Getting your Trinity Audio player ready...
|
Giorgia Meloni har været ministerpræsident i Italien i snart to år.
Hun har fået meget omtale for sin stramme udlændingepolitik, der blandt andet betyder, at hun har oprettet en asyllejr i Albanien til asylansøgere, der kommer til Italien.
Men hun er også i fuld gang med at stramme op på andre områder i Italien.
Nu er turen for alvor kommet til den manglende disciplin og den stigende vold i italienske skoler.
Det er tilsyneladende også særdeles tiltrængt. Disciplinen i skolerne har været under dramatisk forfald.
Disciplinkrise i skolerne er langt fra kun et italiensk fænomen. Det ved vi også alt om i Danmark.
Den manglende disciplin har antaget ekstreme former i en del italienske skoler. Her er elevers angreb på skolelærere på et år steget med mere end 110 procent! Det skriver BILD
Men også i Danmark har der gennem snart mange år været råbt op om, at urolige og støjende elever forstyrre undervisningen. Seneste omtalt i Folkeskolen.dk, i maj i år, hvor en artikel handler om, at larm og uro i stigende grad forstyrre undervisningen.
I Danmark bliver det ikke rigtig taget alvorligt til stor skade for elevernes trivsel og indlæring. Men i Italien sker der nu for alvor noget.
Volden mod lærerne har provokeret den italienske ministerpræsident, Giorgoia Meloni. Efter at hun tiltrådte, har hun markeret sig som en ret kontant type, og det synes at have gjort et godt indtryk hos vælgerne.
Italienerne har i den grad tørstet efter, at der kom mere styr på tingene i de italienske skoler. Nu kan de se Meloni stramme kraftigt op, og det belønnes af vælgerne, hvilket man kan se på meningsmålingerne.
Disciplinkrisen i de italienske skoler har da også været ret langt ude. Fra 2023 til 2024 er antallet af fysiske angreb på skolelærere således steget med mere end 110 procent!
Bemærkelsesværdigt nok bliver kravet om en stramning af disciplinen støttet af de italienske skolelederes forening. Den politiske opposition til venstre kritiserer derimod stramningerne.
Karakterer for orden
Melonis regering genindfører det, man tidligere i Danmark kaldte “ordenskarakterer” – altså karakterer for passende opførsel.
Hvis en elev forstyrrer undervisningen eller på anden måde optræder asocialt, får han eller hun en straf, der for eksempel kan være en eftersidning. Selv hvis eleven i øvrigt har gode karakterer.
Hvis eleven får en ordenskarakter på under 5, kan konsekvensen blive, at han eller hun må gå klassetrinnet om.
Ligger man lidt højere end det, kan man slippe med at blive idømt en straf for dårlig opførsel. For eksempel i form af at blive sat til at skrive en stil om et tema som “aktivt borgerskab og solidaritet”.
Elever, der pjækker fra skole eller på anden vis bryder med god opførsel og passende disciplin, får det at mærke på deres karakterer.
Tilsyneladende går de italiensk skolelederes forening ind for disse stramninger. Samtidig er skolelovgivningen strammet betydeligt. Det synes da også at være stærkt tiltrængt.
Antallet af elevers fysiske angreb på deres skolelærere steg dramatisk – med hele 110 procent – fra 2023 til 2024! Det er formentlig en afgørende grund til, at de italienske skolelederes forening støtter den strammere kurs i skolerne. (BILD)
Undervisningsminister Giuseppe Valditara siger:
“Med reformen tager man hensyn til elevens adfærd, når man skal lave en samlet vurdering af vedkommendes indsats.” Det fremhæves, at “lærernes autoritet bliver genetableret”.
Dette skal ses i lyset af den tiltagende vold fra elever mod lærere – som sagt med en stigning på hele 110 procent!
Det er årsagen til, at man nu fra skolesystemets side griber hårdt ind over for voldelige elever.
I det hele taget fylder en strammere disciplin åbenbart meget i den italienske skoledebat. Det gælder ikke bare i forhold til vold, men også forhold til andre skred i normerne for passende adfærd i skolen.
Meloni-regeringen kører således også en hård linje, når det gælder ro, orden og koncentration i klasserne. Et forbud mod at bruge smartphones i skolen, der har skabt stor debat, er en central del af dette.
Meloni er meget populær blandt italienerne
Balladen om blandt andet brugen af smartphones har dog på ingen måde virket afskrækkende på Meloni. Hun kører sin kontante linje med brask og bram, og meget tyder på, at den giver hende betydelig popularitet.
Det kan naturligvis ændre sig med tiden. Men foreløbig bidrager Melonis kontante stil til at styrke hendes politiske position. Der står respekt om hende. Det gælder i øvrigt også i udlandet, hvor det er lykkedes for hende at give Italien en ret markant profil med gode relationer til omverdenen.
Melonis forgænger, Silvio Berlusconi, var en kendt international skikkelse. Men den internationale respekt for ham var særdeles beskeden.
Han var en underholdende bajads, der i den grad formåede at skabe opmærksomhed om sin person med ret aparte optrin. Giorgia Meloni er væsentligt mere end det.
Hun kan få en ganske stærk rolle i at udvikle en stærk og stram europæisk værdi- og udlændingepolitik.
Der synes i tiden at være en ganske stærk klangbund for en sådan politik. Ikke mindst blandt yngre vælgere synes der at være en tydelig bevægelse hen imod et mere kontant og værdifast forsvar for både den europæiske og den nationale identitet.
Den hastigt voksende islamiske indvandring bidrager utvivlsomt til en markant styrkelse af denne udvikling. Blandt de unge trives der da også markant kritiske holdninger til voksende islamisering.