|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Af Flemming Jansen
To temaer i tiden fylder næsten alt i den offentlige debat i disse år. Det ene er den såkaldte klimakrise, det andet er woke-kulturen og hele identitetsproblematikken. Umiddelbart har de to temaer ikke noget med hinanden at gøre – og så alligevel! Fælles for begge temaer er nemlig, at pressen forholder sig stort set ukritisk og dermed også politikerne, der over en bred front er medløbere. – Hvem har ikke købt teorien om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, samt at udledningen af CO2 er den store synder? Og er der seriøse kritiske røster blandt fagfolk, så bliver de enten tiet ihjel eller mistænkeliggjort ud over alle grænser. I middelalderen brændte man hekse og kættere på bålet – i dag nægtes de adgang til medierne!
Knæfald for tidsånden – bag den politiske korrekthed gemmer sig en totalitær ideologisk tænkning
Jeg læser tit og ofte med stor glæde sognepræst Marie Høghs klummer i dagspressen. Således også en af hendes seneste, der beskæftiger sig med Copenhagen Pride. I årets parade gik børn af regnbuefamilier forrest i Prideparaden. Det kan forekomme usmageligt for en forstokket aldrende borgelig liberal samfundsborger som undertegnede, som i min ungdom har oplevet universitetets intolerante munkemarxisme på nærmeste hold. De gamle marxister vil garanteret glæde sig over, at børnene nu skubbes foran i Prideparaden. Det gør den selvstændigt og kritisk tænkende sognepræst Marie Høgh derimod ikke. Hun ser det som den ultimative manifestation af, hvordan woke-kulturen som enhver anden totalitær ideologisk bevægelse kan beruse masserne og drømme om den totale samfundsomvæltning. Med afskaffelsen af den let overskuelige biologiske skelnen mellem hankøn og hunkøn erstattet af vist nok 56 forskellige køn, som ifølge de politisk korrekte alle er socialt og ikke biologisk funderede, så er der virkelig noget at tage fat på for en ligestillingsminister (!). Og sådan en har vi jo i form af Marie Bjerre fra Danmarks liberale Parti, Venstre. Hun ser Priden og brugen af børn til at promovere den som noget ”meget, meget positivt”. Som hun forklarer, så bakker det op om ”anderledes familieformer”. – Man forstår godt, at Venstre mister mange af sine klassiske vælgere, som har solide rødder i en helt anden kultur.
Selvstændig tankegang mistænkeliggøres til stor skade for en sund og alsidig demokratisk debat
Desværre er det det mønster, man oplever i dagens Danmark. – Ellers begavede mennesker mister deres kritiske apparat, når det kommer såvel til klimaproblematikken som til Priden. De marcherer hovedløst med uden at tænke dybere over, hvad den regnbuefarvede mangfoldighed egentlig står for. – Svaret er: Gudløs selvskabelse! – Derfor er det dybt beklageligt, når de politikere, der ellers skulle repræsentere den sunde folkelige fornuft, bare sjasker bagefter tidsånden og dens trends uden at tænke sig ordentligt om. En ukritisk tilgang til såvel den kraftigt mediepromoverede Pride med børn som pynt, som til den grønne klimafanatisme med en svensk teenagerpige som pynt, er betænkelig. Tendensen er helt klart, at den politiske og meningsdannende elite baner vejen for en mere og mere totalitær stat, der undertrykker anderledes tænkende og mistænkeliggør enhver selvstændig tankegang. Det er til stor skade for demokratiet, folkestyret og en sund og mangfoldig offentlig debat.
Når mennesket gør sig selv til Gud, banes vejen for et jordisk helvede
Desværre lever vi i en tid, hvor det frie ord har trange kår. Hvis man benytter sig af det uden at være på linje med ”parnasset”, så er de politisk korrekte parate med stemplet: Klimafornægter, racist, reaktionær og i værste fald sågar højreorienteret (!). – Selv kan jeg sige mig fri for alle betegnelserne, men desto mere tankevækkende er det, at trangen til at udtrykke bekymringen alligevel er der….! – Når mennesket gør sig selv til Gud, så er vejen banet for ikke et paradis på jord, som de selv tror, men for et jordisk helvede. Det viser al historisk erfaring!
