Politikerne snakkede om milliarder og klima og lukkede øjnene for en truende fare: En ny invasion af migranter

Arkivfoto af migranter på vej over Middelhavet

Medens ikke-eksisterende milliarder under valgkampen rullede lystigt til både vindmøller og hjælpepakker, har situationen ved Middelhavet udviklet sig faretruende.

 

Så faretruende, at antallet af migranter, der nu er landet i middelhavslandene, på nuværende tidspunkt er det højeste siden 2018.

 

Næsten 11.000 per måned

Af en opgørelse fra FN’s Flygtningeorganisation (UNHCR) dateret den 30. oktober fremgår det således, at antallet af registrerede migranter i middelhavslandene nu er oppe på 127.154.

 

Det svarer i gennemsnit til næsten 11.000 per måned plus dem, der ikke er registreret, fordi de er gået i land på de mange øde kyststrækninger.

 

Det er det højeste antal siden 2018, hvor der blev registreret i alt 141.472 migranter i middelhavsområdet.

 

Der er to måneder tilbage af året, og hvis det nuværende tempo fortsætter med små 11.000 om måneden i gennemsnit, vil antallet af migranter i år også overstige 2018.

 

Kan ikke undgå at påvirke Danmark

Det nuværende store migrantpres på EU kan på sigt ikke undgå at påvirke Danmark.

 

Om ikke for andet, så alene af den grund, at Middelhavslandene med deres vaklende økonomier ikke selv kan magte opgaven.

 

Således hænger alene Italien ifølge UNHCR i øjeblikket på 83.727 migranter, der alle skal have både husly og mad.

 

Mange af dem plus mange af de øvrige over 40.000 fra middelhavslandene vil erfaringsmæssigt forsætte nord på, ligesom Danmark formentlig på et tidspunkt også vil blive udsat for et alvorligt pres fra EU om at tage en andel.

 

Der er en sammenhæng mellem Middelhavet og Danmark

Erfaringerne viser da også en vis sammenhæng mellem antallet af migranter, der lander i middelhavsområdet og antallet af asylansøgere i Danmark.

 

I 2017, hvor der landede i alt 185.139 migranter i middelhavslandene, modtog Danmark samme år i alt 3.500 asylansøgere.

 

I 2020, hvor der landede i alt 96.774 migranter i middelhavslandene, modtog Danmark samme år i alt 1.515 asylansøgere.

 

Politikerne glemte også alt om 40.000 udlændinge

Ligesom politikerne under valgkampen glemte alt om et måske forestående asylpres mod Danmark, glemte de også alt om de 40.000 udlændinge, der er i landet på midlertidigt ophold.

 

Der er dels afviste asylansøgere og andre, der nægter at forlade landet samt flygtninge, der er her på særordninger plus asylansøgere.

 

Per 30. oktober havde Udlændingestyrelsen modtaget i 34.698 ansøgninger fra Ukrainere om opholdstilladel efter særloven. Af dem har de 30.481 fået opholdstilladelse og 29.938 er sendt ud til kommunerne.

 

Dertil kommer 789 afghanere efter særloven for afghanere, hvor der er et politisk flertal for at lade dem blive ud over de to år, der fremgår af særloven.

 

Desuden hænger Danmark på i alt 1.404 afviste asylansøgere og udviste kriminelle med flere, som nægter at forlade landet og som ikke kan tvinges ud på grund af de konventioner, Danmark har tiltrådt.

 

Endelig er der 4.037 asylansøgere, som i øjeblikket får deres sag behandlet. Det er i øvrigt et par tusinde flere end de 2.099, der søgte asyl i Danmark sidste år.

 

Læg så der til, at den årlige enhedspris per indkvarteret i et asylcenter sidste år lød på 352.427 kroner.

 

Der bliver brug for milliarder

Det betyder, at alene de årlige udgifter på de 1.404 personer, der nægter at forlade landet, løber op i en halv milliard kroner.

 

Udgifterne til indkvartering af asylansøgerne kan løbe op i et par milliarder alt afhængig af, hvor hurtigt deres sag bliver behandlet og hvor mange, der vil komme de næste par måneder.

 

Dertil kommer så de kommunale udgifterne til alle de øvrige, hvor det dog viser sig, at ukrainerne generelt er hurtige til at komme i arbejde og dermed bidrager til samfundet.

 

Ligeledes hænger kommunerne på de 296 kvinder og børn, der indtil nu i år er blevet familiesammenført med flygtninge.

 

En pæn del af alle disse udgifter er bundet op på de konventioner, der binder Danmark på hænder og fødder og som rent etnisk nu er godt på vej til at underminere det danske samfund.

 

Næsten ikke et ord om den problemstilling under valgkampen.

 

Her var det sjovere at strø om sig med ikke-eksisterende milliarder til hjælpepakker og vindmøller, som alliegel aldrig vil være i stand til hver dag året rundt at dække det samlede danske strømforbrug.

Kilder til denne artikel:

https://data.unhcr.org/en/situations/mediterranean

https://us.dk/media/10481/hjemmeside-september-2022.pdf

https://hjemst.dk/media/9519/udsendelser-og-udlaendinge-i-udsendelsesposition-september-2022.pdf

https://us.dk/media/10506/tal-og-fakta-2021-tilgaengelig-udgave.pdf

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…