Angreb politiet og plyndrede kiosk: Politiet efterlyser to brøndbybøller, som gik amok efter kamp i Parken, hvor Brøndby tabte til FCK

Getting your Trinity Audio player ready...

Københavns Politi efterlyser to mænd, som er mistænkte for at have medvirket til de uroligheder, der opstod efter kampen mellem F.C. København og Brøndby IF den 1. september.

 

Som led i efterforskningen af en række sammenstød og uroligheder efter fodboldkampen mellem F.C. København og Brøndby IF den 1. september beder Københavns Politi nu offentlighedens hjælp til at identificere to mænd.

 

De er mistænkt for på forskellig vis at have deltaget i urolighederne.

 

Angreb politiet

Den ene af de efterlyste personer, herunder kaldet A, er mistænkt for at have angrebet politiet ved at have kastet en vandflaske, som ramte en betjent på hans hjelm.

 

Det skete efter kampen kl. ca. 16.50 på Svanemøllen Station på Østerbrogade.

 

Deltog i plyndring af kiosk
Den anden efterlyste, herunder kaldet B, er sammen med en række andre pt. ukendte gerningsmænd mistænkt for at have brudt dørene op til 7/Eleven-kiosken på Svanemøllen Station.

 

Her blev der stjålet forskellige varer. Indbruddet skete kort før flaskekastet mod en betjent.

 

”Det er alvorlige sager, som vi har efterforsket grundig og har blandt andet set en hel del videoovervågning igennem,” siger vicepolitiinspektør Jesper Beuschel fra Københavns Politi og fortsætter:

 

”I indbrudssagen har vi allerede sigtet en person, men vi ved, at der var flere gerningsmænd, og dem arbejder vi på at få fat på. Jeg håber, at der er borgere, der kan hjælpe os med identiteterne på de to mænd på billederne.”

 

Mistænkte A har følgende signalement:

  • Mand
  • Ca. 16-20 år
  • Ca. 170 cm høj
  • Almindelig af bygning
  • Lys i huden
  • Mørkt, kort hår
  • Han var iført sort T-shirt med gul tekst på fronten: ”SPARK OG SLÅ PÅ FCK!”, mørke bukser og mørke sko.

 

 

Mistænkte B har følgende signalement:

  • Mand
  • Ca. 25-35 år
  • Ca. 190 cm høj
  • Almindelig eller muskuløs af bygning
  • Lys i huden
  • Kronraget
  • Tatoveringer/sleeve på venstre arm, tatovering på venstre håndryg.
  • Han var iført sort T-shirt med gul tekst på fronten: ”SPARK OG SLÅ PÅ FCK!”, mørke lange bukser med en gul stribe på hver yderside af buksebenene, lyse sko og et ur på venstre håndled.

Borgere, der har oplysninger i sagen, kan kontakte Københavns Politi på telefon 114 eller via e-mail [email protected].

Del på Facebook