Hans navn er Wenceslas Twagrayezu, og han er dansk statsborger.
Han kom til Danmark i 2001, fik opholdstilladelse i 2002 og dansk statsborgerskab i 2014 på et tidspunkt, hvor myndighederne i Rwanda krævede ham udleveret for krigsforbrydelser
Men først i 2018 blev han efter dom i Østre Landsret overdraget til Rwanda.
Og nu har retten i Gisenyi i Rwanda tirsdag den 19. april indledt sagen mod den nu 54-årige danske statsborger, skriver DR.
Her står han tiltalt for forbrydelser mod menneskeheden under folkedrabet i Rwanda i 1994.
Udpeget af ni vidner
Ikke færre end ni vidner har udpeget den danske statsborger med det fremmedklingende navn som deltager i en massakre begået i en kirke og på et universitet, hvor forfulgte tutsier havde søgt tilflugt.
Der blev blandt andet kastet håndgranater ind i folkemængden. Omkring to tusinde tutsier blev i den forbindelse dræbt af håndgranater eller hugget ned med macheter og køller.
Ligeledes er han anklaget for at have slået en gammel kone og et spædbarn ihjel med en kølle samt ved en vejspærring deltaget i drabet på tre unge, hvis lig blev begravet under et akacietræ, skriver DR
”Hvis jeg bliver udleveret, vil jeg acceptere, at min tid til at dø er kommet,” sagde han i 2018 til AP, der citerer ham med navns nævnelse i forbindelse med landsrettens behandling af udleveringssagen.
Anklagerne er fabrikeret – jeg var slet ikke i Rwanda
Han hævdede dengang, at anklagerne er fabrikeret og en hævnakt, fordi han tidligere har vidnet til fordel for tiltalte ved krigsforbryderdomstolen i Arusha i Tanzania.
Retten i Gisenyi har afsat fem retsdage til sagen, hvor den tiltalte danske statsborger fortsat nægter sig skyldig og hævder, at han slet ikke var i Rwanda på det tidspunkt.
Hvis han kendes skyldig, kan han afsone sin dom i Danmark, skriver DR.
Det anslås, at omkring 800.000 tutsier i 1994 blev dræbt og slagtet med macheter under et af historiens med brutale folkedrab.
Fik dansk statsborgerskab medens Rwanda krævede han udlevet
Sagen omkring den nu udleverede rwander med dansk statsborgezrskab startede helt tilbage i 2010, hvor myndighederne i Rwanda krævede ham udleveret til retsforfølgelse for massedrab på tutsier.
På grundlag af det omfattende bevismateriale fra Rwanda blev han anholdt og varetægtsfængslet og i juni 2011 fremstillede anklagemyndigheden ham ved Retten i Roskilde med krav om udlevering til Rwanda.
Det afviste retten med den begrundelse, at den danske lov fra 1955 om folkedrab kun gælder for folkedrab begået i Danmark.
Anklagemyndigheden ankede sagen til Østre Landsret, som i oktober 2011 imidlertid stadfæstede byrettens afgørelse.
Men højesteret mente noget andet
Sagen gik herefter på anklagemyndigheden initiativ videre til Højesteret.
Her blev landsrettens afgørelse april 2012 underkendt med den begrundelse, at Danmark i 1952 havde ratificeret ”Konventionen af 9. december 1948 om forebyggelse af og straf for folkedrab”.
Danmark har ifølge denne konvention forpligtet sig til at udlevere krigsforbrydere med videre, og den 29. juni 2012 gav Justitsministeriet tilladelse til udlevering af rwanderen med det danske statsborgerskab.
Og to år efter fik han så dansk statsborgerskab
Selvom Justitsministeriet som nævnt i 2012 grønt lys for udlevering af rwanderen, gav et flertal i Folketinget ham ikke desto mindre dansk statsborgerskab i 2014, hvorefter han som nævnt i 2018 blev udleveret til myndighederne i Uganda.
At det det tog så lang tid at få ham ud af landet skyldes, at hans advokat, Bjørn Elmquist, efter Justitsministeriet afgørelse brugte alle tilgængelig retlige muligheder i forsøg på at forhindre udvisningen.
Peter Skaarup: Det her lyder helt forrykt og skal undersøges
Hos Dansk Folkeparti vil retsordfører Peter Skaarup nu have undersøgt, hvordan det kunne gå til, at rwanderen kunne få dansk statsborgerskab på et tidspunkt, hvor han både var sigtet for krigsforbrydelser og udvist med Justitsministeriets godkendelse.
”Det her lyder helt forrykt og skal undersøges, og jeg vil nu bede justitsministeren og integrationsministeren om en forklaring,” siger Peter Skårup til Den Korte Avis og understreger:
”Desværre viser denne her sag med al ønskelig tydelighed, at Folketingets store flertal to gange årligt rask væk uddeler danske statsborgerskaber med bind for øjnene.”
Næste uddeling af danske statsborgerskaber vil finde sted, inden Folketinget går på sommerferie, hvorefter der vil komme en ny uddeling til efteråret.
Kilder til denne artikel:
https://apnews.com/article/dbdfbb702d774e6aa865817497ebe448
https://www.dr.dk/nyheder/udland/rwanda-retssag
https://anklagemyndigheden.dk/sites/default/files/Documents/SAIS-aarsberetning-2010-2011.pdf
https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/udlevering-til-strafforfoelgning-i-rwanda/
