Butiksejer måtte stoppe med at sælge skinke – muslimer presser franskmænd til at underkaste sig sharia

Collage fra rights.no
Getting your Trinity Audio player ready...

“I Frankrig er sharia ved at tage over, og ‘de politisk korrekte’ er ligeglade,” skriver Giulio Meotti i en artikel Israel National News. Den italienske journalist Giulio Meotti har i snart mange år advaret mod det voksende antal muslimer i Europa og deres islamiske kultur og politik, der ødelægger Europa.

 

I Frankrig er der nu så mange muslimer, at franskmænd presses til at underkaste sig muslimers levevis.

 

Det norske netmedie, rights.no, refererer artiklen i Israel National News, og vi bringer her store uddrag af den norske artikel.

Franskmændenes underkastelse sker i et hav af tilfælde i hverdagen i Frankrig, skriver Meotti.

 

Han gengiver en beretning fra Le Parisien om Bageren Alexandre Dallery i Lyon, der har bøjet sig for pres fra muslimer. Han har meddelt, at bageriet vil stoppe med at sælge produkter med svinekød.

 

Han tør ikke længere sælge sandwich med skinke eller andet med svinekød. Det er blevet for farligt for ham. Svinekød er forbudt i islam.

 

Hvor farligt, det kan være at sælge svinekød oplevede han en dag, da en ekspedient havde solgt quiche med bacon til to mænd.

 

Efter få minutter vendte de to mænd tilbage til forretningen. De var rasende og meget voldelige, fordi de havde opdaget, at der var svinekød i deres mad.

 

Det havde bageren efterhånden oplevet mange gange. Nu var det nok.

 

Det ville han ikke udsættes for igen. Derfor besluttede han, at han ikke længere ville sælge nogen form for svinekød.

 

I en kommentar på Facebook berettede Dallery om, at han gennem flere måneder havde været udsat for pres for at lave wienerbrødet halal.

 

“De truer med at brænde alt, ødelægge alt,” skrev Dallery.

 

“For at berolige gemytterne sælger vi ikke længere skinke. Ellers brænder de alt ned.”

 

Meddelelsen fra bageriet er skræmmende. Den siger noget om, hvad Europa og europæerne kan vente sig af fremtiden med et voksende antal muslimer.

 

Mange muslimer medfører, at ikke-muslimer bliver dhimmier

Bageren har sin forretning i den franske by Lyon, der er den tredjestørste by i Frankrig, med en befolkning hvor muslimer udgør 30 procent.

 

Hvem kan bebrejde bageren Dallery, at han under sådanne en overmagt bøjer sig og bliver dhimmi-bageren? Spørger Meotti retorisk.

 

Dhimmi defineres i SNL som “et islamisk juridisk udtryk i sharia-loven, for ikke-muslimer i et samfund, der styres af sharia-lovens princip.” En dhimmi betaler en særlig form for skat for at få beskyttelse i et muslimsk samfund.

Koranens regler

Bageriet, der er blevet halal, er ikke alene om sin underkastelse. Meotti har mange eksempler.

 

I Vaulx-en-Velin i Lyon, fortæller studerende, der ikke er muslimer,  at de føler sig presset til at dække sig til i overensstemmelse med sharia. Lidt efter lidt bliver Frankrig halal.

 

I marts sidste år stoppede en algerisk restauratør i Paris med at sælge alkohol efter en razzia organiseret af muslimer, der ville følge Koranens forbud.

 

I Quimper lukkede en fransk slagterbutik efter flere angreb.

 

Restauranten blev to år senere åbnet af en ny familie, og den serverer nu kun 100 procent halalkød.

 

Bageriet fortæller os, at vi står over for en klar og umiskendelig manifestation af jihad: muslimernes erobring af de “vantros” territorier, skriver Meotti.

 

Rettroende muslimer stræber efter at oprette kalifatet, et verdensomspændende totalitært religiøst styret samfund bygget på Koranens love og regler.

 

Når antallet af muslimer vokser i Europa vokser presset for at Europa skal efterleve sharia, Koranens love og regler.

 

En del af de rettroende muslimer er meget aktive med pres og trusler. Det betyder, at sharia gradvist vinder indpas og sætter sit præg på Frankrig.

 

Landet med en stolt historie og traditioner for sekularisme, oplysningstiden, Voltaire og ligestilling synker ned i totalitarisme og undertrykkelse.

 

Mens det sker, vender de fleste medier det blinde øje til og fornægter virkeligheden. Det er en fornægtelse af virkeligheden, der er af en sådan karakter, at den grænser til medskyld.

 

Andre nye eksempler:

 

I det historiske centrum af Bordeaux stikker en afghaner, der er iført en djellaba (fodlang traditionel muslimsk skjorte, min note) to mennesker, dræber den ene og sårer den anden alvorligt. Han havde været oprørt, fordi de havde drukket alkohol, på dagen for Eid al-Fitr, helligdagen, der markerer afslutningen på ramadanen.

 

13-årige Samara bliver slået uden for Arthur Rimbaud Secondary School i Montpellier. “Samara har lidt makeup på – erklærede pigens mor, Dem, Hendes tøj lignede det, franske piger går med. Dem, der angreb hende, bar hijab. De kaldte hende kouffar (vantro).

 

En rektor blev truet på livet, fordi han bad en elev om at tage sin hijab af i undervisningen.

 

I by med mange muslimer er alle slagtere halal

Meotti påpeger, hvordan det franske samfund i stigende grad tilpasser sig islams særlige krav. Det er hverdagseksempler, det sker over hele landet, og tilpasningen antager mange former.

 

I byen Trappes med en stor andel af muslimer er alle slagtere i dag halal.

 

Da ligestillingsminister Marlène Schiappa besluttede at opholde sig tre dage i byen Trappes for at gøre opmærksom på byer med høje indvandringsrater, forsøgte hun at stoppe ved en restaurant, “hvor kvinder ikke er velkomne”. Borgmesteren bad ministeren om at gå videre “for at undgå en ulykke”.

 

Den algeriske digter Kamel Bencheikh forfortæller, hvad der skete med hendes datter i det 19. arrondissement i Paris. “Hun ventede på bussen med en ven. Da bussen ankom, stoppede chaufføren, kiggede på dem og kørte væk uden at åbne døren.” Chaufføren sagde til Bencheikhs datter, som var iført et miniskørt: “Klæd dig ordentligt på.”

 

I Achenheim, Alsace, blev en lille pige slået af fire muslimer, der anklagede hende for ikke at overholde ramadan-fasten, da hun steg af en bus på vej til skole.

 

I Perpignan ønskede et halal-supermarked at ansætte flere mennesker under den forudsætning, at de skal være muslimer og mænd.

 

I Bordeaux er der endda dukket butikker op, der beder “søstre” om at komme lørdage og søndage og “brødre” på hverdage.

 

Frankrig er måske det land i den vestlige verden, hvor bevidstheden om sekularismen er stærkest. Der er den private sfære , hvr religion hører hjemme. Og der er den offentlige sfære, hvor alle er lige borgere med samme rettigheder som individer, uden at være opdelt i grupper efter etniske, religiøse eller andre karakteristika.

 

Sekularismen er grundlaget for alle vestlige frihedsværdier, demokrati, ligestilling, ytringsfrihed.

 

Islam står for det modsatte. Her eksisterer individet og den enkeltes frihed ikke. Man er muslim, der underkaster sig islams love og regler.

 

I et samfund, hvor muslimer har magt, skal alle give afkast på den personlige frihed og underkaste sig islams love og regler. Det er det franskmændene nu oplever.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…