EU vil nu censurere udbydere på nettet: Der vanker bøder på op til seks procent af deres globale omsætning

Hvis en techgigant som for eksempel Facebook efter EU’s opfattelse ikke gør tilstrækkeligt for at hindre spredning af såkaldt desinformation, kan der vanke en bøde på op til seks procent af firmaets globale omsætning.

 

EU-reglerne, der er kendt som Digital Services Act (DSA), pålægger virksomheder at udføre risikostyring, udføre ekstern og uafhængig revision, dele data med myndigheder og forskere og vedtage en adfærdskodeks inden august.

 

EU-kommissionen har nu udpeget 19 online platforme og søgemaskiner, som vil komme under overvågning, oplyste den franske EU-kommissær for det indre marked, Tierry Breton, under et pressemøde forleden.

 

Det skriver den globale israelsk baserede TV-nyhedskanal, i24 News.

 

Omfatter blandt andre Wikipedia

De omkring 19 teknologigiganter, der nu underlagt skelsættende EU-regler for onlineindhold, omfatter blandt andet fem Alphabet-datterselskaber, to Meta Platforms-enheder, to Microsoft-virksomheder samt Twitter og Alibabas AliExpress.

 

Reglerne omfatter ligeledes Google Maps, Google Play, Google Søgning, Google Shopping, YouTube, Facebook, Instagram, Amazon’s Marketplace, Apples App Store, Linkedin, Bing, booking.com, Pinterest, Snapchat, TikTok, Wikipedia og Zalando .

 

Skal gøre mere for at tackle desinformation

Den franske EU-kommissær lagde ikke skjul på, at det dybest set handler om at kontrollere meningsudvekslinger på de sociale medier.

 

“Vi mener, at disse 19 online platforme og søgemaskiner er blevet systematisk relevante og har et særligt ansvar for at gøre internettet mere sikkert,” lød det fra Thierry Breton, som fortsatte:

 

”De navngivne virksomheder skal gøre mere for at tackle desinformation, give brugerne mere beskyttelse og valgmuligheder og sikre stærkere beskyttelse af børn eller risikere bøder på op til seks procent af deres globale omsætning.”

 

Margrethe Vestager: Skal forhindre viral spredning

Også den danske såkaldt ledende næstformand i EU-kommissionen, Margrethe Vestager, har en aktie i foretagendet.

 

Det var således Margrethe Vestager, der er leder af et EU-foretagende, der kalder sig Europe Fit for the Digital Age, der i april sidste år sammen med kommissionsformand Ursula von der Leyen præsenterede beslutningen om at oprette DSA

 

“Med DSA hjælper vi med at skabe et sikkert og ansvarligt onlinemiljø,” lød det dengang fra Margrethe Vestager, som fortsatte:

 

“Platforme bør være gennemsigtige omkring deres beslutninger om indholdsmoderering, forhindre farlig desinformation i at blive viral og undgå, at usikre produkter udbydes på markedspladser.”

 

Alt hvad EU kalder desinformation skal censureres

Da Margrethe Vestager og Ursula von der Leyen sidste år præsenterede DSA, medførte det blandt andet denne kommentar fra Deutche Telekoms redaktionschef, Scot Bircheno:

 

”EU har sukkeret pillen med nogle foranstaltninger, der ser ud til at være virkelig nyttige,” lød det fra Bicheno, som imidlertid fortsatte:

 

”Men tag ikke fejl, dette er ikke desto mindre et træk for at udøve større kontrol over den offentlige plads.”

 

”Alt, hvad EU betegner som desinformation, skal med andre ord censureres,” fortsatte Deutche Telekoms redaktionschef med blandt andet henvisning til Margrethe Vestager:

 

”Vestagers vægt på ‘desinformation’ er giveaway, da det er en vilkårlig betegnelse, der ikke nødvendigvis er relateret til nationale love.”

 

Hillary Clinton klapper i hænderne

Til gengæld var der sidste år ved præsentationen af DSA ros fra USA, hvor Demokraterne har gjort alt, hvad der står i deres magt for at for at forhindre Donald Trump i at komme til orde på de sociale medier.

 

”For længe har teknologiske platforme forstærket desinformation og ekstremisme uden ansvar. EU er klar til at gøre noget ved det,” skrev Hillary Clinton i et tweet den 21. april sidste år og fortsatte:

 

”Jeg opfordrer indtrængende vores transatlantiske allierede til at skubbe Digital Services Act over målstregen og styrke det globale demokrati, før det er for sent.”

 

Når denne form for ros kommer fra den anden side af Atlanten, er der al mulig grund til at lade alarmklokkerne ringe.

 

Dem, der af den politisk korrekte vagtparade kaldes ikke-stuerene, har også ret til ytringsfrihed.

Kilder til denne artikel:

https://www.i24news.tv/en/news/international/technology-science/1682448063-tiktok-facebook-twitter-singled-out-in-eu-online-content-rules

https://telecoms.com/514874/europe-increases-state-censorship-powers-with-the-digital-services-act/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…