Knejten fra Kjellerup
Det er altid spændende at blive introduceret til egne af Danmark, som man ikke kender. I denne fine bog til den lille by Kjellerup mellem Viborg og Silkeborg, som trods dens ringe størrelse er en slags mini-Danmark, som har det meste. Slagtersønnen vokser op med en indremissionsk far og mor i 40’erne og 50’erne, før landet gik af lave. Man mærker tydeligt, at den tilbageskuende forfatter er historiker. Hans erindringer er detaljerige, fulde af navne, steder, stemninger. Man får sågar et kort over Kjellerup med forklaring. Om det så er de bøger, han læser i sin ungdom, får vi dem med. Bogen giver et glimrende tidsbillede af en svunden periode af Danmarkshistorien.
Fra elektriker til historieprofessor
Computerens stavekontrol kendte ikke ordet ”modløber”. Det gør den nu. Bent Jensens erindringer er i enestående grad et vidnesbyrd om et menneske, der i et langt liv ikke er fulgt med strømmen – det gør som bekendt kun døde fisk – men har kæmpet for synspunkter, der har været upopulære og uvelkomne, ikke kun i store kredse af venstreintelligentsiaen, men også på de bonede gulve.
Han bliver udlært som elektriker, men vil noget mere med sit liv. Bliver som 22-årig nysproglig student fra Rønde Kursus – kaldet Klosteret p.gr.a. af skolens kristne fundament; forfatteren fortæller åbenhjertigt om, at uden sin nedarvede kristentro ville hans liv være meningsløst – værnepligtig på Ryvangens Kasserne, hvor han lærer russisk – historiestudium i Aarhus, hvor han indtræder i en spændende, men også for ham noget fremmedartet verden. Dr.phil. på en afhandling om Danmark og det russiske spørgsmål 1917-1924. Historieprofessor i Odense. Leder af det i store kredse forkætrede Center for Koldkrigsforskning, hvor han lægger sig ud med såvel fagfæller, journalister og en del politikere. Bogen er fuld af venner og ikke mindst fjender.
Dragsdahl-sagen
Råt for usødet får vi Bent Jensens partindlæg i sagen om Jørgen Dragsdahl, som hiver ham i retten for injurier. En sag, som føres for alle tre retsinstanser, og som ender med en delvis domfældelse. Med imponerende mod og ætsende personbeskrivelser bryder han med den tendens, man ofte møder i mange erindringsbøger om at skåne sine modstandere for eftertidens domme. Han lægger ikke fingrene imellem, og det kan man enten betragte som forfriskende eller for groft. Døm selv.
Putins Rusland og totalitarismens genkomst
Bent Jensen får mange kontakter til mennesker i Rusland – både før og efter Murens fald – og finder også sin tredje kone i det store land mod øst. Vi præsenteres for en række dissidenter ud over de i Vesten så velkendte Sakharov og Solsjenitsyn. Et førstehåndsindblik i et andet USSR/Rusland.
At kalde årene under Jeltsin for ”gode” er et synspunkt, Jensen vist står temmelig alene med. Langt de fleste påviser, at det var kaotiske tider, hvor markedsøkonomiens dårligste sider fik grobund med katastrofale følger. Putins popularitet byggede netop på, at han fik orden på tingene. Til en høj pris.
De sidste tider af den kristne europæiske civilisation?
Forfatteren er fast i kødet i sin afvisning af Putins overfald på Ukraine, men lige så klar i mælet i sin behandling af Vestens eget svigt. Bogen ender ikke optimistisk. Farerne er EU, islam og indvandring, som er i færd med at tilintetgøre nationernes Europa. Læs denne fortræffelige bog!
Bent Jensen, Modløber. Erindringer.
Gyldendal 2022, 356 sider, ill., 350 kroner.
