FN bøjer sig for Talibans krav og holder konference med forbud mod afghanske kvinder

Talibans ledelse på vej til Norge i privat jetfly. Blilledet blev lagt på Twitter (Arkivfoto: Taliban-talsmand Abdul Qahar Balkhi)
Getting your Trinity Audio player ready...

Vesten bøjer sig for fundamentalistisk islam. Vesten er rådvild og magtesløs.

 

Det seneste eksempel er det tredje møde i det, der kaldes “Doha-processen”. Doha-processen, der blev lanceret af FN’s generalsekretær Antonio Guterras, skal finde en vej for Afghanistans fremtid.

 

Det to dage lange FN-værtsmøde starter i Doha, Qatar, den 30. juni.

 

Og for første gang skal Taliban deltage.

 

De har sagt ja, fordi de får deres hårrejsende krav opfyldt.

 

Taliban har allernådigst sagt ja til at deltage i FN-konferencen den 30. juni.

 

Men på den betingelse, at ingen kvinder kan deltage, og at der ikke kan rejses emner om kvinders rettigheder.

 

Det har FN accepteret!

 

“Det vigtigste er at holde dialogen åben,” siger FN.

 

Det minder om den norske regerings begrundelse, da den betalte et privat jetfly, så Talibans ledere kunne flyves til et møde i Norge.

 

Det skete uden at holde Taliban ansvarlig for den systematiske undertrykkelse af kvinder og piger, skriver den norske netavis rights.no.

 

FN-konference skal afholdes i Qatar – det land, hvor Hamas’ øverste ledelse lever i overdådig luksus, og det land, der sponsorerer terrorgruppen Hamas.

 

Det er helt i tråd med, FN’s svage reaktion på Hamas angreb på Israel – ikke mindst terrorangrebet 7. oktober.

 

FN og andre vestlige ledere vil ikke se sammenhængen mellem de totalitære og kvindeundertrykkende sammenhæng og fundamentalistisk islam.

 

De vil ikke gå til kamp mod islam som totalitære ideologi. I stedet vælger de at underkaste sig  en undertrykkende islam som vi nu se FN gøre det i Doha-processen.

Del på Facebook