|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Nu må det snart høre op med pressens hemmelighedskræmmeri. Vi må have at vide, hvem det er, der menes, når der tales om sårbare børn, og børn med særlige behov og udfordringer. Fra nogle sider hævdes det, Pressen har indgået den stiltiende musketer-ed, at man ikke må afsløre, hvilken etnicitet, de mistænkte, anklagede eller isolationsfængslede har.
Ukristelig misforståelse
Danmark har i mange årtier, fra officielt politisk hold, betragtet indvandrere, fra især muslimske lande, som værende mennesker, der på en helt speciel måde skulle imødekommes, og hjælpes til at forstå det danske samfund og dets leve- og spilleregler. Pga. af deres specielle og næsten ukendte kultur, blev de betragtet som sårbare i særlig grad, hvorfor de mentes at have store udfordringer og særlige behov. Der er brugt milliarder på integrationsprojekter, og på snart sagt alle områder er man kommet dem i møde, og har efterkommet både deres direkte og indirekte, latente krav. Men som regel, og alt for ofte, uden at opnå den ønskede effekt, eller blot en rimelig tak og anerkendelse af al ’kulturkristen’ barmhjertighed.
Spildte skattekroner
Nu er der efterhånden gået så mange år, at man burde have kunnet aflæse bare nogle enkelte resultater af de mange gode hjælpeforanstaltninger og dyre ’investeringsanstrengelser’. Men denne konstatering mangler stort set overalt. Tværtimod ser man overordnet, at integrationen er mislykkedes. Kun et meget lille fåtal har tilegnet sig vor demokratiske kultur, samfundsindretning og samlivsformer, mens et stort flertal har beholdt den muslimske stammekultur, kendetegnet ved frihedsundertrykkelse, familiefejder, voldsparathed, herrementalitet, selvtægt, kriminalitet og kvindeundertrykkelse. Man trives i ghettoer.
Muslimsk børnekultur
Børn fra den muslimske kultur er opdraget til at skulle bestemme, dominere, spille store og fanden-i-voldske over for alle andre end deres brødre og søstre, fætre og kusiner. Som fædre, så deres sønner. I familien hersker det mandlige overhoved uindskrænket, og kvinder udgør kun en tredjedel af mandens værdi. Og ham har sønnerne som forbillede. Altså er det ikke muslimske børn, der er sårbare, eller har særlige behov og udfordringer. Det er derimod dem, der på skoler, gader og stræder udfordrer alle og alt, hvad der er dansk og findes i det danske samfund.
Børnemagt i skolen
Det er ikke småting, der efterhånden får lov at passere i danske skolegårde. Og det er ikke de stakkels indvandrerbørn, der har ’udfordringer’ og problemer. Men det er hverken lærerne, deres manglende opsyn eller uddannelse, der er skyld i det. Det er Regeringens, vore politikeres og pressens utilgivelige døvhed og blindhed over for den snigende islamisering, der uhindret har fået lov at blomstre i fuldt flor, uden at nogen har villet tage notits af de etiske og moralske skred, der har fundet sted på dansk grund, og hvor hedensk ukrudt derfor har fået lov at brede sig som ukrudt i Danmarks have, og som en pest i vort tidligere så sunde og tillidsbaserede samfund.
Musketer-ed
De i Koranen dikterede leveregler siger klart, at den ene muslim altid skal dække over den anden. I lyst og nød, med løgn eller sandhed, der nærmest ligner en omvendt NATO-musketer-ed. Men den danske Presse synes tilsyneladende at have indgået en paragraf 5 musketer-ed om, at ingen skal og må klandre muslimer for meget, og ej heller offentliggøre etnicitet på alle de lovovertrædere, kriminelle børn eller voksne, der med al ønskelig tydelighed udgør det statistiske flertal af lovovertrædere.
