Efter Biden: Demokraterne har brug for en skarp og folkelig værdiprofil – men ikke meget tyder på, at Kamala Harris kan sikre den

Skærmprint BBC Youtube
Getting your Trinity Audio player ready...

Den amerikanske præsident Joe Biden har trukket sig som Demokraternes kandidat til posten som USA’s præsident de næste fire år.

 

Biden meddelte søndag aften, at han ikke længere er Demokraternes kandidat til præsidentposten, når amerikanerne den 5. november skal vælge præsident for de næste fire år.

 

Joe Biden trak sig efter en periode med voksende pres på ham for at vige pladsen til fordel for en ny demokratisk kandidat.

 

Alt peger på nuværende tidspunkt i retning af, at den nuværende vicepræsident Kamala Harris bliver Demokraternes ny præsidentkandidat.

 

Joe Biden pegede selv på Kamala Harris som sin afløser som præsidentkandidat.

 

Demokraterne skal finde en præsidentkandidat inden det demokratiske konvent den 19- – 21. august, hvor præsidentkadidaten endelig skal vælges.

 

Kritik af Joe Biden

Længe har Biden kæmpet imod at skulle forlade præsidentposten. Men efterhånden voksede presset på ham til en styrke, som gjorde det umuligt for ham at blive siddende på posten.

 

En række af de tungeste demokratiske lederskikkelser har med stigende skarphed gjort det klart, at de anså det for uholdbart at fortsætte med Biden som præsidentkandidat.

 

Bidens katastrofale optræden i specielt en TV-duel med Donald Trump den 27. juni bragte ham i en helt uholdbar situation. Mens rystede amerikanere så til, leverede Biden en til tider fuldstændig usammenhængende indsats i en afgørende debat med Donald Trump.

 

Amerikanerne oplevede en præsident, der for åben skærm tabte tråden og talte sort. Det var en regulær politisk katastrofe, der fik to tredjedele af Demokraternes egne vælgere til at konkludere, at Biden burde trække sig ud af præsidentvalget og lade sit partiet udpege en anden kandidat.

 

flere af de absolut tungeste demokratiske skikkelse lod efterhånden klart forstå, at det var uholdbart at fortsætte med Biden som præsidentkandidat.

 

Det gjaldt ikke mindst den tidligere præsident Barack Obama. Og det gjaldt den tidligere demokratiske leder af Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi. Andre indflydelsesrige demokrater sluttede sig til deres reelle dødsdom over Bidens kandidatur.

 

Biden forsøgte at kæmpe imod, men denne kamp blev mere og mere håbløs. Mens demokratiske nøgleskikkelser med stadig stigende tydelighed lod forstå, at de ikke længere troede på Biden som demokratisk præsident kandidat, blev også de demokratiske vælgere stadig klarere i mælet.

 

Nogle Biden-tilhængere prøvede at give indtryk af, at de demokratiske koryfæer svigtede Biden i en presset situation. Men Biden var ikke bare var presset. Han var chanceløs i forhold til at sejre i præsidentvalget.

 

Kamala Harris ny præsidentkandidat

Alt tyder nu på, Bidens afløser som demokratisk præsidentkandidat bliver Kamala Harris.

 

Hvor megen politisk ro og stabilitet det vil skabe, kan diskuteres. Nok kan Kamala Harris måske forhindre, at Demokraterne havner i en regulær katastrofe, når det gælder folkelig opbakning. Men hun er absolut ikke nogen politisk tung lederkandidat.

 

Samtidig er der udsigt til, at hun politisk især vil appellere stærkest til at de mere venstreorienterede og politisk korrekte vælgerlag.

 

Formentlig vil Harris og hendes  parti være klar over, at det vil være farligt for dem at bevæge sig for langt mod venstre. For eksempel i retning af, at optræde svagt og eftergivende i forhold til det enorme pres fra mange migranter, der brændende ønsker at komme ind i USA.

 

I udgangspunktet vil der i stærke vælgergrupper være stor mistænksomhed i forhold til, om Demokraterne under Kamala Harris vil have viljen og styrken til at modstå det enorme migrantpres, der især kommer sydfra.

 

Derfor er der nu stor fokus på, hvem hun kan vælge som vicepræsident. Der er tale om, at det skal være ‘en hvid mand fra en svigstat som Pennsylvania eller Arizona’. (TV2 news).

 

Tilliden til Harris kan blive særlig udfordret af, at Republikanerne lægger op til en meget kontant og offensiv værdikamp også på andre vigtige områder som kriminalitet, uddannelse, økonomisk vilkår for de dårligtsstillede. Den kan i betydelig grad appellere til vælgere, der måske i den økonomiske og sociale politik kan have sympatier med Demokraterne, men ikke i værdipolitikken.

 

Mange af disse vælgere hylder Trumps meget kontante værdipolitiske budskaber rettet mod masseindvandring, politisk korrekthed og akademisk-venstreorienteret politisk korrekthed.

 

Denne form for Trump-værdipolitik er blevet kraftigt skærpet af den nye frontfigur i Trump-lejren: senator J.D. Vance, der er i fuld gang med et opgør vendt mod, hvad der udnævnes til en akademisk overklasse, der svigter den almindelige hårdt arbejdende befolkning.

 

Vance er en ekstra farlig mand for Demokraterne, fordi han selv har stærke rødder i de befolkningsgrupper, der føler sig svigtet af den mere eller mindre akademiske overklasse og dens politiske korrekthed.

 

Han er i den forbindelse en særdeles effektiv agitator vendt mod de akademiske miljøer, der spiller en stor rolle som meningsdannere blandt Demokraterne.

 

En farlig mand for Demokraterne, der samtidig er stærkt udfordrede med overhovedet at finde deres egne ben.

 

Trump og Vance kan i den kommende tid skabe store problemer for Demokraterne, der samtidig har noget af den opgave med at finde deres egne politiske ben.

 

Demokraterne i USA har brug for en langt skarpere og mere folkelig værdiprofil. Men der er ikke meget, der tyder på, at Kamala Harris har viljen og evnen til at sikre den.

Del på Facebook