den 33-årige har en svær seksuel afvigelse, og at der er høj risiko for gentagelse.
Samlet set findes han svært perverteret, hvor lysten udløses af egentlige sexovergreb.
Og ikke mindst vigtigt, så udgør den 33-årige tiltalte mand ifølge mentalerklæringen en væsentlig fare for andres liv, helbred, legeme og frihed.
Det er blandt andet på det grundlag, nævningetinget skal afgøre straffens omfang, hvis den tiltalte i morgen kendes skyldig.
