En dokumentar om kunstneren, fotografen og aktivisten Nan Goldin, der nærmer sig woke-propaganda 

*** 3 stjerner ud af 6 

 

Bag dokumentaren ALL THE BEAUTY AND THE BLOODSHED står Laura Poitras, amerikansk filminstruktør og producent af dokumentarfilm.

  

Hovedpersonen er den amerikanske fotograf – og aktivist –  Nan Goldin (f.1953), hvis kunstneriske hovedtemaer har været LGBT subkulturer,  HIV/AIDS krisen  og opioid epidemien. 

 

Et af hendes mest kendte værker er The Ballad of Sexual Dependency (1986). 

 

Nan Goldin er ikke bare fotograf og kunstner – hun er også en af grundlæggerne af bevægelsen P.A.I.N. (Prescription Addiction Intervention Now), hvis aktioner / events udgør det ene af to hovedspor i filmen. 

 

Synopsis 

‘Handlingen’ er et portræt af Nan Goldin, hendes familiebaggrund – med en rebelsk søster, der begår selvmord – hvilket giver afsæt til Nans fotograf-karriere, hendes liv i homoseksuelle subkulturer, hendes kærlighedsforhold til både mænd og kvinder, hendes afhængighed af opiater /opioider og den deraf afledte aktivisme.  

    Misbruget fører nemlig til, at Nan kaster sig ud i en personlig kamp for at holde milliardærfamilien Sackler ansvarlig for det, der går under betegnelsen opioid- krisen.  

   Mere end 100.000 amerikanere dør hvert år af en overdosis af narkotika eller medicin – hvor ca. 75.000 af tilfældene er relateret til afhængighedsskabende, smertestillende opioider. Og det er Sackler-dynastiet, der står bag medicin-produktionen.  

 

To fortællespor bliver flettet sammen.  

 

Det ene skildrer Nans opvækst i en dysfunktionel forstadsfamilie og hendes liv og fotograf-karriere på samfundets kant.  

 

Det andet afdækker kampen for at retsforfølge Sackler-familien, der har tjent en formue på andres menneskers ulykke – en formue, der især er blevet brugt på kunstinvesteringer og donationer til nogle af verdens største museer, der kvitterer ved at sætte Sackler-navnet på diverse museumsfløje. 

 

Det navn vil Nan Goldin og hendes aktivistgruppe have fjernet. I både New York, London og Paris.   

 

Vurdering

Først et citat fra pressematerialet:  

”Goldin brød igennem med sine hudløst autentiske fotografier af homoseksuelle og transkønnede subkulturer i Boston og New York i 70’erne og 80’erne og udstilles i dag på verdens førende museer som Guggenheim og Louvre. 

 

Museer som modtager klækkelige donationer fra Sackler-familien… 

 

Som én del smerteligt personlig og kunstnerisk øjenåbner om Goldins rejse fra en utryg barndom til et grænseløst kunstnerliv og én del fluen-på-væggen-skildring af Goldins indædte kamp mod Sackler-familien, formår filmen at forene en dybt personlig beretning og et altødelæggende samfundsproblem i en bevægende og menneskelig historie om familierelationer, misbrug, kærlighed og kunst.”  

 

Jeg bringer tekstuddraget for at kaste lys over det kunstneriske ærinde – og fordi jeg ikke deler begejstringen for i dette tilfælde en Oscar-nomineret dokumentarfilm. 

 

Den fuldt legitime og rosværdige kamp mod medicinalindustrien og big pharma-bagmændene m/k – det ene fortællespor – er vældigt interessant og toprelevant, eftersom der kan drages klare paralleller til de aktuelle forsøg på at afsløre skadevirkningerne efter de betinget, godkendte corona-indsprøjtninger. Samt hvor svært det er at stille de ansvarlige til ansvar (Sundhedsstyrelsen, SSI, Folketingets automat-tilslutning til WHO’s diktater m.fl.). 

 

Det andet spor, Nans liv og karriere, går rent woke med angreb på forstadskernefamilien, besyngelsen af tøjlesløs seksualitet og transgender, og homoseksualitet som frigørelse fra snærende familiebånd. 

 

Nans forhold til en mand, der ender i vold, kommer til at tjene som nok et eksempel på anomalien ’giftig maskulinitet’, og vi får de sædvanlige tirader om patriarkatets undertrykkelse af stakkels kvinder.  

 

Beklager, at jeg gentager mig selv: I min høje alder er jeg ligeglad med at blive kaldt snerpet og puritansk, fordi jeg ikke kan falde i svime over, at Nan fotograferer sig selv, mens hun har sex med diverse. Det er ikke stur, stur kunst. Det støder mig, at der ikke er rum så intime, at de kan holdes ude af eksponering på både små og store skærme. 

 

Også ”All the Beauty and the Bloodshed” kommer – stik mod intentionen – til indirekte at fungere som propaganda-instrument for magthaverne, fordi den reelle kamp mod og budskabet om oligarkers skalten og valten med almindelige menneskers liv (Bill Gates, George Soros, Klaus Schwab, Rockefeller, Rothschild. Sackler m.fl.) har tendens til at drukne i scener med og fotografier af sex, druk, stoffer og grænseoverskridende adfærd. 

 

Som altid, når jeg er negativt kritisk: Tag ikke mit ord for det! 

Længde:  122 minutter 

  • Medvirkende: Nan Goldin m.fl.  
  • Fotografi & slideshows: Nan Goldin 
  • Instruktør: Laura Poitra 
  • Premieredato: d. 16. februar 2023  

ALL THE BEAUTY AND THE BLOODSHED – Official Trailer – YouTube

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…