Jeg var til FN’s generalforsamling – den slog alle rekorder i dommedagsskræk og påstande om, at alle problemer er Vestens skyld

Jeg var i New York og overværede FN’s generalforsamling. Der blev remset op fra verdens længste, dyreste og mest umulige ønskeseddel. Igen hørte vi, at danskerne og resten af Vesten er nogle nærige pengepugere. 

 

”Helvedes porte er åbne! Luften kan ikke indåndes. Varmen er ubærlig. Klimaforandringerne er her. Det er skræmmende. Og det er kun begyndelsen. Den globale opvarmnings æra er slut, og den globale opkognings æra er her!”

 

Så var tonen lagt, da FN’s generalsekretær Antonio Guterres åbnede FN’s generalforsamling for to uger siden i New York, hvor jeg havde den blandede fornøjelse at være til stede. Guterres er kendt for sine dramatiske taler; men denne slog alle rekorder i dommedagsskræk.  

 

”De fattigste lande har ret til at være vrede over, at de lider under en klimakrise, som de ikke har skabt!”,  råbte den portugisiske socialist fra talerstolen.

 

For ifølge ham og de utallige NGO-pressionsgrupper, skyldes alle ulykker i Afrika, Asien og Latinamerika Vestens grådighed, overforbrug, og rovdrift på naturen. Det er Vestens fremskridt og velfærd, som har skabt klimakrisen – som det hedder nu, i stedet for global opvarmning, for så kan man få det hele med. Også oversvømmelser i Pakistan, som generalsekretær Lars Koch, Oxfam Ibis minder os om: 

 

Vi har en klimagæld, for det er os, der har skabt krisen. De klimaforandringer, der allerede finder sted, kræver, at udviklingslandene tilpasser sig. Samtidig får de enorme skader. Se bare på Pakistan, siger Lars Koch, generalsekretær for Oxfam Ibis. (Jeg har nogle andre forklaringer på, hvorfor Pakistan har været en dysfunktionel stat i over 70 år, men lad det ligge.) 

 

Vi i Vesten skal have konstant dårlig samvittighed. 

 

Den dårlige samvittighed bærer nogle politikere og andre samvittighedsfulde mennesker udvendigt på tøjet ved at gå rundt med en stor, rund, mangefarvet dims opdelt i 17 felter: FN’s 17 verdensmål. Men under de 17 mål gemmer sig 169 delmål. Og den store svaghed ved de 17 mål plus 169 delmål er, at de lover alting til alle: afskaffelse af al fattigdom, lavere børnedødelighed, færre sygdomme, mindre vold og korruption til sundere mad, flere grønne områder, bjergøkologi, bæredygtig turisme og længere levealder. Læs blot Udenrigsministeriets oversigt: ambitionerne er svimlende. 

 

De 17 mål skal være nået i 2030, men nu mener man i FN, at kun 15 procent nået. Det kunne enhver godt have forudset, men det havde ingen mod til at sige, og heller ikke nu i 2023. 

 

Så Vestens ambassadører bøjer brødebetynget hovederne, når Vesten bliver revset fra FN’s talerstol for at være skyld i klima-katastrofen og bliver afkrævet endnu flere billioner dollars til de fattige lande: cirka 700 milliarder kroner hvert år frem til 2025, og som de selv vil forvalte.  

 

Men: Verden er faktisk blevet et meget bedre sted for langt de fleste mennesker i løbet af de sidste 30 år – altså længe før FN søsatte de 17 globale verdensmål i 2015. 

 

Siden 1990 steg klodens befolkningstal fra ca. 6 til 8 milliarder. Samtidig blev den forventede levealder forøget med 7,5 år i løbet af de sidste 25 år. I 1990 døde 12,7 millioner børn, før de fyldte fem år –  i 2015 var tallet nede på under 6 millioner. 1,25 milliarder mennesker er løftet op fra statistikken og ud af fattigdom. Aldrig har så mange mennesker kunnet læse og skrive. Aldrig har så mange mennesker haft adgang til rent drikkevand, vacciner og medicin. Og jeg kunne blive ved. 

 

Noget har de åbenbart hjulpet, de mange billioner, som den vestlige verden plus Japan i en lang menneskealder har sendt til Afrika, selv om store summer er endt i lommerne på korrupte generaler, politikere og stammehøvdinge. 

 

Selvfølgelig er der millioner af mennesker, som fortjener en højere levestandard, og det er også til gavn for klimaet. 

 

Men vi skal huske på, at vores levestandard i Vesten er skabt af fossile brændsler, som stadig udgør over 80 procent af verdens energiforbrug i dag. Det vil være temmelig arrogant af Vesten at nægte de fattige lande at gå samme vej til velstand – for sol og vind gør det ikke. 

 

Men det gør billioner af dollars skrevet på blanko-checks heller ikke. Vi skal have hånd i hanke med pengene, og i stedet for at trække en vestlig, grøn godheds-ideologi, som vi selv kan li’, ned over hovedet på de fattige lande, burde vi lytte til, hvad de selv ønsker. Og det er de nære ting i livet: I enhver FN-undersøgelse er ønsket sygdomsbekæmpelse, almen sundhed, uddannelse, arbejde og energi- og fødevaresikkerhed øverst på listen – mens klima ender langt, langt nede.

 

At leve grønt for at frelse jordkloden er ikke de fattiges første prioritet. 

 

Hvis vi i Vesten vil hjælpe de underudviklede lande endnu mere, skal Vesten gøre, hvad Vesten hidtil har gjort: Gjort fremskridt, som i sidste ende er kommet alle jordens mennesker til gode. 

Vi gør det i hvert fald ikke ved at kaste gode penge efter dårlige. 

 

Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…