|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Hvem har skylden for krigen i Gaza?
Mandag var det et år siden den islamistiske terrorbevægelse Hamas angreb Israel, hvor de dræbte ca 1200 israelere og tog omkring 250 med sig tilbage til Gaza, hvor mange fortsat sidder som gidsler.
Det er en deprimerende dag, og det er det også, fordi vi såvel nationalt som internationalt har oplevet en massiv forløjethed, hvad angår placeringen af ansvaret for krigen i Gaza.
Synspunkt
Det var Israel, der blev angrebet af Hamas, men det var deres egen skyld, for de havde med deres bosættelsespolitik mm nedkaldt angrebet over sig selv.
Synspunktet er på månen. Enhver stat må reagere på et så massivt angreb på dets civilbefolkning. Hvordan kan det blive Israels skyld, at Hamas angriber Israel
Synspunkt
Det er Israels skyld, at krigen i Gaza er gået så hårdt ud over uskyldige kvinder og børn, fordi Israel ikke respekterer krigens love.
Synspunktet er på månen. Alle ved, at Hamas gemte sig for israelerne på hospitaler og i skoler. Hamas havde åbenbart ikke nogen problemer med, at kvinder og børn fik lov at betale regningen for deres aggression.
Synspunkt
Det er Israels egen skyld, at de israelske gidsler ikke er blevet frigivet, fordi Israels krav om, at gidslerne som det første skal frigives, blokerer for videre forhandling.
Synspunktet er på månen. Selvfølgelig kan der først forhandles våbenhvile, når Hamas som det første har tilbageleveret samtlige gidsler. Skulle Hamas bare have haft lov at beholde dem, så de til enhver tid kunne true med deres henrettelse?
Mogens Lykketoft
I en dansk kontekst er det især Mogens Lykketoft, der har taget det på sig at forklare, hvordan konflikten har én og kun én skurk. Det gjorde han i Deadline 3.10, hvor han som en anden Kloge Åge alvorstungt og bekymret belærte os om, at hele forløbet viste, at Israel var den skyldige.
Lykketofts synspunkt er, at såkaldt almindelige palæstinensere er uskyldige ofre for Israels aggression. Og det er så meget mere urimeligt som de som alle andre almindelige mennesker kun er interesserede i fred. De nærer iflg Lykketoft ingen sympati med Hamas islamiske fundamentalisme og terror. De ønsker blot i al stilfærdighed at leve et liv i fred, hvor de kan passe deres dont og varetage deres families velbefindende.
Men den idealisering af ”almindelige palæstinensere” har intet på sig. Palæstinenserne slutter nemlig massivt op om Hamas og dets målsætninger. Det har været åbenlyst siden der i begyndelsen af 2006 afholdtes folkeafstemninger på både Vestbredden og i Gaza. Her viste det sig, at den palæstinensiske befolkning massivt og mod Vestens forventning støttede Hamas.
Palæstinenserne er formet af Hamas og Det muslimske Broderskab. Og for dem er to-statsløsningen helt uacceptabel. Landet skal ikke deles, nej, jøderne skal smides i havet. Det er religiøs pligt for muslimer at føre væbnet jihad mod Israel mhp at erobre hele Palæstina: ”From the river to the sea, Palestine will be free. Så Lykketofts to-statsløsning forudsætter iflg palæstinenserne, at Israel udslettes.
Det ved Lykketoft godt, men det undgår han meget bekvemt at forholde sig til, når han begejstret taler om en to-statsløsning som modellen for fred. Lykketoft skal ikke have noget af, at bringe oplysninger til torvs, der anfægter hans grundlæggende yndlingstese: Det er alt sammen Israels skyld. Lykketoft kan til hver en tid sætte fingeren ned på cirklen og med autoritet deklamere: den begynder her.
Israel er de skyldige i Mellemøstkonflikten og palæstinenserne de uskyldige ofre. Dette hans narrativ er så fortegnet, at det har karakter af en karikatur. Men det har ikke forhindret den danske venstrefløj i at gøre hans holdninger til sine i Mellemøstkonflikten. Arven fra Lykketoft har fået Venstrefløjen til at forråde deres forhold til kvindekamp og demokrati.
Opgør med arven fra Lykketoft
Men kan man ikke bare vælge at være ligeglad med, hvad en selvhøjtidelig, humorforladt og manipulerende ronkedor som Mogens Lykketoft mener? Nej, desværre ikke. Hans forløjede og forvrængede holdninger er også mainstream i store del af EU, FN og USA. Israel er stigmatiseret som hovedskurken, som ethvert tænkende og følsomt menneske må distancere sig fra. Det er ubegribeligt, at vi vælger at identificere os med en islamistisk og terroristisk organisation som Hamas fremfor det demokratiske Israel, men sådan er det altså.
Men heldigvis er der i al fald i Danmark langt ind i SDs rækker ved at vise sig en begyndende træthed, hvad angår Lykketofts dæmonisering af Israel. Der er en stadigt stigende træthed over den dødssyge og falske to-statsløsning som Lykketoft har været bannerfører for.
I stedet kan man forestille sig en helt anden to-statsløsning, hvor palæstinenserne får tildelt områder i Israel og på Vestbredden, hvor de får et lokalt selvstyre, men altså ikke en egentlig selvstændig palæstinensisk stat, f.eks som skitseret i Abrahamaftalerne fra omkring år 2020.
Afgørende er det, at hverken palæstinenserne eller FN behøver at nikke ja til en sådan ny aftale. De har begge for længst opbrugt deres vetoret. De dage er endegyldigt forbi, hvor vi skal spørge de løgnagtige og illoyale palæstinensere. Det skal ikke være op til dem eller det utroværdige FN at nikke ja til en ny fredsaftale.
Svend Lindhardt
