|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Tysk delstatsvalg i Brandenburg
Delstatsvalget i Brandenburg søndag den 22. september 2024 er det tredje delstatsvalg i Tyskland dette efterår. Den 1. september var der valg i de østtyske delstater Thüringen og Sachsen, hvor det højrenationale og indvandringsfjendtlige parti, Alternative für Deutschland (AfD), fejrede triumfer.
Med en historisk høj valgdeltagelse på 72,9 procent – den højeste valgdeltagelse nogensinde ved et delstatsvalg i Brandenburg – blev det socialdemokratiske parti SPD med 30,9 procent af stemmerne fortsat det største parti i Brandenburg. Lige i hælene kommer AfD , som ellers til det sidste havde ligget foran i meningsmålingerne, med 29,2 procent af stemmerne.
Som Brandenburgs tredjestørste parti triumferer Tysklands nye venstre-konservative Bündnis Sahra Wagenknecht med 13,5 procent af stemmerne foran det store centrum-højreparti, CDU, der måtte finde sig i kun at høste 12,1 procent.
BSW er i Brandenburg – ligesom i Thüringen og Sachsen – en reel faktor, når SPD i de kommende måneder skal danne regering. Især fordi miljøpartiet Die Grünen endte med et miserabelt valgresultat på 4,1 procent og dermed ikke bliver repræsenteret i det brandenburgske parlament.
Olaf Scholz
Sejren er et lille, tiltrængt lyspunkt for den socialdemokratiske forbundskansler, Olaf Scholz. Med cirka et år til næste valg i Tyskland kan han i meningsmålinger konstatere, at opbakningen til den tyske koalitionsregering generelt har været faldende i den seneste tid.
Migration, inflation, billige boliger, krise i plejesektoren – og krigen i Ukraine var de temaer, der prægede valgkampen i Brandenburg – i det store og hele de samme som ved valgene i Sachsen og Thüringen, hvor SPD med blot syv og seks procent fik historisk dårlige valg.
Intet tyder på, at Olaf Scholz kan fortsætte som kansler efter næste valg. Mindre end hver femte tysker mener, at han gør det godt som kansler. Dersom der var nationalt valg i morgen, ville kun 14 procent stemme på SPD, mens 20 procent ville sætte deres kryds ved AfD, hvis man skal tro meningsmålingerne.
AfD
Tilbage efter delstatsvalget i Brandenburg står, at AfD har solidt fat i Øst-vælgerne: Op mod hver tredje tysker i delstaten mener, at et parti, der er delvist kategoriseret som højreekstremistisk, bør have politisk indflydelse i Tyskland. Et parti, der efter forrige måneds angreb i Solingen krævede, at asylansøgere, asylberettigede og ukrainske krigsflygtninge ikke længere skulle deltage i offentlige arrangementer i Tyskland. Et parti, der ønsker at give Tyskland tilbage til tyskerne og at forlade EU.
Med en tredjedel af pladserne i Brandenburgs parlament er AfD lykkes med at opnå et blokerende mindretal i parlamentet. Det vil sige, at der ikke kan træffes beslutninger, som kræver to tredjedeles flertal, uden AfD’s stemmer. Partiet kan altså være godt tilfreds med sit valgresultat, som det ser som et delmål på vejen mod magten.
